Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Mærkevarevin fra Australien

Australierne har sat sig et mål. De vil være hovedleverandører af vin til folket. Og det skal være opfyldt

inden 2025. Sejren skal vindes med mærkevarevine. Altså vine som er ens fra år til år med samme udstyr og

nogenlunde samme pris.



De har udset sig franskmændene som deres hovedmodstander. De er lige blevet nedkæmpet på

det traditionelle engelske marked. Vist nok lidt hurtigere og nemmere end selv de mest optimistiske australier havde håbet på.





Man hoverer ikke, men forsøger at forklare succesen med, at vin er som mode; følger man ikke med, så forsvinder

kunderne.

Vin er ikke mode

Underforstået at franskmændene, i modsætning til australierne, ikke giver forbrugerne

det, de ønsker. Det er en konstatering. Ikke et debatoplæg, for grundlæggende accepterer franskmændene slet

ikke, at vin er "mode".



For dem er det noget, som de historisk har følt sig kaldet til at tage sig af. Skulle

der sættes normer og standarder lå det i deres lod. De så sig selv som særlig udvalgte tjenere, som ydmygt

hjalp naturen i den rigtige retning.



Og ikke som kyniske mærkevareproducenter, som leflede for forbrugernes mindste vink.

De havde selv lært at acceptere, at nogle gange gik det godt, og andre gang mindre godt. Sådan var det bare, og det vidste

alle. Men sådan er det ikke mere.

Forvænte forbrugere

Forbrugerne er blevet forvænt med, at der ikke

mere er noget, som hedder dårlig vin. Altså sådan noget tyndbenet, stikkende stads, som man kunne komme ud for tidligere,

når Vorherre ikke har sørget for godt vejr. Samtidig er forbrugerne også blevet vænnet til, at vin skal have

mere fylde, saftig frugt og alkohol end det, man fik tidligere.



Stilen har ændret sig ganske afgørende. Moden er

skiftet. Altså en bekræftelse af australiernes påstand. Og at det er sådan, skal franskmændene da være

glade for. Det betyder, at moden kan skifte igen. Det skal sådan set alle være glade for. Den tendens der er i øjeblikket med,

at rødvinen helst skal være 14,5 pct., kulsort, fed og saftig, med chokolade og ristede kaffebønner efterfulgt

af et helt bødkerværksted, er ikke holdbar i længden. Det er en modesag.



Det må det være. Men

i hvilken retning moden bevæger sig, er svært at sige. De første, der opdager det, vil næsten drønsikkert

være australierne og californierne. Og de vil også være de første, som retter sig efter det.



Australierne

slår stærkt på mærkevareideen. De mener ikke at det franske appellation controlée-system giver den

moderne forbruger nogen ide om, hvad de er på vej til at købe. Hvad kan man for eksempel forvente sig af en Ctes du Rhne

eller en almindelig Bordeaux? Ja, alt fra en skandale til noget vidunderligt. Men går man til Ja-cob''s Creek eller Lindeman

Bin "etellerandet", så ved kunderne nøjagtigt, hvad de køber. Hver gang.

Dyb modvilje

Selv

de mest progressive franske vinfolk har stadig en dyb modvilje mod mærkevaretanken. De mener ikke, at den kan forenes med det,

de gerne vil signalere omkring vin.



Det er sådan set sært, når vi tænker på, at netop Frankrig

gennem flere hundrede år netop har haft tidernes uden sammenligning største mærkevaresucces.



Den hedder "champagne".

Her er ideen accepteret af alle i hele verden. Champagnemærkevarerne har lige så høj status som Grand Cru Classé slottene,

og folks villighed til at betale endda særdeles høje priser for disse produkter, fejler altså heller ikke noget.



Australierne

har nået deres mål i England. Nu vender de blikket mod andre interessante markeder. Blandt andet Danmark.

Busreklamer

Vi

kan allerede notere, at der er kommet busreklamer med opfordring til, at prøve vinene fra "down under". Australsk

vin har mindre end to pct. markedsandel i Danmark. Men det skal nok ændre sig. Vi har bedt vinimportørerne udvælge

nogle typiske australske mærkevarevine til test i denne uge. Der kom mange bud ind. I første omgang valgte vi vinene

til under hundrede kroner. Vi vil så teste vinene til over 100 kroner i forbindelse med den australske nationaldag i uge 4 2003.





Til den tid vil vi også prøve at finde ud af, om det virkelig er producenternes inderste mening, at vinene i hundrede

kroner-klassen skal være ens år efter år. Eller om de har "franske" ambitioner. Det vender vi tilbage

til.



Nu gælder det i første omgang de renlivede australske mærkevarevine. Dem der har vundet sejre verden

over på at være det.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen