Berlingske Business
LIVE
18:01 På gensyn i morgen

Ledelse kræver mod

Han står i spidsen for en koncern, der omsætter for 2,3 mia. kr. årligt. Reelt er han eneejer af alle herlighederne,

der løbende omfatter aktiviteter i over 30 lande. Navnet er Søren Langvad -danske entreprenørers grand old man,

der i en alder af 77 år fortsat er i fuld vigør.


Koncernchefen i den 115 år gamle koncern kommer selv ned

i receptionen for at tage imod sin gæster, når han får besøg. Slank og nobel er det fysiske indtryk af Søren

Langvad, der på trods af de 77 år virker ualmindelig skarp og åndsfrisk. At have 3000 ansatte under sig giver ikke

anledning til nykker. Opgaven med at hænge gæstens jakke på bøjle løses af chefen selv.






Fordele

ved ejerskab

Søren Langvad ser flere fordele ved, at han selv ejer virksomheden, når der skal træffes beslutninger.


-

Ved et sammenfald mellem ledelse og ejerskab er styrken, at der kan træffes hurtige beslutninger. I entreprenørbranchen

er det vigtigt, at en leder er villig til at løbe en økonomisk risiko. Ellers vil virksomheden gå i stå.

Ledere i denne branche skal have ret til at disponere, gå efter muligheder og tage nogle kalkulerede risici, pointerer han.


Hvis

en ansat direktør skal have de samme handlemuligheder, bør bestyrelsen give ham et råderum der er ganske omfattende.

Alligevel har lederen, der selv ejer sin forretning, den fordel, at han løber risikoen med egne midler. Det er mindre heldigt

at komme galt afsted med andres midler i forhold til at jokke sig selv over tæerne, vurderer Langvad.


Ledelse handler ifølge

Søren Langvad også om mod.


- Det går galt, hvis en leder, der er ansat til at lede, ikke tør lede, siger

han.


En tredie fordel ved forbindelsen mellem ledelse og ejerskab er, ifølge Langvad, at virksomheden umiddelbart og klart

tegnes af en eller flere personer. Omverdenen er ikke i tvivl om, hvem der står i spidsen for en ejerledet virksomhed.


Langvad

lægger vægt på, at koncernen med de omkring 3000 ansatte skal operere i en flad strukur, hvor idéudvikling

og glæde ved at skabe forenes med en stram projektstyring.


Sidstnævnte er vigtig, fordi tidsfaktoren i vore dag

er overordentlig vigtig.


Der lægges endvidere vægt på at leverer kvalitet, hvor medarbejderne har lagt sig

i selen for at forstå, hvilke ønsker kunderne har.


- Vi har rødder tilbage i 1800-tallet, hvor Pihl var bygmester.

Dengang byggede man kvalitet, og det ønsker vi at vedblive med. Det er vigtigt for os at lykkes første gang - ikke mindst

fordi det er dyrt at reparere. Dermed ikke sagt, at vi aldrig fejler, men vi forsøger at undgå det, siger Søren

Langvad.

Lav indtjeningsgrad

E. Pihl & Søn har igennem årene haft en fornuftig, men ikke prangende indtjening.

Sådan er det normalt i entreprenørbranchen, der er vant til en beskeden indtjeningsmarginal.


Pihl har til gengæld

formået at fordoble omsætningen over de sidste fire år, hvor hovedparten af omsætningsfremgangen stammer fra

aktiviteter i udlandet. Normalt kommer mellem halvdelen og to tredjedele af omsætningen fra projekter i udlandet.


Omsætningen

på 2,3 mia. kr. i 2000 resulterede i et overskud før skat på 44 mio. kr. og 29 mio. efter skat og mindretalsinteresser. Overskudsgraden,

der ses på baggrund af omsætningen, endte på blot to pct. Derimod lå forrentningen af egenkapitalen på

22,2 pct. Egenkapitalen udgjorde i sidste årsregnskab 208 mio. kr.


Den lave overskudsgrad betyder, ifølge Langvad,

at branchen som helhed er blevet mere forsigtig med at løbe for stor risici. En for kraftig fokus på vækst har

eksempelvis kostet konkurrenten Skanska Danmark dyrt, da der ikke samtidig var den fornødne forsigtighed med hensyn til indtjeningsmarginalen

i den svenske koncern. Flere af de danske entreprenørkoncerner har mistet en del omsætning som konsekvens af Skanska Danmarks

volumensyge.


På trods af den beskedne indtjening i forhold til omsætningen ser Søren Langvad fortrøstningsfuldt

på fremtiden i dansk byggeri.


- Der vil altid være behov for at få bygget i samfundet. Vi skal tilpasse os

det samfund, vi er til for. Samfundet er ikke til for os. I det lys er jeg sikker på, at der i fremtiden vil være rige

muligheder for den flittige og fornuftige entreprenør, påpeger Søren Langvad.


Meget konkret forklarer han,

hvorfor Pihl har så stor succes i udlandet:


- Vi sørger for at vinde licitationerne. Vi foretager de fornødne

analyser og skaffer opgaver, hvor vi kan se et indtjeningspotentiale. Det kræver naturligvis dygtighed, og vi skal kunne vores

fag. Medarbejderne skal være villige til at rejse ud samtidig med, at de evner at stå på egne ben i udlandet, siger

Søren Langvad og tilføjer:


- Samtidig er det en fordel at være dansk. Vi har ry for at være hæderlige,

ubestikkelige og veluddannede. Desuden er mange mindre lande glade for at lave aftaler med virksomheder fra andre små lande.

Det giver dem en følelse af at være fri for politisk pres fra de store lande, siger han, og henviser bl. a til de baltiske

staters store interesse i at kontrahere med danske virksomheder.

Bygger operahus

I den seneste tid er det lykkedes E. Pihl &

Søn, at skaffe store opgaver på hjemmebane. A.P. Møller har som bekendt skænket København et operahus og

har i den forbindelse valgt Pihl som styringsentreprenør på opgaven. Projektet koster 1,5 mia. kr. Heraf vil projektet

generere omsætning hos Pihl i størrelsesordenen en mia. kr. Opgaven betegner Langvad som en cadeau til E. Pihl &

Søn.


Desuden skal Pihl sammen med Danmarks største entreprenørkoncern MT Højgaard bygge det store

indkøbs- og oplevelsescenter


Fields i Ørestad til ikke mindre end 2,5 mia. kr. Samme sted bygger


Pihl for

Københavns Universitet. Hertil kommer flere mindre projekter i Danmark samt en del større i udlandet.


Når

Langvad ikke er på arbejde går fritiden med golf, bridge og en del rejseaktiviteter - ikke mindst til lande, hvor der

er Pihl-projekter igang. Boglæsning hører også til yndede sysler - ikke mindst hvis de handler om de storpolitiske

problemer i det 20. århundrede. Projekter og strategier må gerne være en del af indholdet i bøgerne på

natbordet.


Kvalitet og flad struktur? Den stadig skarpe Pihl-direktør følger naturligvis både fotograf og

reporter til døren!

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen