Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Kvalitet frem for flere fritidshuse

Sommerhuskommunerne langs den jyske vestkyst vil hellere satse på kvalitet og helårsturisme end at plastre landskabet

til med flere fritidshuse.


- Det ville kræve en længere debat, hvis vi skulle åbne for flere nye sommerhuse,

og det ville give megen modstand. Jeg tror ikke, det ville være indsatsen værd at gå ud og ekspropriere til nye

sommerhusområder. Vi vil hellere satse på kvalitet end mængde og især satse på flere oplevelser for

turisterne. Blandt andet kan vi ikke tilbyde golf på Rømø, siger borgmester Svend Ole Gammelgård, V, Skærbæk

Kommune.


Rømø med Nordeuropas bredeste sandstrand har ca. 1400 fritidshuse, og kommunen er løbet tør

for grunde, mens der fortsat er grunde på private hænder.


Fanø Kommune med ca. 3200 indbyggere har ca. en

million overnatninger i de knap 3000 fritidshuse og andre overnatningssteder for turister årligt. Borgmester Kjeld Nielsen,

K, slår fast, at der ikke med kommunens gode vilje bygges flere fritidshuse.



Stille og uberørt

- Selv om der

skulle komme lempelser planmæssigt, er vi ikke indstillet på at få flere fritidshuse. Strandbeskyttelseskommissionen

har ganske vist spillet ud med, at 300 meters-grænsen for bebyggelse kan rykkes mod vest, fordi stranden er blevet større,

men det vil vi ikke lokalplanlægge efter. Vi vil gerne bevare den åbne karakter i landskabet, siger Kjeld Nielsen.


Han

vier jævnligt tyske par, og udsagn fra nygifte og deres pårørende viser tydeligt, at stilheden og den uberørte

natur sammen med det tætte samspil mellem turister og fastboende er Fanøs vigtigste aktiver for gæster.


-

Det må vi holde fast i. Vi ser derimod, at der på grunde med attraktiv beliggenhed, hvor der ligger et lille hus, sker

en udskiftning, idet der i stedet bygges flotte huse, som kan bruges hele året.


-Og så oplever vi en vis øget

bosætning af pensionister, idet 1,5 pct. af fritidshusene nu er beboet hele året, siger Kjeld Nielsen.


I Danmarks

vestligste kommune, Blåvandshuk, åbner borgmester Hans Chr. Thoning, V, lidt mere for byggeri af nye sommerhuse til at

supplere de nuværende 4500.


Det skyldes dog primært, at Forsvaret med Oksbøllejrens øvelsesterræn

har en såkaldt støjkonsekvenszone, der begrænser de rekreative områder. Her vil Thoning gerne have lempet

på restriktionerne.


- Vi vil ikke spolere landskabet med overfyldte sommerhusområder, men vi vil gerne have områderne

i Vejers, Ho og Blåvand rundet pænt af. De helt store udstykningstiltag tror jeg dog ikke, der er politisk interesse for, siger

Hans Chr. Thoning.


Blåvandshuks borgmester anser godt 5000 sommerhuse som en naturlig øvre grænse i en kommune

med 4300 indbyggere. Der er stadig 500-600 ledige grunde i kommunen, men de fleste ligger i det mindre attraktive Jegum Ferieland

et pænt antal kilometer fra kysten. Inden for gåafstand til Vesterhavet er der ca. 150 grunde, der alle er i privat eje.


-

Det er meget væsentligt, at vi får kvalitet i vore sommerhusområder. Vi kan glæde os over, at de fritidshuse,

der bliver bygget, og renoveringer af eksisterende huse er af meget høj kvalitet.


-Vi har desuden de senere år

forsøgt at praktisere helårsturisme, der giver mulighed for en infrastruktur i byerne, som kan give bedre indtægter,

siger Hans Chr. Thoning.


Han støttes af sin borgmesterkollega på Fanø, Kjeld Nielsen, der tilføjer:


-

Jeg tror, turisttilstrømningen her på øen vil blive presset ned, idet de attraktivt beliggende sommerhuse vil

blive overtaget af folk, der har råd til ikke at leje deres huse ud. Vi oplever også en formidabel prisdifferentiering

på sommerhusgrunde fra en flad mark inde midt på øen til første klitrække, idet priserne kan svinge

mellem 170.000 og en mio. kroner. Forskellen er tydeligt blevet større, siger Kjeld Nielsen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen