Del : SMS
Berlingske Business

Kampen mod den løbske elregning

10BUSPix-lys2.jpg
Lars Erik Skovgaard fik den lyse ide at udskifte alle de gamle glødepærer og erstatte dem med moderne el-sparepærer for at nedbringe beløbet på el-regningen. Forsøget var en ren lyseslukker, og effekten var i stedet en dyrere regning. Foto: Mads Nissen

For at spare penge på strømregningen skiftede dagens klummeskribent Lars Erik Skovgaard for omkring et år siden alle sine gamle glødepærer ud med nye sparepærer. Det endte dog med at blive ren tilsætning.

Artiklen fortsætter under annoncen

Strøm er dyrt. Danmark er faktisk et af de lande i verden, der har de højeste strømpriser. Det er dog lidt af en gåde at finde ud af, hvad strøm egentlig koster herhjemme.

På min seneste elregning fra DONG Energy står således, at jeg har brugt 262 kilowatt det seneste kvartal. Det bliver til bare 28,82 kroner, fordi strøm åbenbart kun koster 11 øre pr. kilowatttime, efter hvad DONG Energy oplyser. Men oven i det skal der så også betales en række lige mere »mystiske« beløb. Det er eksempelvis »el-abonnement«, »transport af el,« »offentlige forpligtelser,« »netabonnement«, »elafgift« og »moms«.

Facit er derfor en regning på hele 729,53 kroner. For strøm i bare tre måneder. Det er lige så meget som 2,78 kroner pr. forbrugt kilowatttime eller mere end otte kroner i strømforbrug – om dagen. Det synes jeg er dyrt, eftersom jeg bor alene i en mindre lejlighed og stort set kun bruger strøm til et køleskab store dele af året. Om vinteren bliver lamper og fjernsyn også tændt, når jeg er hjemme, men ellers er der ikke meget strømfråds.

Alligevel besluttede jeg for omkring ét år siden at købe en del sparepærer i den lokale Silvan på Nørrebro. Her fik jeg at vide, at sparepærer både bruger mindre strøm og holder længere end gamle glødepærer. Der skulle altså være tale om en privatøkonomisk investering af de bedre, hvorfor en større formue blev sat i spil. I den følgende tid blev der holdt nøje øje med elregningen, som nu gerne skulle blive mindre.

Det stik modsatte skete. Elregningen blev større. For to år siden betalte jeg således 574 kroner pr. kvartal for strøm. For ét år siden var regningen steget til 685 kroner. Nu er den oppe på 729 kroner. Altså en stigning på voldsomme 27 procent på to år, uden at jeg har ændret levevis, uden at jeg har anskaffet nye el-slugere, og mens jeg har sat nye sparepærer i alle mine gamle lamper. Den helt store skuffelse indtraf dog for nylig, hvor første sparepære pludselig gik i stykker. Den begyndte først at blinke underligt, og efter kort tid lød der så et stort »PUF«, hvorefter pæren var sort og stendød. Den slags kan jo ske, tænkte jeg. Men i de følgende uger skete præcis det samme med alle andre sparepærer, der havde kostet 70 til 80 kroner stykket. De er nu alle døde og endt som en udgift i stedet for en besparelse. I stedet er de gamle glødepærer fundet frem igen. De er nok ti år gamle, men fungerer fint. De giver et bedre lys og er oppe på fuld styrke med det samme, når en lampe tændes.

El-regningen vil så nok vokse en del, næste gang DONG Energy igen beder om penge. Men det var nok sket under alle omstændigheder, tænker jeg. Over el-regningen er alle danskere således med til at betale for udbygningen af vindmøller. Det er posten »offentlige forpligtelser« på elregningen, der går til vindmøller. Det er en ren skat, som summer sig til 495 kroner om året for mig. Det er 17 procent af den samlede el-regning. Strøm er dyrt i Danmark. Men det bliver med stor sandsynlighed endnu dyrere fremover, eftersom skatter og afgifter herhjemme nærmest kun kender én vej – og det er opad.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere