Berlingske Business
LIVE
18:01 På gensyn i morgen

Irland får sidste links

Næppe ret mange golfbaner har fået så megen forhåndsopmærksomhed som Irlands - og måske hele Storbritanniens -

sidste links, Doonbeg, der åbner på tirsdag, den 9. juli, med en 18 hullers opvisningsmatch mellem banearkitekten, den

australske legende Greg Norman og Irlands i øjeblikket største golfnavn, Padraig Harrington.


I marehalmsbeklædte,

århundredgamle kæmpe-klitter ud til Doughmore Bay på den irske sydvestkyst har Greg Norman simpelthen skabt et mesterværk

uden sidestykke - en golf i en sådan pagt med den barske natur, at der ikke er flyttet jord fra eller til 12 af banens fairways,

ligesom greens-ondulationernes følger landskabets oprindelige konturer.


Normans filosofi med så vidt muligt at lade

naturen bestemme banens udformning er bla. resulteret i en usædvanlig hulfordeling: fem par 5-, fem par 3- og otte par 4-huller.


Fra

enten tee, fairway eller green er der på 16 huller udsigt til Atlanterhavets bølger, og flere af hullerne spilles simpelthen

indenfor den sidste klitrække nogle få meter fra det sædvanligvis frådende hav. Dét gælder f.eks.

banens signaturhul, 14., som sine kun 99 meter til trods er en gigantisk udfordring, hvis det blæser kraftigt fra havet -fra

vest.


Et fuldt 4-jern kan være nødvendigt under sådanne forhold, men der kun kræves et blødt

sandjern i på vindstille dage - som man dog kun forventer to af om året!


Mellem tee og green og rundt om den smalle,

aflange green findes kun dyb marehalm, så en katastrofescore lurer med et kiks fra teestedet.


Det samme gælder på

et andet par 3-hul, 9., der ligger så tæt på og langs med den fysiske kystlinie, at bolden skal sendes et godt stykke

ud over havet og bæres ind på land igen af vestvinden! Til gengæld kan man godt finde læ på nogle af

hullerne mellem de største af klitterne, som når op over 30 meters højde.



Guds gave

Selvom Greg Norman

efterhånden har designet 36 verdenskendte golfbaner, lægger han ikke selv skjul på, at han er mest stolt af Doonbeg,

fordi det her til fuldkommenhed er lykkedes ham at udnytte elementerne (vejret) og konditionerne (landskabet).


- Dette terræn

er simpelthen Guds gave til en golfbanearkitekt, sagde en begejstret Greg Norman, da han første gang besigtigede arealet.


Rygterne

om Doonbeg er løbet så stærkt, at greenfee-spillere i hobetal fra det meste af verden har meldt deres ankomst resten

af året trods en greenfee på 185 Euros -ca. 1400 kroner.


I øvrigt åbnes åbnes banen først

for greenfee-spil mandag den 15. juli, fordi opvisningsmatchen mellem Greg Norman og Padraig Harrington efterfølges af den

årlige Palmer Cup - en Ryder Cup-lignende match mellem de bedste college-spillere fra USA og Storbritannien.


Helt nøjagtigt

ligger Doonbeg i County Claire ved hovedvej N67, 70 km vest for Shannon-lufthavnen, 15 km nord for sommerferiebyen Kilkee og tæt

på to andre verdensberømte irske links-baner, Lahinch og Ballybunion.


Når Doonbeg sandsynligvis bliver den

sidste britiske links-bane, skyldes det kraftige protester fra miljøorganisationer hver gang, kystarealer med uberørt

natur inddrages til golfbaner - med strenge miljømæssige restriktioner til følge. Fundet af en sjælden,

mikroskopisk snegl var på et tidspunkt således tæt på at spolere Doonbeg-projektet, som blandt mange miljøhensyn

f.eks. har måttet lade 51 hektar med såkaldte grå klitter indhegne og frede, fordi de anses for at være de

ældste intakte klitter i Irland.


Et dansk rejsebureau, Movement Travel, opererer med Doonbeg i sine golfpakker.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen