Danskerne har taget godt imod de nye lån med historisk lav rente på 3,5 procent. Der er penge at spare for boligejere, som omlægger fra lån med en rente på fem procent og risikoen for indlåsning er nedbragt.
11. februar 2012, 05:00
Tusindvis af danske boligejere er igen i gang med at skifte deres boliglån ud. De er på jagt efter de nye fastforrentede lån med en pålydende rente på bare 3,5 procent. Der er allerede optaget lån for omkring 15 milliarder kroner i løbet af den første måned af levetiden for dette lån. Det svarer til, at tæt ved 15.000 boligejere indtil videre er hoppet over på det nye lån.
»Vi oplever en ganske stor interesse fra låntagerne efter det nye 3,5 procent-lån. Det er første gang, at boligejere med fem procent-lån har fået en konverteringsmulighed, og den ser de ud til at tage pænt mod. Vi kan også se, at der fortsat er rigtig mange fem procent- og seksprocent-lån, som er opsagt til april-terminen - så vi venter, at se yderligere udstedelser i 3,5 procent-lånet i den kommende tid,« siger John Madsen, der er cheføkonom hos Nykredit.
Realkredit Danmark oplever også, at det især er boligejere, som allerede har fastforrentede lån, der fatter interesse for renten på 3,5 procent. Kun få med flekslån er fristet af muligheden for at få en fast rente, selv om renten er lav.
»Så dette er i høj grad en historie om, at folk lægger om fra fast rente til fast rente. Kun én ud af ti omlægninger hos os er sket fra flekslån til fastrente,« siger cheføkonom hos Realkredit Danmark Christian Hilligsøe Heinig.
Spar 200 kroner om måneden
For boligejere med et fem procents fastforrentet lån er der ifølge Realkredit Danmarks beregninger cirka 200 kroner at spare efter skat per lånt million hver måned ved omlægning til lån med en rente på 3,5 procent. Det er under forudsætning af, at restløbetiden på lånet er 27 år. Derudover vil boligejerens afdrag også stige med omkring 500 kroner om måneden i forhold til tidligere. Så fordelen er både lavere husleje og højere afdrag.
Til gengæld får man så også en større restgæld. Den opstår i forbindelse med konverteringen. Restgælden stiger med cirka 60.000 kroner på grund af omkostninger til realkreditten, differencerenter til investor og kurstab på det nye 3,5 procent lån. Derfor skal man beholde sit lån efter omlægning i cirka syv år, før omlægningen er tjent hjem.
Inden de første realkreditlån med en rente på 3,5 procent blev udbudt i midten af januar i år, lød der advarsler om, at der var fare for indlåsning, fordi serien kunne blive for tynd. Den fare vurderer Christian Hilligsøe Heinig fra Realkredit Danmark dog er kraftigt nedbragt nu, hvor salget af 3,5 procents lånene er kommet i gang.
»En af advarslerne mod 3,5 procents lånene har kørt på risikoen for indlåsning - altså at serierne blev for tynde, så nogle få investorer måske kunne sætte prisen, og så ville man som låntager ikke få en gunstig pris, når man skulle ud af lånet,« siger cheføkonomen og fortsætter:
»Men med de pæne størrelser, der efterhånden er kommet ind i de her serier, så er den her indlåsningseffekt ikke noget, man skal gå rundt og frygte for. Den advarsel er i hvert fald noget mere hul, end den tidligere har været.«
Lav rente skyldes svag vækst
Christian Hilligsøe Heinig understreger samtidig, at man skal tage højde for de sædvanlige ting, når man overvejer at omlægge lån. Altså, har man et lille lån eller en kortere løbetid tilbage på sit lån, så skal man lige overveje, hvor stor ydelsesbesparelsen vil blive, og hvor meget ens restgæld vil stige.
Vender vi blikket ud mod resten af Europa, finder vi den vigtigste årsag til, at vi nu oplever fastforrentede lån med helt ned til 3,5 procents rente. Den svage økonomiske vækst og usikkerheden omkring euroen får nemlig mange til at flytte penge til mere sikre havne, og her kommer Danmark ind i billedet.
Sammen med Norge, Sverige og Schweiz nyder vi set på den måde godt af ikke at være med i euro-samarbejdet og samtidig have lav statsgæld.
Den kombination gør det attraktivt at placere penge i danske kroner, og når der vælter penge ind i landet, så styrkes kronen, mens renten presses ned. Så boligejerne kan i høj grad takke den stærke danske økonomi og den usikre situation på de internationale kapitalmarkeder for, at de nu kan gnave flere hundrede kroner af huslejen om måneden.






























































