Berlingske Business
LIVE
18:01 På gensyn i morgen

Golf på vintersportssted

Danmarks største udbyder af skirejser med bus til Østrig, Højmark Rejser i Ringkøbing, er slået

ind på et ny felt, golfrejser, hvor selskabet simpelthen i sommermånederne udnytter sine gode forbindelser i det kendte

skisportsby Wagain i Salzburgerland godt en times kørsel sydvest for Salzburg.


Skisportshotellerne i Wagrain har normalt

en stor overkapacietet af hotelsenge om sommeren, og derfor har Højmark Rejser kunnet indgå en fordelagtig aftale rent

prismæssigt med ét af dem, Hotel Tatzlwurm med det danske værtspar Gitte Nielsen og Martin Søndergaard,

så en uges golfferie incl. bustransport, hotelophold med halvpension, fire greenfee-runder, turnering med præmier og dansk

rejse- og matchleder kan gøres for kr. 3.995.


Bag nyskabelsen - og oprettelsen af selskabet Alpe Golf under Højmark Rejser

- står fire inkarnerede golfspillere med tilknytning til golfklubben Holmsland Klit i Søndervig, henholdsvis ejeren af

Højmark Rejser, Lars Hjernøe, indkøbschefen samme sted, Bjarke Hansen, samt de to lokale danmarksseriespillere

Claus Scotwin og Anders Bagger.

Målrettet produkt

- Vi har puslet med tanken siden sidste sommer og fører den nu

ud i livet, fordi vi mener at have udviklet et både billigt og interessant produkt, siger Anders Bagger, der bliver rejse- og

matchleder på de ni golfrejser, der er planlagt inden sommerferien, d.v.s. fra uge 18 til og med uge 26.


- Produktet er

i høj grad målrettet mod "klubber i klubben" og ægtepar, og disse kategorier dominerer da også

de tilmeldinger, som allerede har fyldt tre busser, selvom vores markedsføring stort set kun er sket gennem udsendelse af plakater

til en række danske golfklubber, og selvom disse jo ikke just overrendes af deres medlemmer i vintermånederne.


Golfturene

til Wagrain køres med dobbeltdækkerbusser med plads til 72 personer, men maksimumantallet pr. bus skæres ned til

48, fordi busserne indrettes med firemandsborde, så alle deltagere får en bordplads -med mulighed for f.eks. kortspil

eller rafling.


Afgangen sker søndag morgen, og busturen til Wagrain varer, inklusiv en længere frokostpause, 15

timer. Hjemturen startes fredag aften og her indrettes bussen, efter behov, med sovepladser. Ankomsten til Danmark finder sted lørdag

formiddag/middag - afhængigt af, hvor de enkelte deltagere skal sættes af i nærheden af deres hjemmeklub. Her samles

de også op ved afgangen fra Danmark.

Længere boldflugt

Under opholdet i Wagrain spilles fire runder golf på

tre forskellige baner, henholdsvis mandag, tirsdag, torsdag og fredag. Onsdag er afsat til fridag, men en ekstra runde for egen regning

kan arrangeres på en fjerde bane, Lungau.


De tre baner, der indgår i den faste spillerutine, er Golfegg, Urslautal og

Radstadt. De ligger alle godt oppe i højderne - fra 800 til 1000 meter over havet - og det betyder, at bolden i tørt

vejr flyver 10 pct. længere end på danske baner.


På Radstadt sker den sidste transport til banen i øvrigt

med en skilift, og fælles for alle banerne er, at de byder på nogle fantastiske naturscenerier mellem massive bjerge med

sne på tinderne.


Saftiggrønne fairways er nærmest en selvfølge på de østrigske "bjergbaner" efter

vinterens store mængder af smeltevand, der også betyder høj vandstand i banernes naturlige søer og dermed

rige vandingsmuligheder.


Busrejserne holder pause i juli - hvor det kniber med plads til greenfee-gæster på de østrigske

baner - men de ventes genoptaget i august og september.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen