Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Gastronomirejse til Frankrig

ErhvervsBladet arrangerer gastronomirejse til Det klassiske Bordeaux, det kulinariske Gascogne og det middelalderlige Carcassonne

midt i Frankrigs vinhave i dagene 29. september til 6. oktober 2002.


Gastronomien kommer i højsædet, når ErhvervsBladet

i samarbejde med De Danske Vinrejser drager på gastronomisk rundrejse til nogle af de bedste og mest kulinariske egne af Frankrig.

Turen rummer oplevelser i såvel områder af international klasse, som i det oprindelige Frankrig, langt fra turiststrømmen.









En

dag i køkkenskole

Rejsen starter med besøg i de klassiske Bordeaux, hvis vine hele verden prøver at efterligne.

Herfra går turen til Gascogne, som byder på Armagnac, fede ænder, svedsker og meget mere. En hel dag med køkkenskole hos

en af Frankrigs bedste og mest charmerende kokke Michel Guérard, hvis trestjernede restaurant ligger i Eugenie-les-Bains.


Vi

slutter i Carcassonne med Europas bedst bevarede middelalderborg la Cité, som ligger midt i det naturskønne Corbires-distrikt.

Det er i dette området, at udviklingen er mest interessant for tiden, og hvor de fleste er enige om, at man får mest for

pengene.


Undervejs prøvespiser vi det landlige, det traditionelle, det klassiske og det avancerede køkken. Man

vender hjem mange måltider og opskrifter rigere.


Søndag 29. september er der afgang med SAS fra København

kl. 10.00 direkte til Bordeaux med ankomst kl. 12.30.


Vi kører til Bordeaux centrum, hvor vi checker ind for tre nætter

på Hotel Normandie, som ligger helt centralt ved teateret og hovedstrøgene.


Der bliver tid til at pakke ud, før

vi kører lidt syd for Bordeaux til det fornemme Grand Cru Classé slot Château Smith Haut Lafitte, som ligger i

Graves distriktet få kilometer fra lufthavnen.


Slotsejeren Daniel Cathiard solgte i 1990 sin supermarkedskæde og investerede

en kvart milliard FF i ejendommen - før restaurering og ombygning vel at mærke.


Sammen med bl.a. Jean


Claude

Killy udgjorde han i slutningen af 60''erne Frankrigs berømte og uovervindelige skiteam. Hans hustru var, indtil hun blev slotsfrue, direktør

for den europæiske del af reklamebureauet McCann Erickson.


Hun anskuer vinsalg med friske reklameøjne og har avancerede

ideer om vinsalg, som nok kan sætte noget i gang. Vi ser slottet og smager vinen, før vi bydes på velkomstmiddag.









Japansk

arkitektur

vor vi stopper foran det statelige Château Margaux, før vi fortsætter gennem Saint-Julien, hvor vi langsomt

kører forbi Château Beychevelle med områdets flotteste have og kort efter det historiske Château Branaire Ducru.




Lige på grænsen mellem


Saint-Julien og Pauillac ligger de to Pichon''er - Château Pichon Longueville

Comtesse de Lalande og på den anden side af vejen Bordeauxs mest omdiskuterede slot Château Pichon Baron Longueville,

som ejes af det mægtige forsikringsselskab AXA.


Diskussionen går ikke på vinens kvalitet, for alle erkender,

at det er en af verdens topvine. Nej, det er den japanske arkitekts monumentale ombygning af ejendommen, som har sat sindene i kog.

Vi kommer inden for, så vi selv kan danne os en mening om, hvad vi synes om det.


Vi smager selvfølgelig også

vinen, før vi fortsætter nordpå forbi Château Lafite-Rothschild og det orientalsk inspirerede Cos d''Estournel

til Château Loudenne, som vi ser, før vi sætter os i det hyggelige landkøkken og spiser en hjemmelavet frokost

ledsaget af slottets vine.


Efter frokost strækker vi ben i haven, før vi vender for at køre tilbage til Bordeaux,

hvor aftenen er fri.


Tirsdag 1. oktober kører vi ud af byen til Sauternes, hvor vi besøger Château Raymond-Lafon,

som ejes af den tidligere direktør på Château Yquem. Vi går først en tur rundt på ejendommen

og i marken for at se, om den ædle råddenskab er ved at have fat i druerne, før vi fortsætter ind gennem

chais''et til smagelokalet, hvor vi får lov til at smage den kostbare vin til henholdsvis fed lever, blå ost og sødt.


Med

den gode smag i munden sætter kursen mod Atlanterhavet. Mindre end en time senere er vi fremme i Arcachon, hvor der i den store

bugt er nogle af Frankrigs fineste østersbanker. Vi går ombord i bådene og lader den friske havluft skærpe

appetitten til østers og et glas kølig hvidvin. Mens vi sejler, får vi forklaret østersskrabernes arbejde.


Efter

sejlturen går vi i land på Cap Ferret-siden, hvor vi ser den flotte udsigt over Atlanterhavet og Arcachon-bugten. I baggrunden

på fastlandet ligger den store vandreklit, Dune de Pilat.


Når vi har set nok, sætter vi os til en dampende

portion "moules marinires" -den berømte franske muslingeret. Vi får også en bid ost og en kop kaffe,

før turen går tilbage til Bordeaux.


Onsdag 2.oktober sætter vi bagagen i bussen og kursen mod Mont-de-Marsan, som

ligger midt i det område, som kaldes Sud-Ouest, det sydvestlige Frankrig. Vi skal på besøg hos en producent af

områdets delikatesser. Vi besøger en gård, som opdrætter ænder og gæs med henblik på fremstilling

af fed lever. Vi prøvesmager de forskellige produkter for at lære at kende forskel på foie gras fra and og gås.




Vi smager helkonserves, halvkonserves og frisk foie gras. Vi slutter af med en bid tourteau aux pruneaux, store, saftige svedsker

indbagt i knasende sprød butterdej ledsaget af et glas armagnac.


Vi får også en god snak om begrebet "Det

Franske Paradoks", som i sin tid skabte furore i Amerika, da det blev kendt, at indbyggerne i Sud-Ouest, som spiste fed lever

og drak vin og armagnac levede længere end amerikanerne, som spiste salat og joggede.


Videre til Pau, som ligger med majestætisk

udsigt til de ofte sneklædte Pyrenæer. Her indlogerer vi os for 2 nætter midt i byen på Hotel Roncevaux og

holder aftenen fri.



Lyst til slankekur

Torsdag 3. oktober starter vi dagen med at køre lidt syd for Pau for at besøge

en vingård i Jurancon og smage vinen, som historien beretter, at Frankrigs kronprinser fik læberne smurt med umiddelbart

efter fødslen. Vinene kan nu heldigvis også bruges til andet.


Derefter står der topgastronomi på programmet.

Vi skal opleve les Pres d''Eugenie, som ligger gudsforladt i den lille flække Eugénie-les-Bain mellem majsmarkerne 58

km nord for Pau. Her har Michel og Christine Guérard skabt et drømmeunivers, hvor luksus, sundhed og velvære går

op i en højere enhed.


Ud over deres trestjerende gastronmiske restaurant er deres speciale sundhed gennem vand- og slankekure,

så lækkert, at man omgående får lyst til at og gå på kur. Her kommer vi uden tvivl til at opleve

et uforglemmeligt måltid. Det bliver sent på eftermiddagen, før vi vender tilbage til Pau, hvor aftenen er fri.


Fredag

4. oktober sætter vi bagagen i bussen og kursen mod Bas-Armagnac, som er det bedste af områderne. Her besøger vi

en af områdets fornemste producenter, Château de Laubade, som har til huse i spændende omgivelser. Slottet, eller

den store villa, blev oprindeligt bygget af Frankrigs daværende ambassadør i Rusland under Oktoberrevolutionen.


Han

var gift med stiftere af modedynastiet Coco Chanel. Efter en periode med neglekt kom slottet på kyndige hænder, da de

nuværende ejere erhvervede det med henblik på at skabe et mønster Armagnac produktionssted.


Bygningerne blev

smagfuldt restaureret, parken blev plejet og er gennem årene blevet fyldt med kunst., gamle årgange blev tilbagekøbt,

således at man kan erhverve Château de Laubade i årgange tilbage fra begyndelsen af 1900-tallet. Vi ser det hele

og får forklaret produktionsmetoden, før vi smager forskellige typer.


Efterfølgende spiser vi frokost i området.

Efter frokost tager vi motorvejen østpå med kurs mod den fantastiske middelalderby Carcassonne, som ud over at være

hovedby i Corbires, Languedoc & Roussillon også er Europas bedst bevarede middelalderby med alt, hvad hjertet kan begære

af middelalderstemning.


Her indlogerer vi os for de sidste to nætter på Hotel Donjon i selve La Cité, den

gamle bydel, således at man på egen hånd kan gå en tur gennem de smalle gader og eventuelt spise middag på

en af de mange restauranter.


Lørdag 5. oktober kører vi efter morgenmaden ud i det flotte og dramatiske landskab.

Området producerer virkelig gode vine, der betragtes som noget af det bedste, Sydfrankrig kan byde på - og stadig er

til at betale, vel at mærke. Det lader vi komme an på en prøve hos en af områdets gode producenter, derefter

tilbage til Carcassonne, hvor eftermiddagen er fri til de sidste indkøb eller til at slappe af.


Vi spiser middag sammen

og runder ugen af.


Søndag 6. oktober giver vi os tid til morgenmaden, før vi sætter bagagen i bussen og ad

motorvejen kører til Montpellier lufthavn, hvor SAS står klar for kl. 13.30 at flyve os direkte til København

med hjemkomst kl. 16.00.


Pris pr. person DKK 10.975, der inkluderer fly, bus, indkvartering i dobbeltværelse med bad og

toilet, kontinental morgenmad, alle programmets besøg, smagninger og måltider med vine. Alle nukendte skatter og afgifter.


Vinguide:

Ruth Tilgaard. Gastronomiguide:


Anders Houmann.


Ret til ændringer forbeholdes.


Enkeltværelsetillæg

DKr 1.700.


Teknisk arrangør: Danske Vinrejser.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen