Berlingske Business
LIVE
16:16 Wall Street fortsætter torsdagens fald

Fra grim ælling til smuk svane

Ikke mange kan fejre 75 års fødselsdag i fysisk topform, men dét kan i hvert fald Danmarks femteældste golfklub, Odense,

som i morgen markerer, at den har bestået i trekvart århundrede.



Dét sker med et så velplejet baneanlæg,

at alle - medlemmer, greenfee-gæster og elite-spillere - berømmer det, en berømmelse, der må siges at være

overraskende i betragtning af, at mange såkaldte kendere efter indvielsen ikke gav banen på det flade og åbne areal

ved Hollufgård en ærlig chance for nogensinde at udvikle sig i særlig attraktiv retning.



Odense Golfklubs nuværende

27 hullers-anlæg - det første af slagsen i Danmark -blev indviet i 1980/1982, og de første år efter åbningen

blev den i sagens natur ret ufærdige bane da heller ikke overrendt af greenfee-gæster. Dét gør da stadigvæk

ikke, selvom flere efterhånden har fundet vej til den i takt med, at de sejlivede rygter om en dårlig bane er blevet aflivet.



Selvom

klubbens formand i jubilæumsåret, Søren Clemmensen, ikke sad i bestyrelsen, da beslutningen om Hollufgård-banen

blev taget i 1978, kan først og fremmest han tage æren for banens positive udvikling fra en »flad, uinteressant

pandekage« til en udfordrende parkbane. Han trådte til som formand i 1983 - og har bebudet sin afgang til næste forår,

når han har siddet 20 år i formandsstolen. Til den tid kan Søren Clemmensen efterlade sig en så velplejet

bane og veldreven klub, at mange andre danske baner og klubber må være misundelige på 75 års-jubilaren.











.000

træer

- Da jeg blev formand, var min og den øvrige bestyrelses ambition først og fremmest at skabe en god parkbane.

Dét krævede, at vi plantede mange nye træer. I tidens løb har vi plantet rundt regnet 50.000 træer

og fået netop den parkbane, som vi ønskede os. Ja, faktisk er vi begyndt at fælde i de første nyplantede

trægrupper for at forhindre træerne i at dominere banen alt for meget, fortæller Søren Clemmensen, som ikke

desto mindre ønsker nye træer som eventuelle jubilæumsgaver til klubben! - Jo, for vi mangler stadig nogle enkelt-stående,

markante træer, der kan indgå i spillestrategien og gøre banen endnu mere spændende.



Personligt har

han i sin formandstid selv bidraget med to sådanne træer, henholdsvis blodbøgen på 2. hul og valnøddetræet

på 18. hul.



Store, kortklippede semirough-arealer udenfor begge fairways-sider kendetegner Hollufgård-banen ud fra

devisen, at det skal være let at finde sin bold og komme videre, medmindre man slår en rigtig skævert. En sådan straffes

til gengæld hårdt -oftest i form af tabt bold.



- Nogle flere enkeltstående træer på fairways vil

simpelthen fuldende banen, og dermed vil jeg have udført min mission, siger Søren Clemmensen, som forklarer den ekstremt

velplejede bane med, at greenkeeperstaben kun gøder let, men til gengæld tit. Dét betyder, at gødningen

optages hurtigere, end hvis der var tale om store portioner ad gangen med lange mellemrum.

Det eneste rigtige

- Alle fortæller

os heldigvis, at de sjældent spiller på en bedre passet og mere smukt udseende bane. Okay, der findes måske mere

spændende baner end vores, men vi er så tilfredse med roserne for pasningen og udseendet, at vi føler, vi har gjort

en grim ælling til en smuk svane.



Søren Clemmensen lægger ikke skjul på, at han har nydt at være

formand i alle snart 20 år - selvom han egentlig blev valgt udenfor tur, da hans forgænger, Niels Andersen, i februar

1983 pludselig valgte at fratræde af arbejdsmæssige årsager. Søren Clemmensen var dengang menigt bestyrelsesmedlem,

og den øvrige bestyrelse pegede straks på ham som ny formand. Dét har den gjort 10 gange siden - hvert andet år.



-

I vores klub har bestyrelsen altid konstitueret sig selv, og dét mener jeg også er det eneste rigtige. Ellers kan generalforsamlingen

jo vælge en formand, der er i opposition til bestyrelsen, og dét kommer der sjældent noget godt ud af.



Heri

ligger måske forklaringen på, at Odense Golfklub kun har haft fem formænd gennem sine første 75 år

- en ekstra bemærkelsesværdig kendsgerning, fordi klubben har haft tre forskellige baner, som alle gav anledning til dis-kussion

blandt medlemmerne.



Den første bane (ni huller med par 38) lå på garnisonens daværende eksercerplads

- den nuværende dyrskueplads - og det var i iøvrigt her, at senere danske mestre som Mads Mirkegaard, Herluf Hansen og

Nils Elsøe startede deres karriere.

Fremsynethed

I 1949 blev golfklubbens lejemål opsagt af Odense kommune,

der på længere skulle bruge eksercerpladsen til dyrskueplads.



Dét fik bestyrelsen til at undersøge

muligheden for at etablere en ny golfbane i Nyborg, hvor mange af klubbens medlemmer i forvejen havde sommerhus.



Efter mange

års møder med Odense kommune fik golfklubben dog overladt et areal på Ruggårdsvej ved Snapindskoven, hvor

en kort og smal 9 hullers-bane (par 32) kunne åbnes i 1962 - med ophængte kloakrør som mindre charmerende kendetegn

og efter to år uden bane, idet banen på eksercerpladsen blev lukket i efteråret 1960. Forinden (i 1954) var Sct. Knuds-banen

i Nyborg i øvrigt kommet til.



I løbet af 701erne blev Snapindbanen for lille til medlemsskaren, og da udvidelsesmuligheder

ikke eksisterede, måtte bestyrelsen se sig om efter andre arealer. I 1977 gav først byrådet og siden regeringens

finansudvalg grønt lys for et golfanlæg ved Hollufgård - på 175 tønder land statsjord, hvor en fremsynet

bestyrelse med formand Børge Wille i spidsen straks så muligheder for og pladsen til at anlægge både en 18

hullers-bane og en kort 9 hullers-bane. Sidstnævnte blev åbnet først (maj 1980), mens 18 hullers-banen blev taget

i brug to år senere - begge baner i øvrigt med svenske Jan Sederholm som arkitekt.

gange billigere

Var Søren

Clemmensen ikke med til at tage beslutningen om Hollufgård-banen, stod han til gengæld i spidsen, da et nyt klubhus med

et bruttoareal på 1570 kvadratmeter blev opført i begyndelsen af 901erne formedelst 10 millioner kroner - efter at to

bygninger under Hollufsgård havde fungeret som klubhus i de første år og var blevet for små. Ét af klubbens

medlemmer, arkitekt Harald Smidt Christensen, stod egenhændigt - og ulønnet -for arkitektarbejdet og byggeledelsen, mens

Søren Clemmensen udnyttede sine erfaringer som lokalpolitiker (mangeårigt byrådsmedlem i Ringe) til for en slik

at købe golfbane-arealet af Odense kommune, som havde overtaget det fra staten - en slik, fordi prisen blev mere end 10 gange

mindre end den første pris, som figurerede i den lokale presse!



- Disse forhold og fuldt hus af medlemmer, 1300, gør,

at vi i dag har både en sund økonomi og et blomstrende klubliv, så jeg mener, jeg kan takke af med god samvittighed,

slutter Søren Clemmensen, der i parentes bemærket altid har bestræbt sig på at være hele klubbens formand.





D.v.s. at han aldrig har skelet til fraktioners specialinteresser, men konstant holdt en kurs med logik og sammenhæng

i beslutningsrækkefølgen. Odense Golfklubs mange år med fredelig eksistens -jævnfør de syv formand gennem

75 år - hænger nok også sammen med, at medlemmerne, via deres indskud, ejer banen og klubhuset - en konstruktion,

der uværgerligt styrker det sociale samvær medlemmerne imellem.



Selvom Søren Clemmensen forlader formandsposten

i Odense, bedyrer han, at hans hjerte vil banke lystigt videre for golfen.



Han er i øjeblikket 1. suppleant til DGU1s

bestyrelsen og melder klart ud, at han gerne påtager sig endnu mere unionsarbejde.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen