Berlingske Business
LIVE
18:00 Business Live vender tilbage fredag

Flot italiensk hælspark

De får top-karakter i de fleste smagninger. Og altid prædikatet "value for money". Ikke siden Riojadagene tilbage

i 1970''erne, har vi i Danmark oplevet større succes for et enkelt område. Og vi har endda kun lige smagt en lille flig

af potentialet. Store ting venter os.


Det er jo ikke fordi Apulien, eller Pulia som regionen hedder på italiensk, er et

nyt "vinland", som pludselig er blevet opdaget. De har haft vin som en naturlig og vigtig landbrugsafgrøde lige siden

grækerne sejlede over Adriater Havet, mange år før vores tidsregning.



Sort og alkoholrig

De har ikke

kun lavet vin til sig selv, men har også været vigtige leverandører af sort og alkoholrig vin til Europas blandingskar.

Hvis man gider, og hvis der overhovedet ville være nogen ide i det, kunne man uden problemer remse en række prominente

kunder op, som har nydt/nyder stor glæde af, at blande vin fra Apulien i deres egen.


Indtil for en snes år siden

var Apulien uden sammenligning Italiens mest betydningsfulde vinregion. Hver femte liter italiensk vin blev lavet hernede. Det er

mere end hele vinproduktionen i Australien. I dag laver man kun 60-70 pct. af det man gjorde for ti år siden.


Det skyldes

både EU''s ønske om at reducere vinproduktionen, men også en begyndende lokal forståelse for, at fremtiden

skal vindes med kvalitet og ikke mængder.


Men produktionen er stadig stor. Og alligevel dominerer vinmarkerne ingen steder

i Apulien. Den besøgende vil blive overrasket over så få vinmarker, man møder på sin vej rundt i regionen.




Fra naboregionen Basilicata kan man køre ned til den smukke kystby Taranto, og videre ad hovedvejen via Manduria til

Lecce, uden at se en vinstok. På vejen har vi set skilte med henvisning til Primitivo de Manduria, Salice Salentino og Squinzano.

Navne som vi kender fra vinetiketterne.



Næsten alene

Vi fortsætter op til Brindisi, den hvide by Ostuni og

op til Bari. Stadig ingen vinmarker. Besynderligt! Men heldigvis er der så meget andet at se på. Og man får lov

at opleve de fleste ting næsten helt alene. Der er kun dig og så de lokale. Alene det er en turistattraktion.


Hvis

man har oplevet Firenzes angribende horder af turistselskaber, der maser rundt og helt dækker for det, man er kommet for at

se, er det en vidunderlig fornemmelse, at være her nede. Kunst og kultur flyder over det hele. Det er en del af livet og den

daglige tilværelse. Ikke noget som er pakket ind, og som man skal stå i kø for at se.


Lecce''s gamle renæssance

bydel. Julemands katedralen i Bari. De særprægede trulli''er i Itriadalen. Alt sammen er det en rejse værd. Og vinhusene,

som har deres navne på vinetiketterne, er der også. Man skal blot have et godt, og detaljeret kort med for at finde dem.




Selv helt fremme ved deres dør, er man ikke sikker på, at man er kommet frem til det rigtige sted. Skilte har man

ingen traditioner for. Og der er heller ingen stil over entré''en, som man f.eks. kender det oppe fra Toscana, hvor en lang,

adstadig pinje allé fører op til Castello''et, som ligger øverst på skråningen.









Flad som

pandekage

Apulien er flad som en pandekage. Skal man på vinbesøg, skal man ud i landsbyernes industridistrikt.


Her

ligger vinerierne, som den største selvfølge sammen med cementværker, vaskemaskineforhandlere og autoværksteder.

Det er kooperativerne som helt dominerer vinproduktionen.


De er vant til, at tankvognene kommer og henter vin, betaler og smutter igen.

De er slet ikke indstillet på almindelig vinturisme. Endnu.


Vinmarkerne ligger ude på landet, hvor sådan nogen

skal ligger. For at finde dem, skal vi ud på de små veje, og gennem en masse olivenlunde, før de dukker op. Men

stadig dominerer de ikke landskabet. Vi giver udtryk for vores forundring, som hverken bliver taget alvorligt eller forsøgt forklaret.




Det er os, der ikke har øjne i hovedet. Men hen ad vejen bliver man jo lidt klogere. De høster meget per hektar

for eksempel. Dobbelt så meget som oppe i Norditalien. Det er selvfølgelig lidt af forklaringen. Men størrelsen

af Apulien, giver det endelige svar.


Regionen er på 20.000 kvadratkilometer og har mere end 800 kilometer kystlinie. Det

er den fladeste region i Italien, og 80 pct. af arealet er udlagt som landbrugsjord.


Først og fremmest til korn. Det

er Italiens kornkammer. Og så er der alle oliventræerne, som gør Apulien til Italiens største producent

af olivenolie. I næste række kommer vinen. Den som er ved at revolutionere verden netop nu.


Kooperativerne dominerer

stadig, og vil gøre det lang tid endnu. Adskillige af dem er meget aktive i den øjeblikkelige udvikling, og har været

med til at skubbe i den rette retning. I begyndelsen af ren nød, fordi der ikke var kunder nok til deres tankvin. Nu fordi

de kan se en god forretning i det.


Lokomotivet der trækker succesen er dog private vinhuse og entusiastiske enkeltpersoner.

De har både været hurtige og smarte til at se, hvor lidt der skulle gøres, for at man i Apulien kunne lave attraktive

rødvine til den moderne vinnyder.


Ingen skulle ud og købe jord til lejligheden. Ingen skulle planere og forberede

jorden til plantning. Ingen skulle vente i år på, at vinstokkene ville begynde at give en afgrøde. Det hele stod

klar og ventede på dem. Bønderne som ejede vinmarkerne havde tradition for, at levere til nærmeste kooperativ og

til en ussel pris.


De er lette at få en aftale med, hvis man betaler lidt mere, end det, de er vant til. Man gik ud og

pegede på de bedste vinmark, med de ældste vinstokke, og bad dem høste lidt mindre end normalt. Og så sørgede

man for at druerne fik en ordentlig behandling med nyeste teknik.


Man undgik alle de gamle svagheder som druer, der sveder i

solen i timer inden videre behandling, oversvovlning, beskidte fade og dårlig hygiejne i al almindelighed. Mere skal der ikke

til for at få succes. Når man altså er i Apulien.


Det er bemærkelsesværdigt at notere sig, at succesen

er skabt på lokale druesorter. Dem har man været meget tilfredse med gennem adskillige generationer.


Derfor så

man ingen ide i at plante til med f.kes. Cabernet Sauvignon, Merlot, Pinot Noir og Syrah, som jo beviseligt er den sikre vej til en hurtig

forbruger accept.


Hvis vi skal kunne klare os i det "apulske", skal vi lære i alt fald fire af de lokale druer

at kende.


Negroamaro - det betyder sort og bitter. Det er den klassiske drue i Apulien, og den der står bag de første

store vine, som viste mulighederne i regionen. Især på Salento halvøen, det vil sige selve den italienske "hæl",

gør den sig godt.


Den har masser af farve, og har let ved at få et højt sukkerindhold og dermed masser af

alkohol. Den er sort, men ikke bitter mere. Ny teknik og rigtig lagring har reduceret det bitre til noget umærkeligt.


Malvasia

Nera er meget aromatisk og med en fin duft og smag af pinje og chokolade. Den blandes ofte i mindre mængde sammen med Negroamaro.

De to klæder hinanden godt.



Fed fylde

Primitivo - eller Zinfandel som den nu også kaldes flere steder i Apulien,

er en meget kraftig og krydret sag med fed fylde.


For mange er det regionens "signatur-drue", og resultaterne synes

at blive bedre og bedre. Den bedste Primitivo kommer fra Manduria og omegn. Umiddelbart er der slet ikke nok til at klare efterspørgslen

af DOC Primitivo di Manduria, men det ser ikke ud til at ødelægge deres humør.


Primitivo fra resten af Salento-halvøen

og fra Taranto, har ikke ret til DOC men kun IGT, og som sådan optræder den med lidt mindre alkoholindhold end Manduria

Primitivo, men er som regel altid et godt køb.


Aglianico - findes mest i den nordlige del af distriktet, giver kraft og saft

men også en passende mængde garvesyre, som bibringer vinen en fin karakter.


Vi koncentrerer os om Apuliens røde

vine i denne omgang. Der er en kæmpesø af hvide vine, som er ganske udmærkede og med så smukke navne som Locorotondo

og Martina Franca, men de har umiddelbart ikke vores interesse. Og vil formodentlig ikke have det de næste mange år.


Kun

14 procent af vinproduktionen i Apulien har ret til DOC-betegnelsen. Til gengæld er der 25 forskellige DOC''er spredt ud i hele

regionen. Ingen har endnu opnået DOCG-status. Det kan være svært at forklare, når man sammenligner med andre

italienske vine, som er blevet ophøjet til denne udmærkelse.


Lad os nævne de vigtigste af de apuliske DOC-vine,

som står på de danske hylder:



DOC Copertino:

Copertino er en lille by som ligger en snes kilometer sydvest for

Lecce. Vinene har en fløjlsblød og fyldig velsmag. Find "Riserva" udgaven. Det er Negroamaro, når den

er bedst.



DOC Salice Salentino:

Ligger en snes kilometer ad landevejen fra Lecce mod Manduria. Altså midt på

det yderste af den italienske hæl og med lige langt til havene på begge sider. Det er også "Negroamaro"-land.

Rubinrød, karakterfast, vinøs og meget velsmagende. Vin man aldrig trættes af.



DOC Castel del Monte:

Vi

er helt oppe nord for Bari og på højde med den vidunderlige kystby Trani. Navnet hentes fra den fantastiske 1200-tales

borg med de otte fæstningstårne. Rødvinene er fornemme og klassiske i deres opbygning og stil, og det på

trods af en noget utraditionel drueblanding, hvor den lokale drue Troia blandes med Aglianico og Montepulciano.









DOC Primitivo

di Manduria:

Det er en DOC, som er mindre end fx Pomerol i Bordeaux. Men de evner tilsyneladende at få presset meget ud af mulighederne.

Manduria er en by, som ligger midtvejs mellem Lecce og Taranto. Ifølge DOC''en skal Primitivo være mindst 14 pct., tør,

kraftig og meget fyldig. Og det er den.



DOC Brindisi:

Havnebyen ud til Adriaterhavet med et bagland, hvor Negroamaro og Malvasia

Nera dominerer. Fine, tørre, kirsebærrøde vine med klassisk vinøsitet.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen