Del : SMS
Berlingske Business

Flere sælger igen andelsboligen uden mægler

05BUSPix-Sune-Svendsen.jpg
Formanden for andelsforeningen JoJo på Nørrebro i København oplever , at det nu igen er muligt at sælge andele ved hjælp af venteliste. Fopto: Jeppe Bjørn Vejlø

Salget af andelsboliger er for alvor ved at komme i gang igen. Især i hovedstadsområdet hvor næsten halvdelen af andelsboligerne nu bliver solgt til maksimalprisen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er kun få år siden, at landets ejendomsmæglere for alvor begyndte at æde sig ind på andelsmarkedet samtidig med de frie markedskræfter.

Men nu er mæglerne måske ved at blive trængt i defensiven igen. Salget af andelsboliger – særligt i hovedstaden – går nu tilsyneladende så godt, at mange andelshavere går uden om mæglerne, og i stedet forsøger at klare salget selv.

pix-abjojoejendomskontor

Landets største uafhængige boligportal boliga.dk lancerede i april konceptet Boliga Selvsalg, hvor andelshaverne står for stort set alt det praktiske i forbindelse med salget. Mindre end et halvt år efter lanceringen er der udbudt næsten 600 andelsboliger til salg via Boliga Selvsalg i Københavns og Frederiksberg kommuner. Det svarer til mere end en sjettedel (17,5 procent) af det samlede antal udbudte andelsboliger i kommunerne på boliga.dk, der dækker alle landets mæglerkæder. Hertil kommer, at også andre aktører – heriblandt mæglerkæden Robinhus – har et selvsalgskoncept, og at et ukendt antal andelshavere klarer salget helt på egen hånd.

Køber står selv for det praktiske

Hos Boliga er stifter Ricco Zuschlag ikke overraskende tilfreds med at give de traditionelle mæglerne kamp til stregen.

»Det er tankevækkende, at så mange mennesker kan lykkes med at gøre det selv. Når jeg kigger på statistikkerne over selvsalg i eksempelvis København og på Frederiksberg, taler tallene i høj grad for sig selv,« siger han.

Hos Boliga Selvsalg står andelshaverne som udgangspunkt selv for at oprette annoncen, skrive tekst, tage billeder og vise boligen frem for interesserede købere. Til gengæld for prisen på 499 kroner om måneden bliver annoncen vist på Boliga.dk, der bliver besøgt af 800.000 brugere om måneden. Desuden er der mulighed for rågivning om f.eks. jura.

Se også: Analyse: "Se økonomien i de 100 største andelsforeninger"

Siden april har 480 brugere opsagt deres abonnement via Boliga Selvsalg. En rundringning foretaget af Boliga har vist, at over halvdelen af annoncerne er fjernet, fordi boligen blev solgt, og at den gennemsnitlige liggetid for de solgte boliger er 44 dage.

»Det betyder, at den gennemsnitlige sælger hos Boliga Selvsalg kun ofrer 499 kroner gange to plus noget papirarbejde for at få solgt sin bolig. Det er ret godt gået,« siger Ricco Zuschlag.

Men nogle andelshavere behøver ikke engang at alliere sig med abonnementer og at skrive fængende boligannoncer, når de vil af med boligen.

Ifølge Andelsboligforeningernes Fællesrepræsention, ABF, er ventelisterne ved at vende tilbage som fænomen på andelsmarkedet. Før priserne på andelsboliger blev liberaliseret i 2007-2008, stod mange på venteliste i årtier i håbet om at få adgang til en billig andelsbolig. Det ændrede sig med de voldsomme prisudsving på andelsmakedet og den efterfølgende finanskrise, hvilket reelt betød, at ventelisterne blev sat ud af funktion. Men nu er ventelisterne igen blevet aktuelle.

»Nu har man set, hvad niveauet er for de her andelsboliger, og mange steder er der kommet nye personer på ventelisterne, som har en anden forventning til prisniveauet. Man er ved at vende tilbage til, at flere og flere foreninger faktisk kan finde købere på ventelister og at man derfor ikke har brug for en mægler, siger direktør Jan Hansen, ABF.

Han afviser dog, at penge under bordet er på vej tilbage som kutyme på andelsmarkedet. Faktisk kalder han det lidt af en skrøne, at det har været meget udbredt.

»Det er klart, at penge under bordet kan forekomme, når der er tale om maksimalpriser. Men de undersøgelser, der har været omkring det her fænome,n har fastslået, at omfanget af penge under bordet er yderst begrænset. Så hovedreglen er stadig, at selv om det er handler med folk på ventelister, er der ikke tale om handlen med sorte penge.

Priserne på andelsboliger stiger

Købernes stigende interesse for andelsboliger kan også til dels aflæses i de seneste prisstatistikker på andelsmarkedet, som Realkredit Danmark har udarbejdet for Berlingske Business. Statistikkerne dækker Hovedstadsområdet, hvor de fleste af landets andelsboliger ligger.

Tallene viser, at den gennemsnitlige købspris på en andelsbolig i Hovedstadsområdet er steget med fem procent i løbet af det seneste år. Ejerlejligheder er dog steget med 18 procent i samme periode.

Samtidig er maksimalpriserne (andelsboligens regnskabspris) faldet en smule, hvilket betyder, at spændet mellem maksimalpriserne på andelsboliger og købspriserne er faldet markant de seneste år.

I 2009 fik køberne i gennemsnittet en »rabat« på 20 procent i forhold til maksimalpriserne. I dag er den gennemsnitlige forskel mellem købs- og maksimalpris kun syv procent, og næsten halvdelen af andelsboligerne i hovedstaden ( 45 procent) handles til maksimalpriserne.

Dog er køberne også blevet mere nervøse for at »brænde nallerne« ved at købe sig ind i en andelsforening med en usikker økonomi. Det sætter aftryk i Realkredit Danmarks statistikker, der viser, at syv procent af andelsboligerne i hovedstaden handles til under 75 procent af maksimalprisen.

Ricco Zuschlag tror på, at Boliga med sit nye selvsalgskoncept kan få fat i en større del af det ejendomsmarked, som ejendomsmæglerne har raget til sig i kriseårene.

»Der vil altid være brug for mæglere, men vores andel af markedet vil klart vokse over de kommende år. Vi er stadigvæk bare i den spæde start,« siger Ricco Zuschlag.

Det er de dog ikke enige i hos landets næststørste mæglerkæde, Nybolig. Her kan pressechef Kim Pauli ikke nikke genkendende til Boligas tal og tendensen om, at flere forsøger at sælge selv.

»Der er ikke noget i vores tal, der tyder på, at selvsalg er i stigning, tværtimod,« siger han.

Nybolig advarer også om, at ny lovgivning på andelsmarkedet om bl.a. sælgers oplysningspligt har gjort det sværere for private at begå sig på andelsmarkedet uden mæglerhjælp.

»Det er fuldstændig legitimt, at man selv vil sælge. Men jeg vil sige, at det også er risikabelt både for køber og sælger,« siger Kim Pauli.

Artiklen fortsætter under billedet
Andelsboliger (grafer)

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere