Berlingske Business
LIVE
15:38 Mærsk risikerer hak i kreditvurderingen

Flere minisamfund med egen golfbane

Nye golfbaner dukker op i stadig mindre samfund i Danmark. Det nyeste eksempel i den retning findes i mini-samfundet Øland

ud til Limfjorden vest for Nørresundby og syd for Aabybro.


Her åbner den 1. april både en 9 hullers-bane og

en pay & play par 3-bane, som en lokal virksomhed med speciale i maskiner til metalindustrien, Scantool Group, har investeret

4,5 mio kroner i og udlejet til den nystiftede Øland Golfklub, der selv skal stå for den daglige drift.


Helt nøjagtigt

blev Øland Golfklub optaget i Dansk Golf Union den 1. januar i år - som medlemsklub nr. 137.


Øland - som

i gamle dage var en ø, indtil den blev forbundet med fastlandet med en dæmning - har kun tre små bysamfund, Hammerhøj,

Østerby og Vesterby, som tilsammen tæller færre end 300 fastboende sjæle.


- Alligevel er vi allerede

nu nået op på 75 medlemmer. Budgettet hænger sammen med 145 medlemmer efter denne sæson, men vi håber

og tror faktisk på, at vi når op i nærheden af 200 medlemmer i år, fordi de to golfklubber i Aalborg begge

har en lang venteliste, siger én af hovedmændene bag Øland-banen, Claus Nielsen, der driver Scantool Group på

Øland og i Brovst sammen med sin far, Jens Martin Nielsen.


Samtidigt med at både


Aabybro Golfklub og Han

Herreds Golfklub har næsten fuldt medlemstal. Vi forventer især en del nye medlemmer fra Aalborg, idet vores bane kun ligger

en halv times kørsel fra Aalborg, forklarer han.

Ingen EU-støtte

En lokal beboer, Flemming Andreasen, tidligere

lærer på AMU-center Sandmosen i Brovst, hvor han bl.a. uddannede greenkeepere, havde sammen med en lokal golfspillende

arkitekt, Christian Mose, tegnet ni huller på Øland, men da alle tilladelser forelå, var der ingen penge til at

føre projektet ud i livet, bl.a. fordi det, mod forventning, ikke kunne opnå EU-støtte.


Claus Nielsen: -

Min far og jeg havde også brugt en del tid og kræfter på forarbejdet, så vi syntes faktisk, det var synd,

hvis projektet ikke skulle gennemføres. Derfor besluttede vi os for at forestå finansieringen.


Øland har

altid været et yndet udflugtsmål på grund af en smuk og uberørt natur, Ølandskoven og Ølandkroen,

og netop skoven og kroen har samhørighed med golfbanen, idet skoven danner baggrund for banen mod vest, mens kroen ligger kun

ligger 30 meter fra 1. teested og 50 meter fra klubhuset, som i øvrigt er indrettet i en trelænget landbrugsejendom.






Udfordrende

bane

- Navnlig panorama-udsigterne fra banens højeste punkter over Limfjorden og Aalborg vil imponere de fleste golfspillere,

siger Claus Nielsen, som pointerer, at der er tale om en middelsvær golfbane med par 70 og totallængder på henholdsvis

5568 meter fra gul tee og 5048 fra rød tee. Udover længderne bidrager et let kuperet terræn med diger og hegn og

tre søer til udfordringerne, der vil teste både gode og mindre gode golfspillere, som i øvrigt også vil

støde på en spændende flora og fauna.

Klar til april

Selvom Øland åbner med sommergreens den 1.

april, finder banens officielle åbning først sted i begyndelsen af juni. Her vil egnens mest berømte sportsmand,

speedway-køreren Hans Nielsen, være blandt deltagerne i en opvisnings- og indvielsesmatch, der også vil tælle

andre forhenværende danske sportsstjerner, der har slået sig på golf. Hans Nielsen er i øvrigt en ganske

habil golfspiller - med handicap 7.


Når Øland Golfklub tror på en fremtid trods sin noget afsides geografiske placering,

skyldes det bl.a., at klubben samarbejder med de omkringliggende hoteller og derigennem forventer at kunne tiltrække en del skandinaviske

greenfee-gæster.


Ja, optimismen er faktisk så stor, at tegningerne til en baneudvidelse fra 9 til 18 huller allerede

ligger klar og vil blive gjort til virkelighed, når medlemstallet begynder at nærme sig 400.


Yderligere informationer

kan i øvrigt findes på www.oeland-golfklub.dk.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen