Berlingske Business
LIVE
18:01 På gensyn i morgen

Fine og tyske fornemmelser

Tyskerne har okkuperet Mallorca - som golfspillere. Tyskprægede og -ejede golfklubber og -baner er dukket op på stribe

i de senere år, så over halvdelen af Middelhavsøens snart 20 baner drives af tyskere og derfor fortrinsvis frekventeres

af samme.



Dét kan der siges både for og imod, men man må i hvert fald konstatere, at tyskerne heller ikke

i golfverdenen kan beskyldes for at gøre tingene halvt. Det nyeste Mallorca-eksempel i den retning er projektet Golf de Andratx,

hvor 18 spændende huller snor sig omkring et luksushotel, Royal Dorint Hotel Camp de Mar, Golf and Spa, med 165 dobbeltværelser

og suiter og 20 mindre lejlighedskomplekser, Residencias Mar y Golf, med enten syv, otte eller ni lejligheder - alle administreret

fra hotellet..



Allerede når man træder ind i klubhuset, en omfattende sag i to etager på i alt små 5.000

kvadratmeter, slår eksklusiviteten bogstaveligt talt én i øjnene i form af en forgyldt tavle med navnene på

klubbens 10 æresmedlemmer: Claudia Schiffer, Cristina Macaya (præsident for Røde Kors), Franz Beckenbauer, Boris

Becker, Jackie Stewart, Michael Douglas, Howard Carpendale (tysk sanger og entertainer), Gabriel Escarrer (præsident for Sol

Me-lia-hotelgruppen), Gunter Sachs (tysk forretningsmand) og Otto Waalkes (tysk komiker).



Ja, ét af banens huller er

såmænd opkaldt efter Claudia Schiffer -2. hul, som hedder Casa Claudia, fordi hun ejer et hus med udsigt over hullet.

En arabisk prins med bopæl i Palma, Zourab Tchkotoua, er klubbens præsident, så det oser formelig af fine fornemmelser

i Golf de Andratx - som da også meget apropos kun ligger nogle få kilometer syd for Mallorcas mest eksklusive bådehavn,

Puerto de Andratx.

Obligatorisk kørsel

Et tysk firma, Dr. Ebertz & Partner fra Köln, har sammen med prins Tchkotoua

taget initiativet til Golf de Andratx-projektet, og der er ikke sparet på noget i nogen retning - måske lige med undtagelse

af pladsen omkring nogle af banens sidste ni huller, hvor flere af bebyggelserne ligger så tæt på fairways, at man

som spiller føler det generende og frygter at sende bolden ind i en swimmingpool, en baghave, på en altan eller en terrasse.



Selve

banens lay out, hul for hul, kan ikke klandres, men de enkelte huller skyldes også en skotte, David Kidd fra Gleneagles, som

har samarbejdet med sin landsmand Rodney Barr, spanieren Paco Segales og tyskeren Wolfgang Ehlers i den fysiske anlægsfase.





Resultatet er blevet en række flotte og udfordrende huller, men - desværre - også nogle lange og nogle steder

halsbrækkende køreture mellem nogle af hullerne.



Det er både nødvendigt og obligatorisk at anvende

en buggy på den kuperede Andratx-bane -omend det faktisk er muligt at spille uden buggy, men i så fald først efter

kl. 15.



De lange køreture mellem hullerne begynder allerede mellem 2. green og 3. teested hvor asfaltvej-forbindelsen

mellem hotellet og lejlighedskomplekserne desværre skæmmer en ellers usædvanlig natur- og golfoplevelse på

de første ni huller - med det højtliggende 8. teested som højdepunktet på grund af udsigten til Camp de

Mar-bugten. Fair-way ligger mere end 30 meter under teestedet - og ser på grund af højdeforskellen smallere ud, end tilfældet

vitterligt er.



Samtidig beskyttes greenen af vand langs hele venstre side, så her er tale om et både svært

og langt par 4-hul (391 meter fra gul og 367 meter fra rød tee).



Rent udseendemæssigt forstår man godt, at

hullet hedder »Eine Liebe Auf Mallorca« - men scoremæssigt kan det let udvikle sig til alt andet end kærlighed.



Det

samme kan i nogen grad siges om banens første hul, par 4 (328/274 meter) -med titlen »Heaven Help Me.« Denne bøn

må skyldes, at en høj stenmur krydser fairway foran green, så bolden partout skal flyves ind.











Det grønne

monster

Ellers husker man fra de første ni huller to par 5-huller efter hinanden, 5. og 6. hul, hvoraf specielt sidstnævnte

udgør en test - ikke alene på grund af længden (532/454 meter), men også fordi det går op ad bakke

i både andet-og tredjeslaget. »Green Monster« hedder dette hul -og dét navn siger jo alt.



For-9 slutter

med et charmerende par 3-hul over vand til en forholdsvis lille green, inden det er tid til en forfriskning i »The Halfway House,« en

restaureret landbrugsbygning i håndhuggede sten. Her har man brug for både at slappe af og lade op før mødet

med de sidste ni, snævre huller, hvor en skævert eller to hurtigt kan ødelægge dagen og scoren. De fire første

huller på hjemvejen går alle downhill, men dét gør dem ikke lettere end uphill-hullerne. Stor præcision

er nemlig nødvendig til både smalle fairways og ditto greens omgivet af dybe »skotske« bunkers, og 13. hul, par

4, med en grøft, der gennemskærer fair-way, kræver desuden beslutsomhed fra teestedet.



De modige forsøger

at passere grøften med driveren, mens de fornuftige/forsigtige spiller kort af den.



Farerne lurer videre på resten

af runden i form af out of bounds-muligheder på 14. og 15. hul og med masser af vand på 18. hul, par 5, 455/ 378 meter.

Man starter afslutningshullet med et stressende drive, der skal placeres midt imellem hotellet og én af tilkørselsvejene

til golfbanen, hvorefter man skal tage hensyn til en langstrakt sø i venstre side i både andet-og tredjeslaget. Afslutningsslagene

omgæres som regel med stor interesse af mange mennesker på klubhusterrassen, så det gælder virkelig om at

holde tungen lige i munden og bevare koncentrationen til og med det sidste slag.

Ordnung muss sein

Greenfee-taksten på

Andratx-banen følger naturligvis eksklusiviteten, så en runde koster små 700 kr. inklusive buggy. Til gengæld

kan man nyde de 18 huller i fred og ro, fordi folk ikke slippes løst i hælene på hinanden fra 1. teested. En permanent

starter lukker kun ét hold spillere ind på banen ad gangen - fra den tunnel, der forbinder klubhus-området med

1. teested.



En jernkæde på tværs af tunnellens indgang administreres simpelthen af starteren, som først

lukker et nyt hold ind, når det foregående hold har nået green på 1. hul.



Jo, den velkendte tyske Ordning

muss sein-perfektionisme forfejler sig heller ikke på Golf de Andratx, som i øvrigt let kan kombineres med et besøg

i en anden nærliggende eksklusivitet - af dansk oprindelse, Asbæk-galleriet i Puerto Andraxt-forstaden Sa Coma.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen