Berlingske Business
LIVE
15:38 Mærsk risikerer hak i kreditvurderingen

EU-udvidelse vil give mere frihed til medlemslandene

EU's udvidelse mod øst vil give de enkelte medlemslande mere elastik. Samarbejdet vil blive mindre forpligtende, og stadig

flere beslutninger vil blive overladt til landenes egne regeringer.



Det er EU nødt til, hvis ikke unionen skal begynde

at revne i kanterne, når 10 ekstra lande lukkes inden for i folden.



Det er det største antal lande, der hidtil er

blevet optaget i unionen på en gang, og det stiller kraftige udfordringer til de kommende spilleregler for samarbejdet i EU.



De

enkelte lande er så forskellige, at det bliver umuligt at trække en række snævre direktiver ned over hovedet

på dem.



EU-beslutningerne vil blive mere generelle, og hver regering vil få et større spillerum, som de kan

bevæge sig rundt i.



Budskabet kommer fra seniorforsker hos Dansk Udenrigspolitisk Institut, Karsten Skjalm.



Han har

fulgt EU-samarbejdet tæt siden slutningen af 80'erne, og har blandt andet været med til at skrive en rapport til EU-Kommissionen

om fremtiden for den økonomiske politik i EU.

Jakkesæts-størrelse

Han understreger, at udviklingen hen

mod, at de enkelte lande får lov til at bestemme mere selv, har været i gang gennem længere tid.



Udvidelsen

vil blot forstærke den proces.



- Det kan ikke lade sig gøre at putte en masse mennesker ned i det samme jakkesæt,

hvis de har vidt forskellig størrelse. Så der er grænser for, hvor hurtigt integrationen i EU kan forløbe,

siger Karsten Skjalm, der ikke er i tvivl om, at den større frihed vil være en fordel for den danske debat.



Omvendt

kan der for hele Unionen også være nogle ulemper forbundet med en større selvstændighed til de enkelte medlemmer.





Hvis økonomien strammer til i bestemte lande, kan de lokale regeringer føle sig fristet til at indføre

mere eller mindre kreative handelsrestriktioner for at beskytte deres egne virksomheder.



- Det er helt givet en fare. Men man

skal tænke på, at vi er langt fra at have et Indre Marked, og der er kun få steder, hvor vi har helt ensartede regler.

Det er vigtigt at understrege, at sådan forholder det sig også i de store føderale stater som USA og Canada, siger

Karsten Skjalm.

Øverst på dagsordenen

Udvidelsen mod øst er netop nu øverst på dagsordenen,

i en række forhandlinger mellem stats- og regeringschefer fra EU under ledelse af det danske formandsskab.



Op til mødet

har flere lande med Frankrig i spidsen raslet med sablen. Det går alt for hurtigt med at få lukket de nye lande inden

for i folden, har kritikken lydt fra fransk side.



Og for at gøre processen mere besværlig har flere lande presset

på, så EU's fremtidige landbrugspolitik, og det samlede budget er blevet presset ind i mødeplanen for weekenden.

Det forsøgte den danske regering at undgå.



Trods udsigten til meget svære forhandlinger tror Karsten Skjalm

fortsat, at den officielle køreplan kommer til at holde, så stats- og regeringscheferne kan tage den endelige beslutning

om optagelsen af de nye lande på deres topmøde i København til december.



- Hvis man havde spurgt regeringerne

i Frankrig, Spanien og Portugal i en stille stund, vil de nok sige, at det var en god ide at vente. Og det kan godt være, at

der på topmødet op til weekenden bliver lavet nogle studehandler om budgetrabatter til de store lande. Men løbet

er kørt, og ingen tør binde an med at få udskudt udvidelsen, så tæt på topmødet i København,

siger Karsten Skjalm, der vil blive meget overrasket, hvis ikke portene åbnes for de nye lande, så de kan træde

ind i EU fra år 2004.

Opblødning på vej

Derved får virksomhederne i de nye medlemslande adgang

til det lukrative Indre Marked, men Karsten Skjalm påpeger, at de østeuropæiske lande fortsat har langt igen, før

deres virksomheder kommer op i samme gear, som erhvervslivet i det øvrige i EU.



Landene har arbejdet hårdt efter

kommunismens fald for at blive moden til at blive lukket indenfor i det gode selskab, men de hårde økonomiske nøgletal

som inflation, ledighed og saldoen på statsbudgetterne giver fortsat minus i karakterbøgerne.



Karsten Skjalm påpeger

derfor, at de nye lande ikke umiddelbart står over for at kunne få indført euroen. Det vil sandsynligvis tidligst

kunne ske i år 2008.



Ellers vil der opstå alt for megen turbulens på de finansielle markeder, og euroen vil

blive svækket over for dollaren.



Når østlandene får euroen er der dog ingen tvivl om, at samarbejdet omkring

pengepolitikken skal strikkes sammen på en anden måde.



Antallet af Eurolande vil næsten blive fordoblet, og

kredsen vil pludselig bestå af en række lande, som rent økonomisk ligner hinanden i langt mindre grad, end det

er tilfældet på nuværende tidspunkt.



Buketten af ønsker til den økonomiske politik i Euroland

vil vokse, og Karsten Skjalm tror derfor, at der kommer en opblødning i det økonomiske samarbejde om blandt andet arbejdsmarked-

og strukturpolitik.

Mere fleksibilitet

Det er også muligt, at den såkaldte stabilitetspagt vil blive tolket mindre

stramt.



Stabilitetspagten kom i stand efter tysk initiativ, og den skal sikre, at regeringerne i de enkelte Eurolande rent økonomisk

holder orden i eget hus og sørger for et overskud på deres statsbudgetter.



Samtidig har østlandene det problem,

at de ikke vejer tungt nok til, at ECB vil række dem en hjælpende hånd i form af en rentenedsættelse, hvis

de løber ind i økonomiske vanskeligheder, der ikke præger den resterende del af Euroland. Et kompromis kan være,

at man opbløder reglerne om budgetunderskud, når et eller flere lande, ryger ind i en lavkonjunktur, mener Karsten Skjalm.



-

De enkelte lande kan ikke længere bruge pengepolitikken, og det lægger en langt større byrde over på de andre

instrumenter i den økonomiske politik. Men for de fattigere landes vedkommende er der en fare for, at byrden bliver så

stor, at de ikke kan klare den. Det taler for, at det er nødvendigt med mere fleksibilitet, siger Karsten Skjalm, der ligeledes påpeger,

at toporganet i ECB sandsynligvis vil blive ændret, når østlandene får indført euroen.



I dag

styres banken af "en bestyrelse" på 14 mand. En person for hver af de 12 lande, som er med i euroen samt en præsident

og en vicepræsident. Men den kreds vil blive øget med hele 10 personer, hvis de nye EU-lande ønsker at få

den fælles mønt.



Og det kan blive svært at bevare et styrende råd med repræsentanter fra alle

Euro-landene.



- De nye lande vil få på den måde få en meget stor magt, og det er nok ikke holdbart. ECB

er pr. definition uafhængig, men bestyrelsesmedlemmerne er under pres fra deres regeringer. Derfor kan der blive tale om en ændring

af det styrende organ for ikke at skabe tvivl om den økonomiske politik, siger Karsten Skjalm.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen