Del : SMS

Er du sikret mod flyselskabets konkurs?

COP107 Bagagefolk nedlægger arbejdet i Københavns Lufthavn
Foto:

Der står mange penge på spil, hvis et flyselskab går konkurs. Mange flybilletter er nemlig ikke omfattet af en konkurssikring.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det kan være en risikabel investering at følge rådet om at købe flybilletter til sommerferie i USA allerede nu – også selv om billetterne i mange tilfælde vil være billigere. Mange flybilletter er nemlig ikke omfattet af en konkurssikring, som kun danskbaserede flyselskaber er forpligtet til at tilbyde sine kunder som tilkøb.

En pakkerejse med både fly og overnatning er automatisk omfattet af konkurssikring via Rejsegarantifonden med dækning af de tabte billetter og omkostninger til forplejning, hotel osv. samt hjemrejse, hvis man er strandet på grund af en konkurs.

Men hvis man f.eks. køber en flybillet hos norske Norwegian, er selskabet ikke forpligtet til at tilbyde en konkurssikring, ligesom man heller ikke er dækket af den norske rejsegarantifond.

»Kunder, som kun bestiller fly, er ikke inkluderet i ordningen, siden den norske rejsegarantifond kun gælder pakkerejser. Norwegian er heller ikke medlem af rejsegarantifonden i Danmark,« bekræfter Daniel Kirchhoff, kommunikationsrådgiver hos Norwegian.

Mads Mølgaard Bräuner, seniorjurist i Forbrugerrådet, peger på to løsninger: Enten kan man bruge et internationalt kreditkort til købet, som giver mulighed for at bede banken om at tilbageføre betalte beløb hos et konkursramt selskab, ligesom man vil kunne få et beløb for den del af rejsen, der ikke blev brugt – altså typisk hjemrejsen.

04BUSkastrup1.jpg

Man skal dog være opmærksom på, at køb af ny hjemrejse eller omkostninger til forplejning og hotel i den forsinkede periode ikke dækkes. Eller man kan købe en privat forsikring, som kun enkelte selskaber udbyder. Det ene af dem er nystartede Safeaway med speciale i rejseforsikringer. Her påpeger adm. direktør Ole Ærthøj, at problemet omfatter såvel udenlandske flyselskaber, der ikke behøver at udbyde en konkurssikring, som danske selskaber, der ikke gør det ret tydeligt.

»Der er jo rigtig mange, der køber deres billet online eller ved et udenlandsk selskab, som aldrig får tilbudt en konkursdækning. Derfor har vi valgt at gøre det til en del af vores rejseforsikring,« siger han.

THAILAND-TOURIMS-PHIPHI

Især i forhold til øversøiske rejser, som koster flere tusinde kroner, regner Ole Ærthøj med, at forbrugerne vil være interesserede i konkursdækningen.

Netop nu er Forbrugerombudsmanden gået ind i en sag for en forbruger, der mistede en flybillet, da Cimber Sterling gik konkurs. Forbrugeren købte billetten gennem et rejsebureau og tabte sagen i byretten, men Forbrugerombudsmanden vurderer, at rejsebureauet skal erstatte billetten, og han anser sagen for at være så principiel, at den får betydning for andre sager.

812 lignende klagesager om flykonkurser er sat i bero, indtil denne sag er endeligt afgjort.

Ole Kirchert Christensen, luftfartsekspert og indehaver af konsulentfirmaet Travelbroker, vurderer, at der ikke umiddelbart er flyselskaber i øjeblikket på det danske marked, der er i økonomiske problemer.

7777

»Men hvis man vil være sikker, kan man købe en konkursforsikring,« siger han.


0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere