Berlingske Business
LIVE
08:42 Terror og Trump-skepsis sender aktiemarkederne ned

En sympatisk restaurant

Først Colin Rice i "Godt", så Poul Cunningham i sin nyåbnede "Coquus"

og nu John White, som efter nogle år hos "Olsen" og "Egoisten" har fået foden under eget bord i Harvest.

Tidligere har han arbejdet som kok på et krydstogtsskib og i Australien i fem år. Det mærkes i allerhøjeste

grad i hans kokkekunst.


Det er et meget personligt køkken med inspiration og ingredienser fra Indien, Fjernøsten,

Italien og Frankrig. Et køkken man støder på både i Californien og Australien. Kombinationerne er vellykkede,

og det hele smager dejligt.



For teatergængere

Her er ikke så lidt at vælge imellem. Den meget sultne kan

bestille en fem-retters menu til 348 kr. Med en vinmenu stiger prisen til 598 kr. A la cartekortet tilbyder fire forretter, lige så

mange hovedretter, ost og to desserter. 1/2/3 retter koster 155/215/248 kr.


Restauranten ligger tæt på teatrene

på Frederiksberg Allé og satser derfor også på et tidligt spisende teaterpublikum: For 178 kr. kan der vælges

to retter, som skal være bestilt senest kl. 18.15. For det beløb får man noget for pengene.


Vores erfaring

tilsiger os at spise à la carte, så vi bestilte to forskellige tre-retters menuer. Desværre overså vi et

tilbud til 20 kr. for en "starter": Oyster shot med tabasco og citronsorbet. Den ville sikkert have forberedt os på

det efterfølgende.


Madame lagde ud med Sprødstegt rødfisk serveret med grillede grøntsager og "graffiti

du Provence". Flot tallerken med rødfisk sprødstegt på skindet og anbragt på ovnbagte tomater, auberginer

og courgette. Til pynt terninger af bagte rødbeder, basilikumpesto, gul peberfrugtpesto og italiensk olivenolie. Meget helstøbt

og virkelig velsmagende.


På den anden side af bordet serveredes Grillet tandorimarineret kyllingespyd lagt på salat

af babyspinat og røde linser serveret med agurke- og yoghurt raita. Man skal være et skarn for at klage over denne servering,

for den smagte udmærket, men af mindre end forventet. Smuk tallerken med sprøde, ensartet store spinatblade i en god

vinaigrette og noget som mere lignede grofthakkede hvide bønner end røde linser. Herpå var placeret et spyd med

tre kylingbidder.


Tandorikrydringen var lidt tam, farven gul i stedet for den klassiske røde og kødet saftigt

i stedet for tørt, som det opleves i en klassisk tandori.



Et godt brød

Der serveres gennem hele måltidet

et godt brød ledsaget af to dejlige italienske krydder-olivenolier at dyppe i. Den ene med hvidløg og chili, den anden

med rosmarin, timian og salvie. Madame fik så serveret hovedretten: Grillet oksefilet toppet med grønt kryddersmør

serveret på stegte röstikartofler, ovnbagt fennikel, hvidløgsconfit og rødvinssky.


Den beskrivelse

var meget dækkende med undtagelse af oksen, som var blevet til en kalv. Hvidløgsconfit''en var en ristet skive af et stort,

helt hvidløg. Det så smukt ud og smagte mildt og godt. Saucen manglede måske lidt indkogning, men var i orden.


Den

anden hovedret præsenteredes som Lammeculotte marineret i appelsin, chili og anis serveret på sprøde nudler med

wokstegte svampe, bok choy og rød pebermarmelade.


Hertil "spicy sky". Atter en meget flot tallerken med et

ordentlig stykke lammekød, sprødstegt på skindsiden, saftigt og velsmagende og diskret krydret af det oplyste.




Under det lå rigeligt med virkelig sprødstegte nudler, meget kinesisk. Svampene var shiitake og markchampignoner,

den røde peberfrugtmarmelade et godt orientalskt indslag.


HarVest, restaurant, bar & café


Vesterbrogade

187,


1800 Frederiksberg C.


Tlf: 33 22 60 70


www.harvest-rest.dk


Åben: Onsdag-Lørdag 11.30-23.00.

Søndag 11.00-17.00.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen