Del : SMS

Dom sætter pensions-milliarder på højkant

07BUShelge-goettsche.jpg
Helge Gøttsche har anlagt sag for at få håndhævet sin rentegaranti på pensionsordningen. Og selv om han kalder retssagen »en tung vej at gå«, er han alligevel indstillet på at føre sagen til Højesteret, hvis dommen går ham imod. Foto: Nils Rosenvold

På mandag afgøres det, om Helge Gøttsche og måske tusinder af andre pensionskunder bliver snydt for en ellers garanteret rente på deres pensionsopsparing.

Artiklen fortsætter under annoncen

For pensioneret læge Helge Gøttsche er det ikke det store beløb, det drejer sig om. Men samlet kan retssagen om den pensionerede læges ratepension komme til at handle om op mod 20 milliarder kroner, som pensionsselskaberne skal efterbetale deres kunder, fordi de ikke har overholdt garantien for en minimumsrente.

For Helge Gøttsche er pengene heller ikke det vigtigste. Han er mere optaget af, om pensionsselskabet, der i dag hedder SEB, løj for ham, da han i 1982 tegnede sin pensionsordning i det daværende Hafnia.

Det blev senere til Codan, som igen blev til SEB Pension.

»Først og fremmest har det været en ubehagelig oplevelse ikke at kunne stole på, hvad der blev sagt,« siger Helge Gøttsche.

Og det, der ifølge Helge Gøttsche blev sagt, var, at han på sin pensionsordning havde en garanti for en årlig rente på 4,5 procent, hvortil der blev lagt en bonus afhængig af afkastenes størrelse i de enkelte år.

LATVIA/

Ifølge SEB Pension var det, der blev ment, at der var tale om en såkaldt ydelsesgaranti. Det betyder, at den endelige ydelse til pensionisten svarer til, at der var givet en rente på 4,5 procent i hele perioden.

Men omkring 2009 faldt renten på Helge Gøttsches pensionsordning til under 4,5 procent, og sagen kom for Forsikringsankenævnet.

Nævnet henviste sagen om rentegarantien til domstolene, fordi den er så principiel. Derfor afsiger Østre Landsret på mandag den første dom i sagen, og hvis den falder ud til Helge Gøttsches fordel og samtidig er så principiel, at den omfatter alle de garanterede pensioner, så kan det koste branchen dyrt – og give tusinder af pensionister en ekstra indbetaling, vurderer aktuar og adm. direktør Søren Andersen i analysevirksomheden Invensure.

»Hvis retten kommer frem til, at G82 (fælles beregningsgrundlag for pensionsselskaber, red.) indeholder rentegarantier, og det er mit indtryk, at det var en del af argumentationen, så har alene de kommercielle selskaber over de seneste tre år sat 20 milliarder kroner for lidt ind på depoterne,« siger han.

østre landsret

Tallet er baseret på et skøn over, hvor mange kunder de enkelte selskaber har på de forskellige niveauer for rentegaranti. Og det er ikke nødvendigvis alle selskaberne, der uden videre kan fylde den manglende kontorente op på kundernes konti.

»Enten må pengene findes og flyttes internt, eller også må egenkapitalen holde for,« siger Søren Andersen.

Han kalder det »en meget stor udfordring for pensionsselskaberne«, hvis dommen går selskaberne imod og er principiel og dækkende for hele branchen.

En stor del af pengene kan hentes i de såkaldte merværdihensættelser, som er afkast, der ikke bliver sat ind på depoterne. En del af det bliver i forvejen brugt på at købe afdækning af garantierne.

Men hvis kundernes konti skal afregnes i forhold til en årlig garanti, åbner det for et mylder af problemer med at beregne den blandt andet for kunder, der har flyttet deres opsparing enten til et andet selskab eller til markedsrentepensioner.

Helge Gøttsche har nu fået udbetalt i alt otte år af sin ratepension, der løber over ti år. Hans tillid til pensionssystemet er rystet, og han ville ikke anbefale sine børn at bruge pensionsselskaber til at spare op.

Efter hans mening har politikerne ikke forstået, at en magtfuld branche har krammet på kunderne blandt andet ved hjælp af »en mur af uforståelighed og uklarhed«, hvilket har kortsluttet markedskræfterne. Og det har igen ført til, at Finanstilsynet kun har koncentreret sig om at sørge for, at selskaberne overlever, mener han.

»Tilsynet med selskaberne har været overordnet og abstrakt uden nogen forbrugerbeskyttelse. Finanstilsynet har været temmelig tandløst og har koncentreret sig om at kontrollere, at der var penge nok i kassen,« anfører Helge Gøttsche.

Selv om han kalder retssagen »en tung vej at gå«, er han alligevel indstillet på at føre sagen til Højesteret, hvis dommen går ham imod. Og hvis sagen går videre, vil han hente støtte i den dokumentation og de assurandører, som over for Berlingske Business bevidner, at pensioner blev solgt med en udtrykkelig årlig rentegaranti.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere