26. december 2011, 06:00

Selv om der er forringelser på vej, vil rigtigt mange danskere gerne holde fast i efterlønnen. Kun omkring hver femte vil trække sig ud af ordningen.

Det viser en rundspørge til Berlingske MediaPanelet. Blandt deltagerne i undersøgelsen er der 517, som i dag sparer op til efterløn. Blandt dem er der 50,3 pct., som svarer, at de vil holde fast i efterløn, når de nye regler er trådt i kraft. Lige under 20 pct. siger, at de ikke længere vil afsætte penge til efterlønnen, mens omkring hver tredje endnu ikke ved det.

Rundspørgen er ikke repræsentativ for alle danskere, men hos PFA Pension er man ikke så overrasket over resultatet.

»Det er helt naturligt, at mange vil bevare efterlønnen. Vores rådgivning vil ligeledes tage udgangspunkt i det sikre valg og kun anbefale at udtræde af ordningen, når det konkret giver en fordel,« siger privatøkonom hos PFA, Carsten Holdum.

»For de ældre kan det bedst betale sig at blive. Det er træls, at der kommer forringelser, men det er ikke ensbetydende med, at det ikke kan betale sig at blive i ordningen. Det er sund fornuft at se på ens egen situation, inden der træffes et nyt valg,« siger Carsten Holdum.

Godt for de ældre

Reformen af efterlønnen vil betyde, at efterlønsperioden over tid bliver afkortet fra fem år til tre år.Desuden bliver efterlønsalderen hævet til 62 år, og for dem, der går på efterløn, bliver der modregning i udbetalingen, hvis man sparer op til pension på anden vis. Eksempelvis via arbejdsmarkeds- eller private pensioner.

Carsten Holdum fremhæver, at for de fleste over 50 år kan det betale sig at blive i ordningen. Men for de fleste unge kan det ikke.

»For de unge afhænger det af, om de tror på, at efterlønnen er der, når de skal bruge den. Hvis de ikke tror på det, er det et godt tilbud, de får, om at trække pengene ud. Ifølge vores beregninger vil indbetalingen til efterløn have givet et afkast på syv pct. efter skat, hvis man hæver dem til foråret,« siger Carsten Holdum.

Komplicerede regler

Privatøkonom hos Danske Bank Las Olsen er meget enig. Han er spændt på, hvor mange danskere, der holder fast i efterlønnen.

»For de fleste kommer det an på, om de beslutter sig for at arbejde frem til pensionsalderen, fordi efterlønnen er blevet forringet. Gør de det, er det ofte en god idé at hæve pengene. Vil man stadig trække sig tidligt, er det tit en god idé at lade dem stå,« siger Las Olsen.

»Ud over det er der så gruppen, som i dag er i 50erne. For dem vil det stort set altid være en dårlig forretning at hæve pengene,« siger Las Olsen, der påpeger, at reglerne for efterløn er meget komplicerede, og beslutningen om at blive i ordningen eller ej ikke er helt nem.

»Problemet er, at selv om folk har besluttet sig for at trække sig tidligt tilbage, kan det godt være, at det bedre kan betale sig at spare op uden for efterlønsordningen,« siger Las Olsen.

»Omvendt: Hvis folk gerne vil arbejde helt frem til folkepensionen, kan det alligevel i nogle tilfælde godt betale sig at spare op til efterløn og få den skattefri præmie udbetalt. Det er det, som gør afgørelsen meget vanskelig,« siger Las Olsen.

»Noget andet er så, at det kan vise sig meget fristende at tage imod pengene, når muligheden faktisk er der. Det så vi med SP-ordningen, hvor det jo endte med, at alle pengene blev hævet,« siger Las Olsen, der understreger, at for personer i 40erne med en god indkomst, kan det være næsten ligegyldigt om, de beslutter sig for det ene eller det andet.

Har viden nok

For de danskere, som ikke længere vil spare op til efterløn, er der mulighed for at hæve det indbetalte beløb fra april til udgangen af september næste år. Har man været med i ordningen hele vejen, vil udbetalingen give et skattefrit beløb på 68.000 kr.

Resultaterne af undersøgelsen i Media-Panelet viser, at mange danskere føler sig nogenlunde forberedte til at tage beslutningen om, hvad der skal ske i fremtiden. Lidt over halvdelen af deltagerne i rundspørgen siger ja til, at de har den fornødne viden om de nye regler. Næsten fire ud af ti svarer nej.

Henrik Pelsen er 50 år gammel og i lære som kok. Han har tidligere været selvstændig og betaler ind til efterlønnen, men har taget beslutning om at gå ud af ordningen. Først og fremmest fordi han ikke tror på, at der er noget, som hedder efterløn, når han i givet fald vil skulle bruge den.

»Det handler om tillid til politikerne. Det er tredje gang, de ændrer på efterlønnen på bare 12 år, Jeg kan ikke forestille mig, at der er noget, der hedder efterløn om 15 år, når jeg skal bruge den,« siger Henrik Pelsen.

Han vil hæve pengene og betale af på gælden i stedet for.»Da jeg besluttede mig for at spare op til efterløn, så landets økonomi meget anderledes ud end i dag. Jeg vil blive længere på arbejdsmarkedet. Der bliver brug for folk i fremtiden,« siger Henrik Pelsen.