Del : SMS
Berlingske Business

Derfor holder danskerne igen med at bruge penge

Forbrug
I en ny undersøgelse svarer hovedparten af danskerne, at de hellere vil spare op eller afdrage gæld frem for at skrue op for forbruget. Foto:

Danmark har lagt krisen bag sig, men forbrugerne har endnu ikke fundet spenderbukserne frem. De vil hellere spare op eller betale af på gæld, viser ny undersøgelse. Få privatøkonomens bud på, hvorfor danskerne er tilbageholdende med at skrue op for forbruget.

Artiklen fortsætter under annoncen

Danskerne har generelt fået flere penge mellem hænderne. Det skyldes ikke mindst, at boligpriserne på landsplan stiger. Alligevel lader opsvinget i privatforbruget vente på sig. Men hvorfor holder vi igen, når alt tyder på, at økonomien er tilbage på sporet?

Det spørgsmål forsøger Danske Bank at belyse gennem en undersøgelse foretaget af analysefirmaet YouGov. Her har man bl.a. spurgt et repræsentativt udsnit af befolkningen, hvordan de primært vil bruge den ekstra luft i økonomien, som mange har fået.

Kun 15 pct. af danskerne vil øge forbruget, mens 45 pct. vil spare op eller investere og 27 pct. vil bruge pengene til at betale af på gæld.

rentesatser

»Mange boligejere har stadig mere lyst til at konsolidere sig end til at øge forbruget. Og blandt dem, der ikke er boligejere - men gerne vil være det, er der et stort behov for at spare op. Derfor regner vi ikke med noget kraftigt forbrugsopsving, trods stigende indkomster og meget høj forbrugertillid,« siger Danske Banks privatøkonom Las Olsen.

Opsparing

Særligt de unge i aldersgruppen 18-34 år vil bruge de ekstra penge til at fodre sparegrisen.

(teksten fortsætter under grafikken)

Artiklen fortsætter under billedet
Privatforbrug

»Det er interessant, at hele 56 pct. af de unge angiver, at de vil øge deres opsparing, når deres købekraft stiger. Man vil ellers normalt sige, at det ikke er i de unge år, man primært skal spare op,« siger privatøkonomen.

Til sammenligning er det kun 43 pct. af de 35-54-årige og 38 pct. af de 55-74-årige, som vil polstre sig yderligere. Las Olsen understreger dog, at man ikke skal lægge for meget i den slags svar.

16BUSEnergibesparel-2.jpg

»Det er lidt det samme som at spørge folk, om de spiser grøntsager eller bruger tandtråd. Man svarer nok mere i retning af, hvordan man gerne ville være, og ikke nødvendigvis hvordan man faktisk er. Vi har desværre ikke en tidligere undersøgelse at sammenligne med, så vi kunne se, om der er sket en udvikling,« siger Las Olsen.

Tallene tyder ellers på, at mange af de unge har taget budskabet til sig om, at det er en god idé at spare op, før man foretager store investeringer. Adspurgt hvilke større investeringer de især drømmer om at få råd til, svarer 46 pct. en bolig, mens det kun gælder 20 pct. af de 35-54-årige og ti pct. af de 55-74-årige. Det hører med til billedet, at der ved dette spørgsmål kunne vælges to svar ud af 11 mulige (se nedenstående grafik).

Boligguld

»Det er markant anderledes end resten af befolkningen, som især drømmer om rejser,« siger Las Olsen.

I gennemsnit har 45 pct. sat kryds ud for rejser, hvilket er nogenlunde ligeligt fordelt mellem de tre aldersgrupper i undersøgelsen. Til gengæld er det hele 24 pct. af de 35-54-årige, der drømmer om at bygge om eller til, mens det kun er ni pct. af de unge og 20 pct. af dem på 55-74 år.

Den ældste del af respondenterne skiller sig mest ud i undersøgelsen ved, at hele 30 pct. svarer, at de ikke drømmer om større investeringer. Det er også kun 14 pct. af dem, der drømmer om en bil, mens det gælder 30 pct. af de unge under 34 år.

(teksten fortsætter under grafikken)

Artiklen fortsætter under billedet
Privatforbrug02

Det er nu dobbelt så dyrt at bo til leje som at at bo i ejerlej

»Alt i alt tegner der sig et billede af, at det ikke er realistisk med et nyt, lånefinansieret forbrugsopsving, som man ellers typisk ser det i begyndelsen af et generelt økonomisk opsving. Vi regner nærmere med, at forbruget stiger nogenlunde i takt med indkomsten – men med mulighed for, at forbrugerne i stedet vælger at afvikle gæld og spare op, sådan som de siger, at de vil gøre,« lyder konklusionen fra privatøkonomen.

For selvom mange i øjeblikket oplever, at indkomsten stiger mere end priserne,  har danskerne stadig meget gæld. Tal fra Nationalbanken og Danmarks Statistik viser, at gælden i husholdningerne – helt overvejende blandt boligejere – stadig er meget høj. I gennemsnit skylder hver husholdning 2,8 års indkomst efter skat. Det er nogenlunde samme niveau som i 2006. Men i mellemtiden er værdien af boligerne faldet fra 4,2 til 3,1 års indkomst.

Bolig

»Vi har altså en gæld, der svarer til huspriserne før krisen, og ikke så godt til nutidens. Det peger mod, at forbruget stadig ikke vil være en faktor, der for alvor trækker væksten i dansk økonomi op – men den kan måske holde op med at trække ned,« siger Las Olsen.

Huspriser01

 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere