Del : SMS
Berlingske Business

Den ukendte regning for leasing

03BUSFDM.jpg
Brian Uldal, driftsleder i FDM, markerer en skade på en netop afleveret leaset bil. Foto: Kasper Palsnove

Først når en leasingbil skal afleveres, kender man den endelige regning. Buler og skrammer kan fordyre leasing, men der er måder at undgå en ekstraregning på.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den sorte Citroën Grand Picasso på liften er flere steder oversået med cirkler og pile, der gør opmærksom på buler og ridser i lakken. Især en langstrakt bule i panelet under førerdøren ser ved første øjekast ikke ud af meget. Men driftsleder Brian Uldal fra FDMs testcenter i Ballerup oplyser, at det er en af de dyre skader, som er let at overse.

Derimod kunne regningen for en stor, men ikke særlig dyb ridse på kølerhjelmen formentlig være undgået med en grundig og dyb polering inden afleveringen, fordi ridsen ikke er gået igennem lakken. Som bilen står nu efter endt tjeneste som leasingbil i tre år, har køretøjet skader for ca. 14.000 kr., vurderer FDM, som modtager og syner leasingbiler ved aflevering for omkring halvdelen af leasingudbyderne i Danmark. Og dermed har FDM førstehåndskendskab til de problemer, der måtte opstå.

»Vi ser ofte, at folk ikke har læst betingelserne for, hvad der er skader, og hvad der ikke er,« siger Brian Uldal.

Læs betingelserne grundigt

Dermed bliver hans første råd til leasingkunder at læse betingelserne grundigt for ikke at blive overrasket ved afleveringen af bilen. Betingelserne er ofte garneret med foto af de skader, der accepteres, og dem der udløser en regning. Eksempelvis koster en ridse, der kan poleres væk eller er under to cm lang, ikke noget. Mens der ofte er betydelige skader på erhvervsbiler, så passer private bedre på. Men den gennemsnitlige regning ved aflevering af en privatleaset bil ligger alligevel på 4.000-5.000 kr., vurderer FDM.

Et andet råd fra FDM er selv at finde skaderne – evt. via et fortjek hos FDM til 750 kr. – og derefter selv udbedre dem. Buler uden knækkede kanter i lakken kan rettes ud, ridser kan poleres væk, og stenslag i ruden kan ofte udbedres gratis gennem en forsikring uden selvrisiko – alt sammen formentlig billigere end leasingselskabets pris for at gøre det. FDM oplever også tit, at kunden har glemt eksempelvis instruktionsbog, servicebog, alle nøgler, evt. nøgle til anhængertræk – som elles skal udskiftes – ekstra hjulsæt, hjulkapsler osv. ved afleveringen, og det udløser også en regning. Desuden skal bilen være rengjort – vasket og støvsuget – ved aflevering. Og hvis der er røget i bilen, kan det koste mellem nul og 8.000 kr. for en rengøring.

»Selv om der ryges ud ad vinduet, så kan det lugtes, og der kan altid findes aske i vindueskanten,« siger Brian Uldal. Endelig råder FDM til at sikre, at kontrakten indgåes med de standardvilkår, der bl.a. sikrer ret til at komme ud af leasingaftalen efter det første år, lige som organisationen råder til at vælge et leasingselskab, der har en tredjepart til at syne bilen efter endt leasing, så der ikke er nogen interessekonflikt i den situation.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere