Berlingske Business
LIVE
12:19 København Zoo skal have ny direktør

Den optimale golfoplevelse

Der hører dog alligevel til sjældenhederne, at man kan spille en bane på de kanter med snedækkede bjerge

som kulisse, men dét kunne man faktisk opleve lørdag eftermiddag i sidste uge på én af Irlands allerbedste

linksbaner, Connemara godt 100 km vest for Galway.


En hurtig og overraskende snebyge lagde fra morgenstunden et flere centimeter

tykt, hvidt lag over Connemara-banen, men allerede inden middag havde solen fået overtaget og smeltet sneen på banen.






Usædvanlige

omgivelser

Det lykkedes til gengæld aldrig solen at få bugt med sneen i den tilgrænsende bjergkæde, The Twelwe

Bens Mountains, og derfor kunne man som gæst på Connemara-banen opleve samme spektakulære naturscenerier, som i Europa

ellers kun findes på golfbaner i alperne.


Disse for en irsk golfbane så usædvanlige omgivelser gjorde simpelthen undertegnedes

første møde med Connemara til den maksimale fascination. Forventningerne var i forvejen tårnhøje til den

berømmede bane, og de blev indfriet mere end til fulde på grund af de estraordinære, forbigående vejrforhold.




Tilsvarende vil formentlig ikke kunne opleves i de næste mange år!

Kun n under par

Connemara-banen har, siden

den blev åbnet i 1973, været betragtet som den ultimative test blandt de irske linksbaner. De professionelle vil simpelthen

ikke spille turneringer på Connemara, fordi de simpelthen finder den et nummer for svær. Dét harmonerer meget godt

med, at kun en enkelt spiller - den amerikanske legende og links-elsker Tom Watson - hidtil har brudt par (72) fra backtee.


Den

præstation udførte han for to år siden i en privat runde, hvor han scorede 69 - en formiddabel banerekord, der

næppe nogensinde vil blive slået.


Watson satte den på en dag uden nævneværdig blæst, en

sjældenhed på de kanter, hvor man siger, at det blæser hårdt mindst fem dage om ugen.

Mesterskabsbane

Fra

backtee måler banen hele 7270 yards, og selv elitespillere skal på nogle af hullerne - i modvind -ramme maksimalt med

driveren, hvis bolden blot skal nå frem til fairway!


Det er primært vinden fra Atlanterhavet og Ballyconneely Bay,

som gør Connemara til en gigantisk udfordring - for havet og bugten omgiver banen mod nord, vest og syd, mens The Twelwe Bens

Mountains danner afgrænsningen mod øst og dermed ikke giver læ for vinden, som stort set altid blæser fra fra

ét af de andre verdenshjørner. I det barske kystterræn med mange klippeformationer tog det i sin tid tre år

at bygge banen med Eddie Hackett som arkitekt.


Han fik vitterligt så god en bane ud af sine tegninger, at den kendte britiske

golfskribent og tv- kommentator Peter Alliss efter sit første besøg på den færdige Connemara-bane erklærede,

at den ville være oplagt som vært for British Open, hvis den havde ligget på den engelske vestkyst.


Dét

var vitterligt store ord af en englænder om en ikke-engelsk eller ikke-skotsk bane.


Men selvom Connemaras nuværende

mesterskabsbane altså betragtes som et monster blandt de professionelle, er der faktisk udsigt til, at den bliver endnu sværere!




I år 2000 blev anlægget nemlig udvidet fra 18 til 27 huller, og det er meningen, at den nyeste sløjfe (rød)

i løbet af de nærmeste år skal indgå i mesterskabsskabsbanen i stedet for de nuværende første

ni huller, der ligger på et forholdsvist fladt og udramatisk areal.

Dramatiske huller

Rød sløjfe byder derimod

på nogle særdeles kuperede og dramatiske huller direkte ud mod Atlanterhavet, så det er forståeligt, at en

hel del golffanatikere fra både ind-og udland i 2000 tog imod et specielt millennium-tilbud om at blive livstidsmedlemmer for

5.000 irske pund.


Dermed spiller de gratis resten af livet på Connemara -og til halv pris på de resterende seks

baner, der danner sammenslutningen West Coast Links: Carne, Enniscrone, Rosses Point, Donegal, Rosapenna og Ballyliffin. 50 euros

koster en runde på Connemara - og det er faktisk billigt sammenlignet med de mere kendte og besøgte baner omkring Dublin,

der tager både to, tre og fire gange så meget.


Med andre ord betaler det sig at drage mod vest, hvis man kommer

til Irland for at spille golf.


Der findes kun 150 linksbaner i hele verden, heraf de 100 alene i Irland - med Connemara som én

af af dem, man i hvert fald vil huske resten af sit golfliv.


Det er langt fra sikkert, at man spiller op til sine forventninger

på banen, men en eventuel spillemæssig skuffelse altid vil blive opvejet af den på én gang barske og fascinerende

naturoplevelse, det er at spille Connemara.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen