Berlingske Business
LIVE
18:00 Business Live vender tilbage fredag

Den bedste golfbane-arkitekt

En pige, 30-årige Line Mortensen, er uden tvivl indehaver af de fineste eksamenspapirer blandt danske golfbanearkitekter, men

allligevel har hun endnu ikke designet en dansk golfbane - og det er heller ikke sikkert, at hun nogensinde kommer til det.


Line

Mortensen arbejder nemlig for det velrenommerede britiske golfbanearkitektfirma Gaunt & Marnoch med hovedsæde i Bakewell

sydøst for Manchester, og selvom flyvetiden mellem Manchester og København ikke er meget mere end en time, har folkene

bag nye danske golfprojekter hidtil ikke villet bruge Line Mortensen som arkitekt.


Gaunt & Marnoch har i kraft af Line Mortensens

danske tilhørsforhold for nylig været inde i billedet til f.eks. nye baner som Stenløse og Faarevejlegaard - begge

omtalt andetsteds i dette tillæg - men andre arkitekter har fået opgaverne, fordi Gaunt & Marnoch primæssigt

ligger i den dyre ende, og dét er ifølge Line Mortensen en skam, at danske projektmagere primært ser på

prisen for et banedesign fremfor kvaliteten af det.


- Resultatet er blevet, at de fleste danske golfbaner efterhånden ligner hinanden.

Der spares for meget på deltajerne, som betyder den sidste finish på en bane, mener Line Mortensen, der dog ikke har opgivet

håbet om at designe en dansk bane, fordi hun er en efterspurgt foredragsholder i DGU-regi, blandt danske baneudvalgsformænd

og greenkeepere - med mulighed for i hvert fald på længere sigt at påvirke nogle beslutningsprocesser.






Alsidig

uddannelse

En enkelt dansk bane sætter Line Mortensen måske sit præg på i nærmeste fremtid, men her er

kun tale om forslag til omlægning af nogle huller på den bane, hvor hun i øvrigt selv slog sine første golfslag,

Odsherred.


Siden flyttede hun til København og Odense - og spillede sig på landsholdet.


Udover golfspillet

har natur og milø altid interesseret Line Mortensen, så derfor vidste hun allerede som 16-årig, at hun ville uddanne

sig til golfbanearkitekt. Hun ræssonerede, at det var nødvendigt med ekstra fine papirer, hvis hun som pige skulle klare

sig i en mandsdomineret branche, og det lykkedes i en sådan grad, at Gaunt & Marnoch for et år siden selv opfordrede

hende til at søge en ledig stilling som banearkitekt i firmaet.


Hun startede med at blive bachelor i landskabsarkitektur

fra Den Kgl. Veterinær-og Landbohøjskole med vanding af golfbaner som speciale, gik i praktik som greenkeeper i Odsherred

Golf Klub og som rådgiver hos Deutsche Golf Consult i Essen, inden hun - som både den første kvinde og første dansker

nogensinde - blev optaget på The British Institute of Golf Course Architects, hvis diplomeksamen i golfbanearkitektur og -design.






Pris

følger kvalitet

Hun bestod i 1998 med den bedste karakter af alle. Hun vendte derefter tilbage til Den Kgl. Veterinær-

og Landbohøjskole og fik kandidateksamen i landskabsarkitektur med speciel i lokal afledning af regnvand, tog på praktikophold

hos European Golf Design i London og var dels projektleder for »Have og Landskab 1999« og fagkonsulent for Danske Anlægsgartnere, inden

hun i begyndelsen fik ansættelsen som golfbanearkitekt hos den engelske landskabsarkitektvirksomhed Roger Griffiths Associates.

Her blev det kun til et halvt år, inden Gaunt & Marnoch headhuntede hente.


- Vi arbejder i høj grad som et


team

i Gaunt & Marnoch, fordi vi i gennemsnit har 30 projekter i gang, og derfor har jeg allerede på en eller anden måde

været involveret i et halvt hundrede forskellige projekter, fortæller Line Mortensen.


- Faktisk får vi efterhånden

en del henvendelser fra Danmark, men de fleste trækker desværre følehornene tilbage, når de hører

vores pris. Der er simpelthen endnu ikke tradition for at bruge penge i større målestok på golfbanedesign i Danmark.

I Storbritannien hyrer man som regel professionelle fagfolk og bruger ofte lige flere penge på at redesigne en bestående

golfbane, end det koster at opføre en ny bane i Danmark.


- I øjeblikket arbejder jeg f.eks. med redesign af en

gammel bane uden for London, Halesworth, der har afsat 10 mio. kr. til denne renovering.


Line Mortensen bliver også impliceret

i det måske mest prestigeprægede golfprojekt på den spanske solkyst, La Zagaletta, som skal udvides fra 18 til 36

huller. Udgifterne til de 18 nye huller er kalkuleret til 80 mio. kr.


- Pris og kvalitet hænger uløseligt sammen

med hensyn til banedesign. Vi er nok en tredjedel dyrere end vores danske kolleger, men til gengæld bruger vi også mere

tid på vores projekter for at sikre, at alle finesser kommer med.


Den ene af Line Mortensens to bosser, Jonathan Gaunt,

har i øvrigt sat et enkelt personligt aftryk på en dansk bane, Breinholtgaard ved Esbjerg, hvor han lavede tegningerne

til de første 18 huller i samarbejde med en dansk arkitekt, Michael Traasdahl Møller.

Individuelt design

Mens andre

golfbanearkitektfirmaer holder fast på bestemte design-ideer, bestræber Line Mortensen og hendes kolleger sig på

at designe hver eneste golfbane individuelt.


- I vores terminilogi handler det ikke om først og fremmest at lade spillelinierne

bestemme designet. Det giver et bedre resultat, hvis landskabet bestemmer hullernes udformning. Min egen definition af en god golfbane

lyder i al sin enkelthed på, at den skal være et sted, hvor man også gider gå en tur uden sine golfkøller.


Ikke

mange kvinder slår igennem som golfbanearkitekter, fordi mændene pr. tradition dominerer denne verden, men det er altså

lykkedes for Line Mortensen, selvom hun, sine fine papirer til trods, stadig oplever, at hun opfattes som sekretær til sine

mandlige kolleger, når de møder op sammen til en ny opgave!

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen