Del : SMS
Berlingske Business

Danskerne går glip af to mia. i rente

sparegris_business
Foto:

Indlånet til bankerne bugner – men langt over halvdelen er placeret på almindelige anfordringskonti uden afkast. Danskerne har en større buffer, end de reelt har brug for, mener økonomer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Udenlandske økonomer gør sig bekymringer om de danske husholdningers høje gældsætning. Men der hører der en fiffig detalje med: Danskerne har også en forkærlighed for at havde rede penge parat; som en buffer hvis noget skulle gå galt.

Det bekymrer så til gengæld de hjemlige økonomer. Ikke i sig selv på grund af den snusfornuftige opsparing, men fordi den i mange tilfælde er placeret på almindelige lønkonti og lignende, hvor renterne er meget lave – hvis de overhovedet er der.

Indlånet til bankerne er steget igennem både gode og dårlige tider, og alene i juni voksede de med 4,5 mia. kr. til 818 mia. kr., viser tal, som Nationalbanken offentliggjorde i denne uge. Cirka to tredjedele er placeret på anfordringskonti, og Nykredit har beregnet, at hvis denne andel blev halveret, ville danskerne høste en rentegevinst på 160 mio. kr. om måneden – eller næsten to mia. kr. om året.

»Jeg har også selv nogle penge stående for det tilfælde, at vaskemaskinen skulle gå i stykker eller lignende. Men de fleste har en alt for stor buffer. Man kan lige så godt pakke nogle af pengene væk i længere tid ad gangen,« siger afdelingsdirektør Sune Worm Mortensen fra Nykredit.

Når det handler om privatøkonomi, tænker danskerne typisk kun et træk frem. Der er mange, der sagtens kan købe en dyr racercykel på afbetaling samtidig med, at de har penge i banken. Og når man først har gjort et eller andet, så kører det bare. Man kunne godt ønske sig, at danskerne i højere grad kiggede på hele brædtet og tænkte et par træk frem. Det handler om at lægge en tidsplan for sine penge. For langt de fleste rækker en buffer på 25.000 kr. til forbrugsgoder, der måtte gå i stykker. Sparer man derimod op til en fest eller en rejse, har man typisk også en dato i hovedet,« uddyber Sune Worm Mortensen.

Kom af med forbrugergæld

Det første og bedste råd er at få bragt løs forbrugergæld ud af verden. Det er danskerne allerede godt i gang med – omfanget af dyre lån på kontokort og lignende toppede med ca. 140 mia. kr. allerede før krisen. Men der er stadig lån af den for ca. 100 mia. tilbage.

Dernæst kommer billån og andre »almindelige« banklån til forbrug.

I næste række kommer en kombination af at nedbringe boliglån og at placere penge på f.eks. formuekonti, hvor man får en højere rente mod at binde sit indestående over en længere periode. Men her advarer Kim Valentin fra Finanshuset i Fredensborg mod at forholde sig alt for ukritisk til bankrådgivernes anbefalinger.

»Pengeinstitutterne vil vældig gerne have, at man har både boliglån, pension og investeringer, så de tjener lidt penge på det hele. Men i virkeligheden er der tale om en gearing, som ofte ikke er hensigtsmæssig. I mange tilfælde vil det være fordelagtigt at begynde med at nedbringe gælden til pengeinstitutterne. Hvis man ikke har forbrugslån så f.eks. gennem at benytter en konvertering af boliglånet til at nedbringe restgælden,« siger Kim Valentin.

I særlige tilfælde kan det også være en mulighed at sætte pengene i aktier eller obligationer. Men det vil sjældent være relevant, mener Kim Valentin. Kun meget få husholdninger har bogstaveligt talt ingen bruttogæld, og hvis man så alligevel køber værdipapirer, er man tilbage ved, at der reelt er tale om en gearet investering. Oven i købet med en høj risiko, især hvis man taler aktier.

Derimod er der en anden investeringsform, han kan anbefale.

»Det gør ondt på mig at se, at så få af pengene bliver brugt til forbrug, som ellers er noget af det, der ville løse det grundlæggende problem. Mange familier ville med fordel kunne sætte pengene i fast ejendom og på den måde også nedbringe deres faste udgifter,« siger Kim Valentin.

Svært at gennemskue formuekonti

Formuekonti med en bindingsperiode er som nævnt en af mulighederne, hvis man enten ikke har gæld, eller hvis man kun har lavt forrentet gæld. Men det felt er i sig selv en jungle, hvor der dårligt er to produkter med ens vilkår. Så man skal se sig godt for.

Ifølge Mybanker.dk tilbyder bankerne for tiden formuekonti med rentesatser i et spænd mellem 1,25 og 3,75 procent. Generelt set bliver renten højere, jo længere tid man binder sig for. Den længst mulige binding er seks år.

Men meget af forklaringen på renteforskellene ligger i de betingelser, der følger med. Det gælder særligt muligheden for alligevel at trække pengene ud, hvis det skulle brænde på. Ved nogle produkter er det slet og ret ikke muligt – ved andre kan man gøre det mod at betale en dekort.

Andre banker gør kontoformen betinget af, man også bruger andre af deres produkter, eller de betinger sig, at man samtidig har et indestående på en almindelig anfordringskonto. Alt efter hvad det krav konkret lyder på, og hvor stor en opsparing, det handler om, kan dette reducere den faktiske rentegevinst betragteligt, og så man er mere eller mindre lige vidt.

En række banker tilbyder rentesatser på omkring en procent på konti uden nogen formel binding. Men også her er der en righoldighed af betingelser tilknyttet. Det kan f.eks. være, at man skal være aktionær

eller andelshaver, eller det kan være hævegebyrer i en størrelsesorden, der æder en meget stor del af rentegevinsten

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere