Berlingske Business
LIVE
12:19 København Zoo skal have ny direktør

Dansk "verdensreport"

Port er, ligesom Médoc''s grand cru classé vine og Maltwhisky, en lidenskab som kræver nøje studier og en

masse erfaring, hvis man vil gøre sig i det gode selskab. Her prøver vi, at finde en hurtig og bekvem genvej til fornøjelserne.


Portvin

er endnu en bekræftelse på historien om, at det er tilfældighederne, der skaber de store ting her i tilværelsen.

I dette tilfælde opstået af den naturlige mistillid, som franskmænd og englændere altid har haft til hinanden.

I en af de mange perioder, hvor de to nationer har været i direkte krig, blev forsyningen af Bordeaux-vin besværliggjort

så meget, at de tørstige britiske gentlemen blev tvunget til, at se sig om efter nye forsyningskilder.









Støtte

udefra

Spanierne og portugiserne har også en naturlig skepsis over for hinanden, og den har historisk ført til, at den

svageste af parterne (portugiserne) har søgt støtte udefra. Selv om man ikke kan sige, at forholdet Portugal/ England

er oplagt eller naturligt, så førte omstændighederne dem alligevel sammen. Methuen-traktaten fra 1703 lover portugisisk

vin toldnedsættelse, mod at engelske tekstilvarer får fri adgang til Portugal.


De engelske vinkøbmænd

måtte nu ud på en længere sejltur, for at hente vin. De lagde til i den første Atlanterhavshavn i Portugal.

Det var et eller andet sted i den nordlige Minhoprovins. Vinkøbmændene smagte på den lokale vin (Vinho Verde).




Det var ikke noget. De søgte længere ind i baglandet og kom til Dourodalen. Her fandt de en mørk og kraftige

rødvin, som sikkert ville behage lavadelen og det bedre borgerskab der hjemme i England.


Fadene med vin inde fra dalen

blev samlet i havnebyen Porto, hvor de blev tilsat et skud brandy, så de bedre kunne klare sørejsen til England. Med denne

handling var portvinen skabt.


Det er i store træk stadig sådan port bliver til. Dog har man fundet ud af, at tilsætte

spritten på et tidligere tidspunkt, for at stoppe gæringen og på den måde bevare en stor del af mostens naturlige

sødme. Vinen laves stadigvæk færdig på vingårdene inde i Dourodalen. Men lagringen og blandingen foregår

for det meste ude i Porto.


Når portvinshusene modtager den unge vin, er den 20 pct. i styrke, lidt sprittet, helt mørk

og uigennemsigtig, og rå med bidende garvesyre. Og ikke nogen umiddelbar fornøjelse. Der skal en erfaren næse til

at bedømme kvaliteten og mulighederne på dette tidspunkt. Sådan én hører til i ethvert godt Portvinshus.

I gamle dage var firmaets fremtid afhængig af ham. I dag får "næsen" hjælp i laboratoriet, som ned

til mindste detalje kan fortælle om komponenternes indbyrdes sammensætning.


Noget af det første der skal tages

en bestemmelse om er, om den unge vin er så god, at den skal have lov til at udvikle sig alene, eller om den skal blandes med

noget andet, og om lagringen skal foregå på fad eller på flaske. Der er mange muligheder. Eller rettere mange typer

. Og det er dem, vi skal lære at kende.



To hovedtyper

Der er to hovedtyper; Fad Port og Vintage Port. Fad Port får

sin karakter ved lagring på fad. Den rå, mørke vin skifter fra det dybt purpurrøde over til det læderfarvede.




Vinens karakter forandrer sig fra skarp og kantet til en blød, fyldig og elegant vin med en elegant lang eftersmag. På

et tidspunkt bliver den gyldenbrun (tawny).


Denne type kan variere fra det frugtagtige, fyldige, mørke brun/røde

til en helt lys læderfarvet intens vin. Forskellighederne skabes af kvalitet, og tiden på fad.


Der synes at være

enighed om, at Fad Port er bedst, når den er tappet et sted mellem sit tiende og tyvende år. Der er faste regler for,

hvordan man må angive vinens alder.


De Tawny''s, som er skabt af tiden, er naturligvis ikke helt billige. Derfor tilbyder

næsten alle husene også en billig kommerciel Tawny, der farvemæssigt har antaget alderens kulør ved tilsætning

af hvid port. Selv om portvinskendere ofte vender ryggen til disse "bastarder", så er det ganske gode sager til urimelig

lave priser.


Vintage Port er klenodiet. Det er disse vine som tilbedes af kenderne. Og som der snakkes om på samme måde,

som de store Bordeaux''er. Man diskuterer deres forskellighed, fra hus til hus, og fra årgang til årgang. Og deres evne

til at blive gamle og smukke på flaske.


Vintages Port - man ser foran sig en gruppe podagratyngede engelske gentlemen,

der efter jagten flyder ud i herreværelsets dybe lædermøbler med en port-karaffel, der konstant er på vandring

imellem dem. Vintage Port er en del af de gamle engelske traditioner. Altid serveret i karaffel.


Og altid clockwise rundt om

bordet. Når karaflen blev båret ind, fortrak damerne til lokalet ved siden af. Tiderne er skiftet. Nu er man gået

så vidt, at man i mange år har haft en kvindelig formand i den danske portvinsklub.



Kvalitetsport

Indledningsvis

talte vi om, at danskerne går efter kvalitets port. Portvinsinstituttet anerkender fire typer som kvalitets port. Der er helt klare

regler for lagring og aftapning, og vinene skal indsendes til godkendelse, før man får de nødvendige papir, som

skal følge vinen. Alle andre port-typer er uden de helt store forpligtelser, og derfor meget svingende.


De fire kvalitetstyper

er; Vintage og LBV som udvikler sig på flaske, og så er det gamle Tawnies og Colheitas, som begge er skabt af tiden på

fad. Det er disse typer kendere søger. Det er portens sande sjæl. Og det er lige præcist her vi danskere, er de

største pro capita nydere i verden.


Vintage Port - er den bedste vin fra et bestemt år. Det er op til den enkelte

producent at indsende ansøgning og en prøve til instituttet. Det skal ske i første halvdel af andet året

efter høsten.


Altså i princippet sådan ca. et år efter, at den unge vin er kommet til Porto. Og får

man godkendelse, så skal vinen tappes på flaske i anden halvdel af andet året og inden juli i tredje året

efter høsten.


Det vil i realiteten sige to år efter, at vinen er bragt til Porto. Vinen skal tappes dernede. Der

er ingen begrænsninger for, hvor ofte og hvor meget Vintage, det enkelte hus må lave.


Det er markedet som bestemmer.

Står alle og råber og skriger efter Vintage, bliver der lavet lidt mere, og hvis kældrene er fyldt op, bliver der

skruet ned for blusset.


Høståret vil tydeligt fremgå af etiketten sammen med ordet Vintage. Og så er

det op til køberen, at sætte sig ind de forskellige årgange og i port-hierarkiet, som både har stjerner og

vandbærer. Man vil opdage, at nogle af Vintage Portvinene sælges som "Single Quinta".


Det betyder, at

de kommer fra en enkel vingård, og at denne skal fremgå på etiketten. Umiddelbart kunne man tro, at det var her

man fandt de allerbedste, men det er endnu ikke bevist. Vintage Port udvikles på flaske lige som de store klassiske rødvine.





Andre portvinstyper

Andre portvinstyper, som man kan møde på vinhylderne, er:


Ruby - rubinrød,

frugtrig, fyldig og ung port. Altså lidt som Vintage og LBV, fordi de kun har fået kort tids fadlagring. Men vi befinder

os på et lavere niveau, nogen gange et meget lavere niveau, men alligevel højt nok til, at man kan få sig en god

portoplevelse til en billig penge.


Vintage Character er nøjagtig som navnet antyder en port med "Vintage karakter".

Man kan godt forsvare at placere den mellem Ruby og LBV. Det kan være et udmærket alternativ. Flere af husene laver fremragende kvaliteter,

men ligegyldige hvor gode de er, må der ikke på mindste måde antydes et årstal på etiketten. Hvis nogen

gør det, er det den direkte billet til tugt-og forvaringsanstalten.


Crusted Port er næsten udelukkende et engelsk

forbrugerønske. Det er vin som tappes ung og uden filtrering. Det kan godt være blandingsvin fra flere årgange,

derfor er det ikke tilladt med nogen årgangs-eller tidsangivelse på etiketten.


Full Port er også et begreb

man kan møde på etiketten. Det er lidt sjovt, når der står "Old full Port", for det er altid en

hel ung port, som er mørk og nærmest uigennemsigtig (full) i glasset. Det er altså en mørk Ruby.


Hvid

Port kan både være sød og tør, men aldrig helt tør som fx en Fino Sherry. Der er altid en vis fylde

i "Dry Port". Starten på hvid Port er den samme som for rød, det er bare grønne druer som kommes i "gryden"

i stedet for blå. Sødme/tørhedsgraden bestemmes af tidspunktet for tilsætning af spritten. Sker det i den

første del af gæringen, bliver det en sød sag, sker det i slutningen, bliver porten på den tørre

side. Vinen tappet på flaske, mens den er ung, og det anbefales at den drikkes her og nu.



Portvinsfestival

Årets

traditionelle Portvinsfestival vil blive afholdt på BørsenN i København tirsdag den 22. oktober 2002. Denne begivenhed

vil på et senere tidspunkt bliver omtalt her i ErhvervsBladet. Helt aktuelt og for første gang, vil der i april blive

indbudt til en officiel Portvinsfestival i Odense.


Det sker mandag den 22. april i Frimurerlogen, Albanigade 16. 30-40 forskellige

portvinshuse forventes at finde til H.C.Andersens by i den anledning. For øvrigt kan man i Henrik Oldenburgs store bog om Portvin læse,

at H.C.Andersen drak Portvin mod søsyge, depression og diarré.


På festivalen vil der være masser af

god portvin klar til bedømmelse. Et par hundrede eller mere og kun kvalitets Port; Vintage, LBV, Colheita og Tawny med alder.

Porten åbnes kl. 18.00 og lukkes igen kl. 20.00. Entré er 100,- kr.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen