Berlingske Business
LIVE
18:00 Business Live vender tilbage tirsdag

Cæsars strategiske fæstning

(CARCASSONNE) - I Carcassonne ved Toulouse i Frankrig er det kun en meget lille del, der er tilbage af de ringmure, som stammer

fra romertiden, men 100 år før Kristi fødsel var det Julius Cæsar, der så fordelen ved et militært

støttepunkt på Carcassonne-højen.


Cæsar nåede vidt omkring på sine togter, bl.a. i Gallien

og havde mange fjender. Derfor de mange romerske fæstningsanlæg, man ser den dag i dag.


Carcassonne, som ligger mellem

Middelhavet og Atlanterhavet - ikke langt fra Pyrenæerne, har klaret stort set alle angreb.


Først efter 1300-tallet

stod fæstningsværket med de to ringmure færdigt. Efter romertiden kom vestgoterne til i det sjette århundrede

og ca. 200 år derefter - med et par års saracensk herredømme - frankerne. De var her godt 350 år, og så

fulgte i 1082 katharerne.



Katharerne

Katharerne var en fransk sekt, inspireret af østeuropæere. Basistroen

var sort/hvid: Materialisme var ondskab, tro var godhed, og da de nægtede at godtage, at Kristus var guddommelig, kom de på

kollissionskurs med den kristne kirke og dermed det franske monarki. Det skulle blive deres skæbne.


Katharerne måtte

bøje sig efter 150 år i området - under 1200-tallets korstog. De blev belejret i 1209 - og efter 14 dage uden vand

måtte de give op. Det kostede deres unge leder Trancaval livet.


Katharerne blev bekæmpet endeligt ca. 25 år

efter, hvor Trancavals søn forgæves forsøgte at tilbageerobre fæstningen sammen med en gruppe indbyggere.


Den

lavereliggende og nyere bydel, La Ville Basse, nu med 43.000 indbyggere, er fra den periode.


Det er en by, som den franske Kong

Louis IX under navnet Bastide Saint Louis tillod de oprørske Carcassonne-indbyggere at opføre på den anden side

af floden Aude - efter syv år i excil.



Forbudt at læse

Livet var ikke rart under inquisitionen. Det var forbudt

at læse og lære at læse.


Men Carcassonne kunne let være blevet en ruin. Byens militære vigtighed forsvandt,

da Roussilion området kom under tronen - og hovedbyen dér, Perpignan, kom tættere på den spanske grænse.

Folk flyttede og byen forfaldt, men lokale kræfter med arkæologen Jean-Pierre Cros-Mayreveille i spidsen begyndte i 1800

tallet at opfordre styret i Paris til at restaurere byen.


Derfra sendte man arkitekten Viollet-le-Duc (som også restaurerede Notre-Dame

i Paris), og han vendte entusiastisk tilbage. I 1844 vedtog man i regeringen så at restaurere byen.


Fæstningsværkets

to ringmure er opbygget dels i det sjette århundrede. Dels i det 12. og 13. århundrede. På et tidspunkt var der

52 fæstningstårne i Carcassonne. Nu er der 37, heraf de 24 ved den indre mur.


Indbyggerne forsvarede sig især

af bue og pil samt spyd. Én soldat kunne klare fem tårne under en kamp, mens kvinderne betjente katapulterne. I krig

var der 8.000 indbyggere i byen - i fredstid det halve.


Efter katharernes fald blev bymurene forstærket, og der blev anlagt

en tør voldgrav imellem murene. Siden blev byen anset for uindtagelig.



indbyggere

I dag bor der ca. 145 lokale i

byen - de fleste ernærer sig ved turisme, restaurationsdrift m.m. Det er også nødvendigt med mellem to og tre millioner

besøgende turister om året.


Byen inden for murene, La Cité, er meget spændende og hyggelig, og man finder

flere seværdigheder, bl.a. slottet fra 1200-tallet, Chateau Comtal, den romanske kirke Basilique St. Nazaire fra 1096 med imponerende

smukke glasmosaikker og statuer - og Maison de l''Inquisition.


Der er flere hoteller i byen - det fineste er Hotel de la Cité,

som er tidligere bolig for biskoppen. Mere rimeligt i pris, og mere centralt er Hotel de Donjon.



Overnat i byen

Hvis man

vil opleve stemningen uden de tusindvis af turister og skolebørn, bør man bo i byen og fornemme stilheden sidst på

aftenen, hvor kun de fastboende samt hotel- og restaurationskunder er i byen.


Der er ikke mulighed for at køre i bil i

dagtimerne. Der er lukkede p-gårde til hotellerne. Ellers holder man uden for bymurene. Og går ind ad Porte Narbonnaise

og videre ad de krogede, smalle brostensklædte gader.


Her fornemmer man, hvordan det var at leve i 1300- tallet - selv

om souvinirboderne godt kan ødelægge billedet lidt. Carcassonne blev i 1997 af UNESCO udråbt som én af verdens

bevaringsværdige bygningsværker.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen