Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Borgerlige eller næsten adelige

Lige præcist for et år siden (oktober 2001) gav den franske regering sit officielle blå stempel for en ny klassifikation

af Bordeauxs Cru Bourgeois-vine.



Den 15. december skulle alle interesserede slotsejere have indsendt deres ansøgning.

I begyndelsen af dette år, startede en jury med udvælgelsen og placeringen af vinene på den nye "hitliste".





De forventes færdige med deres arbejde i begyndelsen af det kommende år. I juni 2003 vil den nye officielle Cru

Bourgeois klassifikation blive præsenteret. Alt efter juryens mod, vil det starte en borgerkrigslignende tilstand i Médoc,

eller bare give anledning til et lille træk på skulderen.



Det er sådan set en lang historie. Man har talt om

en ændring (læs opstramning) i de sidste tre årtier, men ingen har mod, evner eller lyst til at gå ind i

polemikken, som helt klart vil være et resultat, af bare en enkelt ændring.



I størsteparten af denne periode

var det den driftige slotsejer Jean Miahle, som varetog rollen som præsident for Cru Bourgeois-syndikatet. Han fortalte til

alle, at han ville fortsætte på denne post, til han kunne lægge navn til en ny og forbedret Cru Bourgeois klassifikation.

Men han måtte opgive ævred for nogle år siden, og nyder nu sin tilværelse på et af sine tre cru bourgeois-slotte,

vel spændt på, hvordan de vil blive placeret i den nye opdeling.

Adlen og borgerskabet

Der findes ca. 1500 vinslotte

på Médoc-halvøen nord for Bordeaux by. Men det er kun de 60 af dem, som er med i den berømte klassifikation

fra 1855, der opdeler i første, anden, tredje, fjerde og femte cru. Det er disse slotte, som får hele opmærksomheden.

Fortjent vil nogen sige. Andre vil sige held, og begynde at fortælle om alt det, der har forandret sig siden 1855.



Her

vil vi nøjes med at konstatere, at lige rundt om de berømte 60 slotte, ligger en masse vingårde, som i stor udstrækning

ser ud til, at have ligeså gode muligheder for at lave vin, som de kendte. Den afgørende forskel er, at de ikke må

skrive "Grand Cru Classé en 1855" på etiketten, og det betyder, at de kun kan få det halve eller mindre

for deres vin. Derfor er der ikke penge til samme omhu. Til at separere det gode fra det mindre gode.



De er nødt til

at høste lidt mere pr. hektar og trække gamle vinstokke op, fordi de ikke giver nok. Lagringen på træfade

afkortes, og andelen af nye fade er reduceret. Derfor er der forskel på de klassificerede, og så alle de andre.











Ikke

mystik

Det er ikke mystik, men penge det drejer sig om.



Et naturligt ønske om at fremhæve de bedste af de næstbedste

førte i begyndelsen af 1930''erne til, at der blev udarbejdet en officiel liste over 433 Haut-Médoc-og Médoc-slotte,

der så fik lov til at kalde sig "Cru Bourgeois Supérieur et Bourgeois. Altså gode borgerlige vine i modsætning til

adelens "grand cru classé-vine".



Depressionen midt i 1930''erne, den efterfølgende krig og de stille år,

der fulgte, gjorde, at Cru Bourgeois aldrig kom til at virke efter hensigten. Altså som et alternativ til de klassificerede.



Da

man i 1960''erne igen begyndte at se mulighederne i denne kategori, kunne man notere sig, at kun under halvdelen af de château''er,

der blev tildelt Cru Bourgeois i 1932, eksisterede som selvstændige ejendomme.



Men da det var et officielt dekret, kunne

man ikke bare se bort fra det, der en gang var blevet vedtaget. For at undgå for meget papirnusseri dannede man i 1962 det private

Cru Bourgeois-syndikat, som dengang kun talte 94 medlemmer.



Det præsenterede i 1966 en ny Cru Bourgeois-klassifikation,

hvor man opdelte slottene i tre grupper: Cru Bourgeois, Cru Grand Bourgeois og Cru Grand Bourgeois Exceptionnel.



Sidstnævnte

blev kun tildelt slotte i Haut Médoc, og i princippet kun de, hvor man kunne se over på et af "Grand Cru Classé"

slottene. Og så skulle de være slotsaftappet.



Man bestemte også, at klassifikationen skulle nyvurderes hvert

tiende år. I 1978 kom første ændring og den seneste i 1994. Den nuværende klassifikation omfatter nu 320

slotte, som alle er medlemmer i det private syndikat og der til skal lægges ca. 100 slotte som i 1932 fik Cru bourgeois status,

og som synes at de stadig vil bruge det. Det er helt uoverskuelig, og når man samtidig ved, at hvert slot har mindst to navne, ofte

tre eller fire, og at man skriver Cru Bourgeois på alle etiketterne, er det en total jungle man står overfor.



Der

står "cru bourgeois" på fire ud af fem flasker vin fra Haut Médoc, og på mere end halvdelen af

al Médocvin. Der er ikke mange som evner, at se det eksklusive i begrebet mere. Og dertil skal lægges, at et EU dekret

har forbudt brugen af "Exceptionel" og "Grand" i forbindelse med Bourgeois.



Og som om det ikke var nok, så

er et dusin slotte ovre på den anden side af floden i Bourg og Blaye, også begyndt at kalde sig cru Bourgeois.



De

reagerer ikke på syndikatets protester. Altså absolut ingen retningslinier overhovedet. Begrebet er totalt devalueret.

Og selvfølgelig skal der sket noget drastisk, hvis man skal vinde tilliden tilbage. Berømte ikke-klassificerede slotte

som for eksempel Château d''Angludet og Château Gloria, har simpelthen forbudt, at nogen henviser til, at de i sin tid

blev tildelt æren. De vil ikke have ødelagt, deres gode renommé.

Borgerskabets oprør

Men nu kan

det altså være nok. Borgerskabets oprør over tingenes tilstand har resulteret i, at man fra næste sommer

vil kunne vifte med en officiel ny klassifikation, som vil have samme legale status som den fra 1855.



Og det er det, som en jury

bestående af 18 professionelle (mæglere, vinkøbmænd og producenter) nu er samlet om at udforme.



475

slotte fra Médoc-halvøen har anmeldt, at de ønsker at være med i den nye klassifikation. Juryen ved, at

der bliver ballade, ligegyldig hvad de kommer frem med. Umiddelbar er opgaven lige til at gå til.



Slottene skal inddeles

i tre kategorier. De bedste af ansøgerne skal placeres i Cru Bourgeois Exceptionnel, de næstbedste i Cru Bourgeois Supérieur,

og de acceptable i Cru Bourgeois. Problemet opstår, når man skal bestemme, hvor mange som skal med i hver gruppe, og i

det hele taget.



Det er spændende at se, hvor modige de er. Hvad er ambitionsniveauet? Skal Cru Bourgeois virkelig være

et godt alternativ til de klassificerede vine, eller skal det bare være en liste over de slotte, som føler at de er lidt bedre

end distriktets ordinære vine?



Vælger man den første mulighed, må man nødvendigvis komme ud med

en liste, som har mindre end 100 slotsnavne anført, og højst et dusin slotte som exceptionelle.



Det vil virke

seriøst, og det vil kunne føre til en hurtig status, som alternativ til Grand Cru Classé-vinene. Ikke specielt

vanskeligt at forstå, så går nogle af de bedste Cru Bourgeois-slotte ind for denne løsning.



De er ret

sikre på, at de vil være i toppen, af den nye klassifikation, og jo færre der er, jo bedre vil det være. Men

tør man udelukke mere end 75 pct. af ansøgerne? Svaret er nej, det gør man nok ikke.



Og det vi sikkert

vil komme til at se, er en liste med over 400 slotte fordelt i tre kategorier. Man vil forsvare sig med, at alle bør have en chance

for at være med under de nye regler. Og så vil man opstille en række krav som skal opfyldes, og så smide de

slotte ud som ikke gør det, når man laver en revurdering om ti år.

Vinens rødder

Det var logisk,

hvis juryen lavede deres bedømmelse udelukkende ved at smage hvert slots sidste fem årgange, og så lade det være

afgørende for placeringen. Det vil de fleste forbrugere finde, var en god løsning. Det er jo vinen i glasset, som betyder

noget.



Men det er Bordeauxfolket ikke helt enige i. De giver kun denne faktor syvende prioritet. Først kommer "terroir",

altså jord og mikroklima i skøn forening. Derefter druesorterne. Og så arbejdet på marken og i kældrene. Derefter

aftapningsforhold, og evnen til at fastholde et kvalitetsniveau. Så kommer berømmelse af "slottet" og så

til sidst vinens smag. Man kan sige, at vi som forbrugere er ret ligeglade med mange af de andre faktorer. For os har smagen højeste

prioritet.



At "terroir" er øverst på juryens listen signalerer, at de ikke vil belønne den smarte

vinmager, som forstår at lave "showwines". Og at det som de betragter som uegnet "terroir", ikke vil have

en chance ligegyldigt, hvor meget de sidder og nyder vinen derfra. Franskmændene har naturligvis deres gode argumenter for,

at det skal være sådan, men de kommer i konflikt med den virkelighed, som er lige rundt om dem.











I Parkers

hule hånd

De ønsker og håber, at de med deres nye initiativ, kan kopiere succesen fra Grand Cru Classé klassifikationen,

men de glemmer, at den i dag helt og holden ligger i Roberts Parkers hule hånd.



Når han engang om året smager

Bordeauxs topvine, sidder han ikke med klassifikationen foran sig. Han placerer dem efter kvalitet det pågældende år,

og det handler det internationale marked sig efter.



Parker giver allerede gode karakterer til de slotte, som man forventer vil blive

placeret øverst i den nye Cru Bourgeois exceptionnel kategori.



Det er Angludet, Chasse-Spleen, Cissac, Fontbadet, Fourcas-Hosten, Fourcas-Loubaney,

Gloria, Haut-Marbuzet, Lilian Ladouys, Meyney, Phelan Ségur, Potensac, Poujeaux, Siran og Sociando-Mallet.



Disse slotte

ville alle uden problemer blive indlemmet som Grand Cru Classé, hvis man turde at lave en revurdering af 1855 klassifikationen.

Gallisk retorik

Men det tør man ikke, selv om det ville være det eneste rigtige. Nu skal disse slotte vænne

sig til at være "exceptionnel borgerlige" i stedet for, at være lige så gode som de "adelige".

Markedsføringsmæssigt er det ikke nogen fordel.



Som forbruger kan vi sådan set være ligeglade med, hvad

juryen bestemmer sig til. Tiden er løbet fra den form, som klassifikationerne har i dag.



Men når den nye klassifikation

præsenteres, kan vi jo sidde ude på sidelinien, og nyde den storslåede galliske retorik, som vil love nye og meget

bedre tider, for alle, som vil være tilfredse med det næstbedste i verden.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen