Berlingske Business
LIVE
18:00 Business Live vender tilbage torsdag

Avensis stræber mod det eksklusive

(ROM)En Toyota Avensis er grundlæggende en fornuftig bil. Den appellerer måske ikke til de store følelser, men

den er komfortabel, driftsikker og rummelig.



Det bliver 2.generation af Toyotas firmaslider med garanti også. Men den nye

Avensis vil mere. Den vil op og bide skeer med de mere eksklusive biler i klassen. Det er i hvert fald den fornemmelse, som Toyota

forsøger at formidle i Rom en formiddag i sidste uge. Journalister fra mange lande sidder i halvmørke, mens Toyotas

marketingfolk arbejder på scenen med at fortælle om den nye Avensis. Hvor mange gange ordet, kvalitet bliver gentaget

har jeg ikke tal på, men det er tydeligt, at Toyota med den nye Avensis vil satse endnu mere på at fremhæve den

kvalitet, som produkterne beviseligt har. Eller sagt på en anden måde. Når Toyotas bil i firmaklassen til april

lander i Danmark vil kunderne med egne hænder kunne mærke effekten af arbejdet med den såkaldte ''percived quality''.





Det vil sige det kunden umiddelbart oplever, når hånden berører en kontakt eller øret indfanger lyden

af en bagklap, der smækker. Alle de små detaljer der tilsammen udgør vores opfattelse af kvalitet. Hvordan produktet

så er ''inde under'' den skal af kvalitets fornemmelse er en helt anden historie. Se bare på VW, der jo i rigtig manges

bevidsthed fremstår som noget af det mest solide der findes, til trods for at alle tilgængelige statistikker fortæller

en helt anden historie. Endelig er det tid til at slutte strømme n til den obligatoriske røgmaskine, der altid er med

ved statiske præsentationer af nye biler. Røgen antyder samtidig at seancen er ved at være slut og det er tid til

selv at tage produkterne i øjesyn på scenen efter at den værste røg har lagt sig. Og her står den

så, den nye Avensis. Eller retter her står alle versioner. Sedan, 5-dørs og så en stationcar, der med det

samme trække flest nysgerrige. Specielt på stationcaren er det tydeligt, at den nye bil er vokset på alle leder.

Hele 10 cm er stationcaren vokset i længden og den står og tager sig rigtigt godt ud på podiet. Ganske dynamisk

og selvbevidst men selvfølgelig også meget mainstream.



Toyota gør som bekendt meget ud af deres customer

satisfaction program, men når det gælder design gør de ikke meget for de nuværende kunder. Genkendeligheden

fra den nu omkring 5 år gamle model til den nye Avensis kan ligge på et meget lille sted og dermed kører kunderne

snart rundt i den gamle model. Vi er med andre ord nået frem til det klassiske bløde punkt hos Toyota, designet.



Efter

at Toyota har grundlagt eget designstudio(ED2) i det sydlige Frankrig er der mere kontinuitet i formgivningen og Avensis har da også genkendelighed

til Corolla via baglygterne og Yaris. Men en livline til de ''gamle'' Avensis-kørere vil pynte i customer satisfaction programmet.

Knæbeskytter

Luftpude-kapløbet

hærger i disse år snart sagt alle segmenter. Avensis stiller med otte airbags af den velkendte slags plus en lille airbag

til at beskytte chaufførens venstre knæ ved kollision. Avensis er vokset. Stationcaren måler nu 470 cm mens sedan

og 5-dørs runder 463 cm og akselafstanden er vokset til 270 cm. Motorudvalget omfatter til at begynde med 4 maskiner. De er

i princippet overtaget fra den nuværende model men tilpasset den nye forureningsnorm, der træder i kraft 2005. 1,6 &

1,8 er med VVT-i og leverer 110 og 129 hk, mens 2.0''eren er med direkte benzinindsprøjtning og 147 hk. Commonr

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen