Del : SMS
Berlingske Business

Aktionærlån bliver farlige

Pix-pengekurs_artikel-biz
Foto:

Hidtil har det været om ikke accepteret, så dog nogenlunde tålt, når et aktie- eller anpartsselskab yder lån til ejeren. Efter skattereformen falder skattehammeren omgående og benhårdt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Er man selvstændig erhvervsdrivende, skal man ikke glæde sig for tidligt over skattereformens topskattelettelser. Man kommer nemlig selv til at betale en stor del af dem gennem det, som regeringen omtaler som »øget efterrettelighed«.

Det er virksomhederne, der skal være mere efterrettelige og overholde gældende regler. Gør de ikke det, bliver mulighederne for sanktioner udvidet.

Det gælder især de såkaldte aktionærlån. Det er, på nær i nogle særlige situationer, ulovligt efter selskabsloven, når et selskab yder lån til dets aktionærer eller anpartshavere.

Det er en regel, der så at sige er en modpost til den begrænsning i ansvaret, man får ved at organisere sig i et selskab. Selskabet kan gå konkurs, uden at kreditorer eller mindretalsaktionærer kan komme efter ejerne personligt. Til gengæld må ejerne ikke bringe selskabet i fare ved at filtre deres personlige økonomi sammen med selskabets.

Hidtil har sanktionerne ved de ulovlige aktionærlån imidlertid været beskedne. I de fleste tilfælde nøjes man med en påtale fra revisor i årsregnskabet.

Men med skattereformen vil sanktionen falde prompte og hårdt. Ikke i form af en egentlig straf. Derimod er der lagt op til, at lånet skal betragtes som en skattepligtig udbetaling af enten løn eller udbytte til ejeren.

Man vil altså helt negligere, at der er tale om et lån. Ifølge Skat er det også realiteten i mange af de cirka 15.000 aktionærlån, der udestår. Det er ikke hensigten at betale dem tilbage.

Reglen vil sætte en stopper for sådanne ulovlige aktionærlån, der er givet i ond tro. Hvis man som ejer vil trække likviditet ud af selskabet, må man i stedet bruge skattepligtige lønninger eller udbytter som instrument.

Dette kan bringe en del selskabsejere i klemme. Ikke blot fordi de skal betale fuld skat af overførslen, men også fordi de ikke nødvendigvis kan foretage overførslen i det hele taget. Er et selskab finansielt truet, kan en ejer således ikke ubegrænset udbetale løn til sig selv.

Vigtigt at være omhyggelig

Noget andet er ulovlige aktionærlån, der er givet i god tro. Det kan f.eks. være i forbindelse med banale fejl, hvor ejeren er kommet til at overføre et for stort beløb til sin egen konto.

Ifølge Knud Legaard, statsaut. revisor og partner i skatteafdelingen i Deloitte, vil skattepligten også gælde, selv om pengene kun kortvarigt har været på ejerens konto.

»Erfaringsmæssigt har vi oplevet, at der er nogen, der ikke har været opmærksom på reglerne. Andre har ikke haft helt så godt styr på bogholderiet og mellemregningskontoen, som de burde have haft. Det bedste råd vil være, at man for alt i verden skal være omhyggelig med ikke at komme til at låne nogen penge i selskabet. Der skal være orden i penalhuset,« siger Knud Legaard.

Han mener ikke, at det er svært som revisor at skelne mellem et lovligt og et ulovligt aktionærlån. Men den enkelte virksomhedsejer kan i nogle tilfælde være i tvivl. F.eks. når man køber et aktiv ud af selskabet og ansætter en pris, der er lavere end den, som Skat vil finde korrekt.

»Så har man reelt set fået et lån, og de situationer er, som vi læser det, også omfattet af lovforslaget. Dog med den mulighed at der i nogle tilfælde bliver mulighed for en betalingskorrektion, men det er svært at gennemskue ud fra forslaget,« siger Knud Legaard.

For dem, der allerede har de ulovlige aktionærlån, kan bordet fange, hvis de ikke når at bringe forholdet i orden i tide. De har dog, ifølge forslaget, halvandet år til det, og det mener Niels Bang, partner i Gorrissen Federspiel, er et tilstrækkeligt varsel.

Han mener i det hele taget, at det nye princip vil være til at forvalte for både Skat og virksomhederne.

»Engang imellem ændrer man i skattelovene uden at huske på, at man så også skal foretage ændringer i selskabsloven eller omvendt. Her kan man sige, at lovforslaget øger koordineringen af skatte- og selskabsretten fordi det, der er selskabsretligt forbudt, får en klar skatteretlig konsekvens,« siger Niels Berg.

Aktionærlån er ulovlige, uanset om ejeren er personlig eller i selskabsform.

Dog må et selskab gerne låne penge til en koncernforbunden ejer – det vil sige, når ejeren er et moderselskab, der er baseret i EU/EØS eller en række andre udvalgte OECD-lande.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere