Del : SMS
Berlingske Business

Aarhus har succes med at kradse gæld ind

Aarhus Kommune har strammet nettet om de borgere, der skylder for alt fra børnehavepladser til biblioteksbøder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er blevet sværere at være en dårlig betaler i Aarhus Kommune. Kommunen har nemlig strammet grebet om borgere med gæld til det offentlige. Og nye tal viser, at den kurs er effektiv. Det skriver Århus Stiftstidende.

Siden 2004 er gælden til kommunen støt og sikkert vokset med fem-seks procent om året. Men ikke i 2012. Da voksede gælden blot med 1,4 procent.

»Jeg håber, at det er lykkedes os at knække kurven,« siger Finn Bruun Ravnsbæk, der er chef for opkrævningsafdelingen i Borgerservice.

Aarhus Kommune har gjort en målrettet indsats for at blive mere effektiv i arbejdet med at kradse penge ind hos de dårlige betalere.

Før blev der krævet penge ind en række forskellige steder i den store kommunale administration. Nu er næsten al opkrævning samlet i Borgerservice.

»Det betyder, at vi har samlet al vores ekspertise ét sted. Desuden udnytter vi de redskaber, vi har, meget konsekvent,« siger Finn Bruun Ravnsbæk.

Et effektivt redskab er det centrale fordringsregister (CFR). Undlader en mand at betale for eksempel en parkeringsafgift, så ryger han i CFR.

»Det betyder, at hvis han for eksempel har betalt for meget i skat, så bliver parkeringsbøden og hvad, han ellers måtte have af gæld, modregnet, inden han får den overskydende skat udbetalt,« siger Finn Bruun Ravnsbæk.

Tilsvarende: Hvis mor og far ikke betaler for børnenes plads i børnehaven, vuggestuen eller hos dagplejen, så kan de meget hurtigt vinke farvel til børnechecken.

Før i tiden måtte kommunen modregne 50 procent af det beløb, forældrene skyldte for institutionspladsen. I dag står det kommunen frit for at tage det hele.

»Og det gør vi konsekvent,« siger Finn Bruun Ravnsbæk til Århus Stiftstidende.

Trods indsatsen har Aarhus Kommune stadig 198 millioner kroner til gode hos sine indbyggere.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere