Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

100 point og du er rig

Man kan sagtens forstå franskmændenes modvilje mod pointsystemet. De havde møjsommeligt gennem mere end 150 år

opbygget et appellations- og klassifikationssystem, som forbrugerne betragtede som en form for kvalitetsfacitliste.


Ingen andre

havde tilnærmelsesvis noget tilsvarende. Man vidste at Grand Cru var bedre end Premier Cru, at første cru var bedre end

anden cru, at Grand Cru Classe var bedre end Cru Bourgeois osv, osv. Og at Pauillac, var bedre end Haut Médoc, som igen var

bedre end en almindelig Bordeaux.


Det var et systemet så fasttømret, at franskmændene følte sig drønsikre på,

at de for evigt ville være urørlige. Det var genialt opbygget og umuligt for andre at angribe eller kopiere. Troede man.





Oprindelsen

Men systemet har en afgørende svaghed, for det sætter fokus på oprindelsen frem for på

kvaliteten. De slotte som var kommet med i den berømte Grand Cru Classé klassifikation i 1855 måtte skrive det

på etiketten hvert år, selv om vinen engang imellem , var en tynd kop te.


Man burde have indset, at det var uholdbart

i længden, og at der ville komme en dag, hvor disse begreber ville blive devalueret. Men at det skulle komme så hurtigt,

og så afgørende, var der ingen, der havde regnet med. Og at det var en amerikaner og et simpelt pointsystem, som ville blive

den lille tue, som væltede læsset, var der ingen, der havde drømt om.


Indtil amerikaneren Robert Parker kom

med sine tal, var der gjort mange tilløb til at sætte system i bedømmelserne. Der var også forskellige pointsystemer.

Nogle havde 10 som det maksimale. Andre 20 eller 50. Ingen af dem blev, om man så må sige, autoriserede. Hvorfor Parkers

blev det, er svært at forklare. Han var der på den rette tid og på det rette sted. Og det rette tal. "100"

er magisk - i alt fald i forhold til 20. Hundrede er let at forstå. Det er indbegrebet af "det bedste" og "det

højst opnåelige".


Samtidig med Parker blev amerikanerne også de vigtigste købere af de store klassiske

vine. Og i kølvandet på dem kom japanerne. Ingen af de to kulturer havde tid til at sætte sig ind i de franske

traditioner. Cru''er og appellationer var alt for besværlige. Men det var let at forstå, at 91 points var bedre end 89.

Franskmændene kunne råbe og skrige om respekt for deres fortid, men det var kun europæerne som hørte efter.




Hvis en Grand Cru Classe fik 80 points, var der ingen købere på den anden side af atlanten. Til gengæld kunne

en af Bordeauxs ikke-klassificerede vine forvente høje priser, hvis vinen fik over 90 points.



Fordomme endevendt

Parker

vendte op og ned på alle fordomme. Tidligere skulle man have flere generationers erfaring, et stykke "helligt" jord,

og en stor repræsentationskonto, for at kunne opnå anerkendelse som "stor vin".


I dag er muligheden åben

for alle. Du skal bare sørge for, at lave en vin, som Parker giver 100 points. Så enkelt er det. Men du får kun

værdigheden som topproducent et enkelt år. Næste år må du igen stille dig op i køen til eksamensbordet.


Ingen

kan vel med rimelighed kritisere denne udvikling. En aktuel bedømmelse er naturligvis mere fair, frem for en 150 år gammel klassifikation.




Det er vel heller ikke helt det, kritikerne går efter. Det er mere den millimeter-nøjagtighed, et tal som for eksempel

91 signalerer. Det kan måske forsvares, når det er en enkeltperson, som er ansvarlig for bedømmelsen. Som det er

i Parkers tilfælde. Men hvis tallet fremkommer som gennemsnittet af flere bedømmelse, vil nøjagtigheden forsvinde

ud i det uvisse. Modstanderne henviser til, at ingen vil give nøjagtig samme pointtal til samme vin, hvis den smages på

forskellige tidspunkter.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen