Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Privatforbruget steg mere end BNP

Dansk økonomi står over for en halvhård landing. Det slår økonomer fast.

Den danske vækst blev halveret sidste år. Samlet steg bruttonationalproduktet med 1,8 procent i 2007 mod små fire procent året før. Det viser opgørelser fra Danmarks Statistik.

»I Danske Bank er det fortsat vores vurdering, at dansk økonomi står over for, hvad man kunne kalde en halvhård landing,« siger cheføkonom Steen Bocian.

Privatforbruget steg med 2,5 procent sidste år, det offentlige forbrug steg med 1,7 procent, og bruttoinvesteringerne steg med 6,2 procent.

Seniorøkonom i Sydbank, Christian Hilligsøe Heinig, siger, at vækstbilledet for de kommende år vil vise, at væksttempoet vil geare yderligere ned. Ser man på den danske scene, vil et fortsat sløvt tempo på boligmarkedet og et fortsat højt kapacitetspres også lægge en dæmper på vækstpotentialet.

Sydbank mener, at 2008 og 2009 vil ende med en noget lavere vækst end det »normale« vækstniveau herhjemme, men omvendt er det heller ikke nogle vækstniveauer, der for alvor signalerer økonomisk krisestemning, understreger seniorøkonomen.

Ritzau


Mest læste - 3 timer



Markedet lige nu