Del : SMS
Berlingske Business

Flere får overskud ved produktion af byggematerialer

Selv om der ikke bygges meget nyt, så skal der stadig renoveres og holdes ved lige. Det sikrer en vis grundomsætning for branchen, hvor flere virksomheder fortsat er i stand til at tjene penge.

Trods en betydelig stigning i omsætningen og antallet af ansatte, er der en negativ udvikling i resultatet. Det viser en gennemgang af de seneste to årsregnskaber fra de 32 største producenter af byggematerialer i Danmark. Omsætningen er steget fra 60 til 66 milliarder og der er ansat 1.100 flere medarbejdere. Et resultat, som påvirkes meget af en af branchens store aktører Rockwool, som havde en stigning i omsætningen på to milliarder og 800 flere ansatte end året før.

Der er ikke nogen helt entydig sammenhæng mellem størrelse og rentabilitet, men dog en tendens til, at jo større virksomhed, jo bedre lønsomhed. Det gælder branchens ubestridte etter, Velux-producenten VKR Holding, det gælder Rockwool, Jeld-Wen og Aalborg Portland. Men nummer 25 på listen, Blücher Metal, har faktisk aflagt et regnskab med en afkastningsgrad så voldsom som 28 procent. Den samlede overskudsgrad for hele brancheudsnittet er på seks procent.

Ti selskaber måtte indlevere et regnskab med røde tal på bundlinjen i 2011. Året forinden var der 12 selskaber med et negativt årsresultat. Ni selskaber oplevede dog et fald i årsresultatet i 2011 sammenlignet med 2010.

Til gengæld er tingene gået temmelig galt for verdens største producent af fjernvarmerør, Logstor. I marts greb ejeren, kapitalfonden Montagu, ind og afsatte direktøren, hvorefter man er begyndt at skrue ned for produktionskapacitet og neddrosle en planlagt offensiv på det kinesiske marked. Konkurrencen på verdensmarkedet er præget af, at for mange producenter slås om de samme kunder. Børsnoterede H H International er i en lignende situation og giver igen et kæmpeunderskud.

Det samlede årsresultat for hele brancheudsnittet er faldet med 868 millioner kroner til halvanden milliard kroner - en udvikling påvirket af store udsving i tre-fire større virksomheder.

Køb adgang til nøgletalsrapporten med detaljerede nøgletalsberegninger og opdaterede kontaktoplysninger, herunder adresse, mail og telefon, på landets 32 producenter af byggematerialer. Rapporten kan købes forneden og leveres i et excelark med alle oplysninger, som downloades fra denne side.

Rapporten bygger på regnskaber (2010 og 2011) fra følgende virksomheder:

VKR Holding, Rockwool International, Icopal, Jeld-Wen, Aalborg Portland, Logstor koncernen, Cembrit Holding, H H International, Knauf, Ikast Betonvarefabrik, CRH Concrete, Danica Corporation, Norisol, Lindab, Nordisk Wavin, HansenGroup, Inwido Denmark, Aco Nordic Holding, Interbuild, Nassau Door, Junckers, Novopan Træindustri, Pressalit Group, Saint-Gobain Weber, Blücher Metal, IdealCombi, Pindstrup Mosebrug, Spæncom, Saint-Gobain Isover, Skamol, Pipers Teglværker og DK Beton.

Køb hele Guld1000

Ønsker du i stedet at købe hele Guld1000-analysen med detaljerede oplysninger på alle landets 1000 største virksomheder til 2998 kroner, så klik her.

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere