Et event arrangeret af Timm Textus og Florence Marketing, to enkeltmandsvirksomheder, i Aarhus løb af stablen fredag aften og var en stor succes - unge iværksættere fra Aarhus, Aalborg og så langt nede som Sønderborg mødtes hinanden over øl og bordfodbold.
Kristoffer Føns og Halfdan Timm stod bag eventet, der havde til formål ene og alene at bygge bro mellem unge iværksættere. Foruden de to nævnte møde 11 andre unge og friske mænd op i midten af Aarhus, hvor de første par timer blev brugt på at drikke et par øl sammen, introducere sig selv og snakke om ens arbejde, hvorefter turen gik videre ned i Aarhus' byliv, hvor J-Dag satte standarden.
"Jeg er glad for at vi kunne samle så mange unge og spændende iværksættere", udtaler Kristoffer Føns, der til daglig arbejder med online markedsføring i Florence Marketing.
Aarhus var vel repræsenteret til eventet, men også Aalborg, Horsens, Sønderborg samt Fyn kunne prale med at have sendt deltagere afsted. Fælles for alle deltagerne var, at de fortrinsvis arbejdede online. Nogle drev webshops, andre arbejdede med online markedsføring mens en tredje gruppe skabte websites for virksomheder og blogs til private.
"At sætte ansigt på folk, man i forvejen kender af navn, er utrolig værdifuldt. Vi er meget taknemmelige over, at folk mødte op og var klar på at skabe en god aften", udtaler Halfdan Timm fra Timm Textus.
Eventet var åbent og var annonceret delvist på Business.dk, Facebook.com og Amino.dk. Lignende arrangementer vil blive holdt i fremtiden som følge af denne succes og vil også blive annonceret på de samme platforme.