Internethandel er fortsat et forholdsvist nyt fænomen set i det store billede. Tallene for december har i mange år været stødt stigende - danskerne køber ganske enkelt flere og flere julegaver på internettet.
Tendensen har dog ikke fulgt med, når det kommer til januarudsalget. Januar 2013 blev dog væsentligt anderledes. Kristoffer Føns, der arbejder med online markedsføring i Florence Marketing og hjælper webshops med at få flere kunder, fortæller:
“Statistikken på tværs af mine kunder viser, at januar måned blev en rekordmåned i 2013. Januar er en måned, der forbindes med udsalg i butikkerne. Det har dog indtil videre ikke virket som om, at udsalgsfeberen er slået igennem på internettet. Her er der ingen tvivl om, at december er den bedste måned for webshopejerne, hvilket næppe kommer som den store overraskelse for nogen. I år har vi dog set et stigende salg i især de første uger af januar, der tegner rigtig godt for nethandel i 2013. Et godt eksempel er den nystartede webshop Tonerland.dk, som forventer at slå omsætningsrekord i januar.”
Carsten Eghoff, ejer af Tonerland.dk uddyber:
“Tonerland.dk startede op for omtrent et halvt år siden, så jeg har ingen besøgs- eller salgstal fra januar 2012. Jeg må dog indrømme, at jeg havde forventet, at omsætningen ville falde en smule i januar i forhold til december, der jo traditionelt er en god måned for alle butikker. Når man sælger blækpatroner online, ser det dog ud til, at både december og januar er kanon gode måneder.”
Også på andre, mere utraditionelle markeder, er der stor fremgang at spore i januar. Halfdan Timm fra Halfdan Timm ApS udtaler:
“I forbindelse med mit arbejde med online marketing kan jeg følge besøgstal for en lang række websites, og der er ingen tvivl om, at januar 2013 var en rigtig god måned. Der var stigning over hele linjen. Danskerne har efterhånden vænnet sig til at handle tøj, sko og smykker på internettet."