Erfaringer fra projekter i Oslo viser, at forvandlingen fra grå betonblok til levende murstensbyggeri giver langt bedre trivsel og gladere beboere.

”Det handler om æstetik og arkitektur, men i høj grad også om trivsel. Når vi omgiver os med god arkitektur, har det indflydelse på vores trivsel, både for den enkelte og for fællesskabet. Det viser flere rehabiliteringsprojekter i Norge og andre steder i udlandet, hvor et arkitektonisk løft har betydet, at beboerne er blevet mere tilfredse med boligen og med at bo i et bestemt område,” forklarer Tommy Bisgaard, direktør for Kalk- og Teglværksforeningen.

Mindre hærværk i murede byggerier

I Norge har det i de seneste år været højt prioriteret at renovere nedslidte byområder, så folk flytter ind i stedet for at flytte væk. Det anslås, at renoveringen på landsbasis koster 3-4 milliarder kroner årligt. Hensigten er at give boligerne et imageløft og gøre dem mere tidssvarende.

Det er nu to år siden, at Ravnkollen Andelsselskab tæt ved Oslo blev færdig med renoveringen af de gamle betonblokke.

”Ravnkollen var tidligere kendt som et område, der havde problemer med ungdomsbander, og beboerne var typisk familier med sociale problemer. Rehabiliteringsprojektet viste sig at reducere hærværk i boligområderne, da bedre faciliteter og smukkere omgivelser tiltrækker flere ressourcestærke beboere. Det har givet Ravnkollen et bedre omdømme, og området tiltrækker nu også beboere fra Oslo,” fortæller Steinar Hansgaard, leder i Ravnkollen Andelsselskab.

”En undersøgelse, som Statens Byggeforsknings Institut (SBI) har foretaget ved lignende projekter herhjemme viser, at en solid og æstetisk renovering er afgørende for, at bebyggelserne kan få et bedre image. Men lige så vigtig er den sociale indsats, så hærværk og vold ikke er en del af beboernes daglige bekymring. Den sociale og den fysiske indsats hænger stærkt sammen og er altafgørende for disse rehabiliteringsprojekter,” udtaler Tommy Bisgaard.

Tænk som nybyggeri

Ravnkollen rummer 661 lejligheder. Med en investering på omkring 400 millioner kroner er rehabiliteringsprojektet Norges hidtil største. Der er brugt 13.000 m2 mursten i en særlig lys ler. En speciel brænding har givet to typer tegl, en beige og en hvid, som begge er brugt på facaden.

Det vigtigste element i renoveringsprojektet bestod i at give bygningerne en ny facade. Man valgte at beklæde betonen udvendigt med en skalmur af teglsten. Tegl giver bygningerne nyt liv og et arkitektonisk løft. Udover nye teglsten på facaderne er bl.a. badeværelser og fællesarealer desuden blevet fornyet.

”Tegl kan, i modsætning til mange andre byggematerialer, holde i mere end hundrede år og kræver intet vedligehold. Derudover er tegl mere modstandsdygtigt overfor al slags vejr i forhold til de gamle betonfacader. Tegl skaber derfor en solid og arkitektonisk renovering og medvirker samtidig til en god og langsigtet boligøkonomi,” fortæller Tommy Bisgaard.