Del : SMS
Berlingske Business

Analyse af 30 vin- og spiritusimportører

Branchen for vin- og spiritusimportører, er en stor og meget bred branche. Den spænder fra de store producerende virksomheder, indenfor spiritus, til de helt små importører af særligt vin, der ofte omtales som "garageforhandlere". Supermarkeder står for over 50 % af det samlede vinsalg i Danmark, men supermarkedernes egen import igennem COOP, Dansksupermarked og SuperGros indgår ikke i analysen, da de på trods af stor aktivitet har størstedelen af deres aktivitet i handlen med andet end vin og spiritus - en medtagelse af disse ville dermed ikke nødvendigvis give et retvisende billede.

På aktiv-siden er branchen præget af fire selskaber, Pernod Ricard Denmark, Altia Denmark, Taster Wine og Hans Just Group, der tilsammen har over 50 % af aktivmassen. Imidlertid vil virksomheder der tapper spiritus i Danmark med stor sandsynlighed have behov for flere aktiver, end virksomheder der importerer vin, da disse ikke har behov for et produktionsapparat.

De seneste tre år har budt på et mindre fald i bruttofortjenesten blandt de 30 selskaber; fra 1.336 mio. kr. til 1.213 mio. kr., eller et fald svarende til 9 %. Det til trods er både driftsresultatet og årets resultat steget i perioden. Driftsresultatet er gået fra 307 til 358 mio. kr., en stigning på 17 %, mens årets resultat er steget fra 243 til 279 mio. kr. svarende til 15 %.

Køb analysen koster 990 kroner og kan købes nedenfor

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere