Del : SMS
Berlingske Business

En eventyrlig investering

07BUSJeff-Bezos.jpg
Jeff Bezos resultater som forretningsmand har gjort ham til en af verdens rigeste. Foto: Emmanuel Dunand/AFP

Opkøb. Jeff Bezos, der ejer internetboghandlen Amazon, har købt Washington Post. Han giver papiravisen højst tyve år og lover medarbejderne eksperimenter.

Artiklen fortsætter under annoncen

Et dyrt legetøj, et magtredskab eller måske en god investering i fremtiden? Efter at IT-milliardæren Jeff Bezos har købt den verdensberømte avis Washington Post for en kvart milliard dollar, spørger den globale medieverden sig selv, hvad han vil med den.

Har Amazon-grundlæggeren en plan klar, som da han i 1994 forlod sit vellønnede job på Wall Street for at udnytte internettets enorme muligheder for bogsalg? Eller ligger købet af den hæderkronede avis i forlængelse af Jeff Bezos’ mere visionære eventyr? Som en dykkermission, han har betalt til Atlanterhavets bund. Eller et ur han efter sigende bygger i et bjerg i Texas, der skal holde i 10.000 år. Eller hans plan om at sende betalende kunder ud i rummet.

Sikkert er det, at Washington Post, der blev verdensberømt, da journalistparret Bob Woodward og Carl Bernstein, bakket op af den legendariske chefredaktør Ben Bradlee, afslørede den amerikanske præsident Richard Nixons magtmisbrug, har fået en ejer, der ikke kan vente med at komme af med den trykte avis. Han giver den maksimalt 20 års restlevetid. Jeff Bezos tror til gengæld fuldt og helt på tabletplatformen, som Amazon selv sælger en variant af i form af deres e-bogslæser Kindle. Han er sikker på, at der her ligger en fremtid for kvalitetsjournalistik.

»Når man slipper af med printmediet og kun skal koncentrere sig om det digitale, løsner den økonomiske situation sig,« sagde han sidste år til den tyske avis Berliner Zeitung.

Med det overraskende køb har Washington Post fået en langsigtet, aggressiv og benhård ejer, der er vant til at satse stort og gå til kanten. Jeff Bezos studerede computervidenskab på det prestigefyldte amerikanske universitet Princeton, og blev i 1990 den yngste vicepræsident i investeringsbanken D.E. Shaw.

I 1994 sagde han sit vellønnede job op, angiveligt fordi han læste om internetselskabernes vækstrater og muligheden for at sælge varer og amerikanske statsgrænser uden moms.Han flyttede til Seattle i Washington og med et lån på 300.000 dollar fra sine forældre udviklede han i sin garage programmet til Amazon.com, som han tidligt kaldte verdens største boghandel. Det var den muligvis ikke, men det blev den. Væksten har været fænomenal. I 2012 omsatte firmaet for 343 milliarder kroner og er i dag den største forhandler af ting på internettet.

Firmaets skattebetalinger har dog ikke oplevet samme himmelflugt. Amazon beskyldes eller efterforskes for skatteunddragelse i flere lande og tiltrækker politisk kritik for sine forretningsmetoder. Amazon beskyldes for at ødelægge boghandelen i Frankrig og arbejdsmarkedet i Tyskland.

»I dag har alle fået nok af Amazon, som ved hjælp af dumpning minimerer priser for at få fodfæste på et marked for at hæve dem, når de har etableret et virtuelt monopol,« sagde den franske kulturminister Aurelie Filippetti tidligere på sommeren ifølge AFP.

Den franske regering overvejer at forbyde Amazons forretningsmodel med både at tilbyde en rabat på fem procent og gratis forsendelse. Kritikere siger, det kun kan lade sig gøre med et tab, der har til hensigt at drive mindre velslåede konkurrenter ud af markedet.

I Tyskland afslørede TV-stationen ARD tidligere i år, at arbejdere i Amazons enorme logistikcentre blev behandlet kummerligt.

Nu vil Jeff Bezos gøre den skrantende Washington Post til en god forretning. Her kan hans kæmpe personlige formue på 140 milliarder kroner være en stor fordel. Jeff Bezos fjerner Washington Post fra aktiemarkedet og skal ikke levere et bestemt overskud til nogen. Mangel på overskud frustrerede i mange år Amazons aktionærer, fordi han investerede overskuddet i nye varehuse og nye forretningsområder. Amazon gav ikke overskud til aktionærerne de første syv år som aktieselskab.

Jeff Bezos har dog også en serie mislykkede offensive satsninger bag sig. For eksempel et forsøg på at konkurrere med Ebay om online-auktioner. På sin nye avis har han annonceret forandringer, men ikke fortalt hvilke, og han lover at fastholde avisens værdier.

Ifølge Carl Bernstein kan han være lige, hvad hele branchen har ventet på. Manden der kan udvikle den profitmodel, der kan finansiere en renæssance for kvalitetsjournalistikken. Selv er Jeff Bezos mere beskeden. Han erkender, at der ikke findes nogen fast model for den transformation, som aviserne står overfor.

»Vi bliver nødt til at opfinde, og det betyder, at vi bliver nødt til at eksperimentere,« skriver han i en mail til medarbejderne.

Det er altså svært at afgøre, om det er forretningsmanden eller eventyreren Jeff Bezos, der har købt Washington Post. Måske er der brug for dem begge. Medieverdenen holder nøje øje med, hvordan Jeff Bezos eksperimenter går.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere