Del : SMS SMS SMS
Business

Unge akademikere og erhvervslivet bør have fælles interesser

Modified: tir, 06/05/2012 - 21:02
Created: søn, 03/18/2012 - 06:00
KARRIEREPANELET: Danske virksomheder har brug for unge akademikere, når de skal skabe vækst og produktivitetsfremgang. Danske nyuddannede akademikere har brug for deres første job til at få sat gang i karrieren. Hvorfor er det så svært at få det match fixet?

Danske virksomheder har brug for unge akademikere og danske nyuddannede akademikere har brug for deres første job. Men virksomhederne oplever, at universiteternes kandidater ikke kan omsætte teori til praksis, og nyuddannede oplever, at det er svært at slå hul igennem muren til deres første ansættelse.

I denne artikel i serien Karrierepanelet ser Bolette Christensen nærmere på, hvad virksomhederne og akademikerne hver især kan gøre.

Du kan købe adgang til denne ene artikel for 10 kr., men vælger du at abonnere på Business PLUS får du adgang til denne, samt meget andet indenfor kategorien karriere.


Det virker indlysende rigtigt, og det understøttes af en undersøgelse som Martin Junge og Jan Rose Skaksen fra Centre For Economic and Business Research ved CBS offentliggjorde for et par år siden: De små og mellemstore virksomheder, som ansætter akademikere, opnår en større værdiskabelse end andre.

Alligevel hører vi fra virksomhederne, at de oplever at universiteternes kandidater ikke kan omsætte teori til praksis, og vi hører fra de nyuddannede, at det er svært at slå hul igennem muren til deres første ansættelse i det private erhvervsliv.

Konsekvensen er, at mange akademikere målretter deres uddannelse til ansættelse i det offentlige, og Danmark taber på vækstkontoen, fordi de produktive og værdiskabende erhverv går glip af de kompetencer, som akademikerne kunne tilføre deres virksomhed.

 

Alle parter taber

I en krisetid er det ekstra problematisk, fordi det også er de unge, som skal tilføre virksomhederne den innovationskraft, som skal øge produktiviteten, sikre lønsomheden og styrke konkurrenceevnen.

Og de i stigende grad desillusionerede arbejdsløse unge akademikere i 20erne risikerer at forblive i en permanent tilstand uden for arbejdsmarkedet, fordi de i løbet af få år bliver overhalet inden om af deres yngre kolleger.

Der er altså rigtig gode grunde til at få styr på matchingen mellem de unge akademiker og virksomhederne. For mig at se, så har alle parter en opgave.

Universiteterne skal åbne sig mere og skabe sammenhæng mellem teori og den virkelige verden. De studerende skal blive mere opsøgende, og erhvervslivet skal udvise større rummelighed og ikke mindst inkludere meget mere.

 

Hvad kan der gøres?

Hvis erhvervsliv og akademikere skal finde sammen, skal de ind og røre ved hinanden allerede under studierne. Intimiteten skal være naturlig og ægte og ikke kejtet, som den ofte opleves i dag, når der holdes ’’virksomhedsdage’’ eller lignende arrangementer på læreanstalterne.

Mere virksomhedspraktik, mere vekseluddannelse, som Dansk Arbejdsgiverforening har slået på tromme for, og flere parløb med virksomhederne om at få løst konkrete opgaver og udfordringer i samarbejde med studerende.

Flere studerende skal ud og lave casestudies, gennemføre case competitions, skrive opgaver og gennemføre projekter ude på virksomhederne. Dette vil også virksomhederne have glæde af – ikke mindst de medarbejdere, der er i kontakt med de studerende.

Det bør være en gensidig bunden opgave for både læreranstalter og virksomheder at nærme sig hinandens verden. Der er ikke råd til at lade være. Rammen kan udmærket være de karrierecentre, som alle universiteter i dag har oprettet. Karrierecentrene rådgiver studerende og opretholder kontakter til erhvervslivet. De opstiller modeller for, hvordan de studerende kan sammensætte deres uddannelser og giver individuel rådgivning. Men det er helt tydeligt hverken tilstrækkeligt eller godt nok.

Det er også en bunden opgave for virksomhederne at få pudset brillerne, så man får øje på alt det guld, der ligger på dørtrinnet. Mange virksomheder kan med fordel styrke deres kompetencer ved at inkludere nyuddannede akademikere. Det kræver ledelse og evnen til at se mulighederne i de unge frem for at se dem som besværlige og virkelighedsfremmede.

 

De unge kandidaters evne til at ville

Sidst men ikke mindst er der de studerende selv. Jeg arbejder til daglig med udvikling i Afrika som direktør i BØRNEfonden. Vi har et mål for de børn og unge, vi støtter, og som er blandt de fattigste mennesker i denne verden. Vi har en målsætning om, at hvert enkelt barn eller ung skal have mulighed for at nå sit fulde potentiale.

Det er en ambitiøs og flot målsætning, som siger noget om, at alle har en drøm, og noget om, at en drøm kan blive til virkelighed, hvis man stræber efter den, kæmper for den og vil den. Omverdenen, erhvervslivet, universiteterne og samfundet skal opstille nogle fornuftige rammer, men det er og bliver i sidste ende op til den enkelte at fortælle deres drøm – og at ville den.

Dansk erhvervsliv har brug for akademikere for at vækste. Du har brug for et job for at kunne leve og udvikle dig. Så byd dig til, se mulighederne og brug dem. Som universitetsuddannet har du netop kompetencer til at se og forstå mere af verden omkring dig end de fleste.

Derfor kan man også forvente, at du gør noget for at finde det rigtige match.

Unge akademikere og erhvervslivet bør have fælles interesser

Unge akademikere og erhvervslivet bør have fælles interesser

Modified: tir, 06/05/2012 - 21:02
Created: søn, 03/18/2012 - 06:00
KARRIEREPANELET: Danske virksomheder har brug for unge akademikere, når de skal skabe vækst og produktivitetsfremgang. Danske nyuddannede akademikere har brug for deres første job til at få sat gang i karrieren. Hvorfor er det så svært at få det match fixet?

Danske virksomheder har brug for unge akademikere og danske nyuddannede akademikere har brug for deres første job. Men virksomhederne oplever, at universiteternes kandidater ikke kan omsætte teori til praksis, og nyuddannede oplever, at det er svært at slå hul igennem muren til deres første ansættelse.

I denne artikel i serien Karrierepanelet ser Bolette Christensen nærmere på, hvad virksomhederne og akademikerne hver især kan gøre.

Du kan købe adgang til denne ene artikel for 10 kr., men vælger du at abonnere på Business PLUS får du adgang til denne, samt meget andet indenfor kategorien karriere.


Det virker indlysende rigtigt, og det understøttes af en undersøgelse som Martin Junge og Jan Rose Skaksen fra Centre For Economic and Business Research ved CBS offentliggjorde for et par år siden: De små og mellemstore virksomheder, som ansætter akademikere, opnår en større værdiskabelse end andre.

Alligevel hører vi fra virksomhederne, at de oplever at universiteternes kandidater ikke kan omsætte teori til praksis, og vi hører fra de nyuddannede, at det er svært at slå hul igennem muren til deres første ansættelse i det private erhvervsliv.

Konsekvensen er, at mange akademikere målretter deres uddannelse til ansættelse i det offentlige, og Danmark taber på vækstkontoen, fordi de produktive og værdiskabende erhverv går glip af de kompetencer, som akademikerne kunne tilføre deres virksomhed.

 

Alle parter taber

I en krisetid er det ekstra problematisk, fordi det også er de unge, som skal tilføre virksomhederne den innovationskraft, som skal øge produktiviteten, sikre lønsomheden og styrke konkurrenceevnen.

Og de i stigende grad desillusionerede arbejdsløse unge akademikere i 20erne risikerer at forblive i en permanent tilstand uden for arbejdsmarkedet, fordi de i løbet af få år bliver overhalet inden om af deres yngre kolleger.

Der er altså rigtig gode grunde til at få styr på matchingen mellem de unge akademiker og virksomhederne. For mig at se, så har alle parter en opgave.

Universiteterne skal åbne sig mere og skabe sammenhæng mellem teori og den virkelige verden. De studerende skal blive mere opsøgende, og erhvervslivet skal udvise større rummelighed og ikke mindst inkludere meget mere.

 

Hvad kan der gøres?

Hvis erhvervsliv og akademikere skal finde sammen, skal de ind og røre ved hinanden allerede under studierne. Intimiteten skal være naturlig og ægte og ikke kejtet, som den ofte opleves i dag, når der holdes ’’virksomhedsdage’’ eller lignende arrangementer på læreanstalterne.

Mere virksomhedspraktik, mere vekseluddannelse, som Dansk Arbejdsgiverforening har slået på tromme for, og flere parløb med virksomhederne om at få løst konkrete opgaver og udfordringer i samarbejde med studerende.

Flere studerende skal ud og lave casestudies, gennemføre case competitions, skrive opgaver og gennemføre projekter ude på virksomhederne. Dette vil også virksomhederne have glæde af – ikke mindst de medarbejdere, der er i kontakt med de studerende.

Det bør være en gensidig bunden opgave for både læreranstalter og virksomheder at nærme sig hinandens verden. Der er ikke råd til at lade være. Rammen kan udmærket være de karrierecentre, som alle universiteter i dag har oprettet. Karrierecentrene rådgiver studerende og opretholder kontakter til erhvervslivet. De opstiller modeller for, hvordan de studerende kan sammensætte deres uddannelser og giver individuel rådgivning. Men det er helt tydeligt hverken tilstrækkeligt eller godt nok.

Det er også en bunden opgave for virksomhederne at få pudset brillerne, så man får øje på alt det guld, der ligger på dørtrinnet. Mange virksomheder kan med fordel styrke deres kompetencer ved at inkludere nyuddannede akademikere. Det kræver ledelse og evnen til at se mulighederne i de unge frem for at se dem som besværlige og virkelighedsfremmede.

 

De unge kandidaters evne til at ville

Sidst men ikke mindst er der de studerende selv. Jeg arbejder til daglig med udvikling i Afrika som direktør i BØRNEfonden. Vi har et mål for de børn og unge, vi støtter, og som er blandt de fattigste mennesker i denne verden. Vi har en målsætning om, at hvert enkelt barn eller ung skal have mulighed for at nå sit fulde potentiale.

Det er en ambitiøs og flot målsætning, som siger noget om, at alle har en drøm, og noget om, at en drøm kan blive til virkelighed, hvis man stræber efter den, kæmper for den og vil den. Omverdenen, erhvervslivet, universiteterne og samfundet skal opstille nogle fornuftige rammer, men det er og bliver i sidste ende op til den enkelte at fortælle deres drøm – og at ville den.

Dansk erhvervsliv har brug for akademikere for at vækste. Du har brug for et job for at kunne leve og udvikle dig. Så byd dig til, se mulighederne og brug dem. Som universitetsuddannet har du netop kompetencer til at se og forstå mere af verden omkring dig end de fleste.

Derfor kan man også forvente, at du gør noget for at finde det rigtige match.

PrintSend

Læs også

Andre brugere læste også

Kampen for det første job

Kampen for det første job

KARRIEREPANELET: Mange nyuddannede er ikke i job selv et halvt til et helt år efter, de har afsluttet deres uddannelse. Der findes ikke en klar trylleformular for, hvordan man får sit første job, men man kan godt gøre noget selv.

10 kr. PREMIUM

Andel, eje eller leje?
Boligsøgning

Andel, eje eller leje?

Hovedbrud. Det er blevet mere fordelagtigt at købe lejlighed i forhold til at leje. Det viser beregninger, Berlingske Business har fået Danske Bank til at lave, men det kan være farefuldt, hvis der er nye prisfald på vej, lyder det fra eksperter.

12 kr. PREMIUM

Bør du lease eller eje?
Analyse af ni biler

Bør du lease eller eje?

Regeringens snak om reformering af bilafgifterne er gift for salget af nye biler og skubber bilejerne over mod leasing. Vi giver et par eksempler på, hvilke biler du skal vælge som firmabil eller lease privat.

10 kr. PREMIUM

Så meget koster din barsel
Øremærket barsel

Så meget koster din barsel

Her kan du hente en beregner, der kan sætte tal på, hvor det koster dig at tage barselsorlov. Se også, hvad flertallet af danskerne mener om barsel til mænd, og hent vores artikelsamling.

19 kr. PREMIUM

Lav rente presser de danske pensioner
Eksperternes råd

Lav rente presser de danske pensioner

Opsparing. Det nuværende renteniveau stiller danske pensionsopsparere ringe. Spørgsmålet er, om der skal sadles om til aktier.

12 kr. PREMIUM

Mere fra Business PLUS