Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Vi er alle millionærer

Alle danskere har i gennemsnit en nettoformue på over 1.000.000 kroner.

Når alt kommer til alt, så har hver enkelt dansker en nettoformue på mere end en million kroner. Men så er alt også talt med inklusiv værdien af biler og boliger, og det gør de danske husholdninger robuste, vurderer Danske Banks cheføkonom Steen Bocian på baggrund af tallene, der kommer fra 2010 fra Danmarks Statistik.

"De danske husholdninger er således meget velpolstrede, hvilket naturligvis er positivt i den nuværende situation, hvor der er en risiko for, at vi står over for en ny økonomisk krise med udgangspunkt i den europæiske gældskrise," skriver Steen Bocian i en kommentar.

Danmarks Statistik har opgjort den rent finansielle nettoformue i 2010 uden boliger og biler til 322.000 kroner, hvilket er 56.000 kroner mere end året før. Men inkluderer man værdien af danskernes biler og boliger, så er nettoformuen per dansker på 1.056.000 kroner.

"Det er en ganske betydelig formue og illustrerer, at selvom danskerne har en stor gæld i deres boliger, så modsvares gælden mere end rigeligt af en stor opsparing. En opsparing, som primært finder sted på pensionsopsparinger," skriver Steen Bocian.

I 2010 kom de finansielle markeder lidt til kræfter igen oven på den første finansielle krise. Og samtidig har krisen fået os til at spare mere op.


Mest læste - 3 timer



Markedet lige nu