26. januar 2012, 05:01

Tusindvis af danskere er uvidende i færd med at afskære sig fra et job med en rimelig indtægt i de sidste år af arbejdslivet, selv om de måske er fyret fra et ordinært job.

Når der til april lukkes op for at hæve sine indbetalte bidrag til efterløn skattefrit, så forventes måske halvdelen af de 1,1 millioner tilmeldte danskere at udnytte muligheden.

Men få af dem er ifølge flere a-kasser klar over, at de samtidig fraskriver sig retten til den såkaldte Seniorjobordning i de sidste arbejdsår.

Det påpeger direktøren for A-kassernes Samvirke, Verner Sand Kirk.

»Der er tre vigtige ting, som du skal overveje, før du siger ja til at få efterlønspengene udbetalt: Du fraskriver dig ret til efterløn overhovedet, du fraskriver dig ret til præmien for at arbejde frem til pensionsalderen, og du mister retten til Seniorjobordningen - hvad de færreste er klar over,« siger han.

Ret til arbejde

Seniorjobordningen sikrer retten til et arbejde i kommunen i de sidste fem år inden efterlønsalderen, hvis retten til dagpenge er mistet. Og ordningen er blevet særlig interessant i lyset af de stramninger af retten til dagpenge, der er gennemført under den tidligere regering - at den maksimale dagpengeperiode er to år, samt at det kræver et års sammenhængende ansættelse at genvinde retten til dagpenge.

»Hvis man fastholder stramning til to år og de skrappere optjeningskrav, vil Seniorjobordningen blive en overordentlig interessant ordning - især for dem med risiko for at miste tilknytning til arbejdsmarkedet,« siger Verner Sand Kirk.

Helt præcist betyder ordningen, at kommunen skal finde et passende job til en overenskomstmæssig løn til personer, der mister retten til dagpenge i de sidste fem år inden efterlønsordningen. Vel at mærke personer, der er tilmeldt efterlønnen.

Et antal danskere er allerede kommet i klemme ved lovændringen, som på én gang hævede alderen for at søge seniorjob fra 55 til 58 år. Det drejer sig om 55-årige, som er i fare for at miste retten til dagpenge. Til gengæld havde de udsigt til at få et seniorjob - en mulighed, der forsvandt, da alderen blev hævet til 58 år og efterlod kontanthjælp som alternativ.

Den enkeltes analyse

Den skattefri præmie for at fortsætte på jobbet frem til pensionering kan udløse en præmie på op til 147.500 kroner. De skal selvfølgelig fratrækkes fremtidige indbetalinger til efterløn i den analyse, som den enkelte dansker skal til at gennemføre for at finde ud af, om de vil træde ud af efterlønsordningen.

Dertil kommer den modregning af den enkeltes øvrige pensionsordninger, der viser, hvor meget efterløn, der er udsigt til.

Modregningen er skærpet, men den kan beregnes på diverse a-kassers hjemmeside samt på Beskæftigelsesministeriets regnemaskine, som ud over de personlige oplysninger skal fodres med pensionsselskabernes prognoser for, hvor meget der er sparet op og kan udbetales på efterlønstidspunktet - oplysninger der kan findes samlet på Pensionsinfo.dk.