Del : SMS
Berlingske Business

Tusinder af danskere flår kapitalpension ud til forbrug

penge

På trods af en solid strafafgift trækker rekordmange danskere deres kapitalpensioner ud til forbrug eller anden opsparing.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sidste år valgte 58.300 danskere at hæve deres kapitalpension i utide. Det sker på et tidspunkt, hvor det er muligt enten at omlægge kapitalpensioner til den nye pensionstype, alderspension, eller trække pengene helt ud - begge dele til en lempelig beskatning.

Men storbanken Nordea advarer mod at lade sig forblænde af de lempelige afgifter ved at trække pengene helt ud nu.

Pension2013_Business

»Du gjorde jo et valg, da du oprettede pensionsordningen og har haft en tanke om, at du skulle bruge pengene på et senere tidspunkt. Det kan godt være, at beskatningen er lavere lige nu. Men i det lange løb har du jo så ikke pengene,« siger direktør Jens Gammelmark fra Nordeas afdeling for formueforvaltning.

Nordeas bearbejdning af tallene fra Skat viser, at næsten en tredjedel af udbetalingerne fra kapitalpension sidste år blev trukket helt ud af danskere, der endnu ikke har nået pensionsalderen, og tendensen er fortsat i år, hvor 6.100 danskere i løbet af årets første to måneder har valgt at hæve kapitalpensionen i utide.

I konkrete beløb blev der i 2013 hævet kapitalpensioner i utide for næsten 3 mia. kr. Men når pengene trækkes helt ud af pensionssystemet, så koster det mere i afgift, end når pengene lægges om til en alderspension.

05BUSFREDDIE-JACOBSEN-PENSI.jpg

Mens pengene kan omlægges til en alderspension med en afgift på 37,3 pct., så koster det 49,84 pct. i afgift at trække pengene ud. Men inden alderspensionerne blev indført, koste det 60 pct. i afgift, og når vinduet for omlægningen igen lukker i 2015, kommer det det til at koste 52 pct.

»Måske er det rabatten, der får nogen til at sige, at nu kan de bruge pengene til et eller andet. Men vi mener også, at de bør forholde sig til alderspensionen, som vi mener er et godt produkt, og som f. eks. ikke modregnes i offentlige pensionsydelser,« siger Jens Gammelmark.

Det fremgår dog også af tallene, at det er de små kapitalpensioner, der hæves. Mens den gennemsnitlige ordning, der flyttes, er på 175.000 kr., står der i gennemsnit kun 50.000 kr. på de kapitalpensioner, der hæves helt. Men det koster stadig synlige beløb for pensionsopspareren.

Når afgiften er 49,84 pct. frem for 37,3 pct. mister man mere end 11 pct. af opsparingen. Det betyder 25.000 kr. i hånden frem for godt 31.000 kr. på en aldersopsparing, som bliver udbetalt skattefrit ved pensionering.

Dertil kommer, at afkastet på aldersopsparingen som på anden pensionsopsparing beskattes lempeligt med 15,3 pct., mens fri opsparing ofte beskattes med det dobbelte.

Aldersopsparing er stadig ikke slået igennem i den brede befolkning. Ifølge den seneste opgørelse fra Forsikring og Pension indbetalte danskerne sidste år kun 1,7 mia. kr. til aldersopsparing, mens indbetalingerne til kapitalpension året før rundede 17 mia. kr.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere