Del : SMS

Stress trak tæppet væk under Hanne – og hendes økonomi

Hanne Dandanel
Hanne Dandanel blev økonomisk reddet af forsikringen, da hun gik ned med stress. Foto:

Da stress gjorde Hanne Dandanel så syg, at hun ikke længere kunne passe sit lederjob, trak det samtidig tæppet væk under hendes økonomi. Livsforsikringen reddede hende – både økonomisk og menneskeligt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er stille om formiddagen i den lille elektrikervirksomhed JS Electric i Herlev. Det passer Hanne Dandanel fint, for hun trives bedst med ro og fred samt opgaver uden fast deadline. Begge dele har hun fundet i den lille tremands ejede virksomhed, hvor hun har fleksjob tre dage om ugen og holder styr på fakturaer, arbejdspladsvurderinger og andet papirarbejde – som netop foregår som med papir og arkiver.

penge

Det hele står i skarp kontrast til hendes tidligere karriere som chef i ISS med stort ansvar blandt andet for kontrakten med hele Danske Bank-koncernen i ind- og udland. Siden Hanne Dandanel i 1996 blev chef i ISS har hun to gange været udnævnt til årets medarbejder, og hun er den type menneske, der har det bedst med at yde lidt mere end sit bedste på sit arbejde.

Men det blev også vejen til alvorlig stress og de følger, som uarbejdsdygtighed har både personligt og økonomisk. Samlet set fik Hanne Dandanel og hendes mand halveret deres husstandsindkomst, og i en lang periode af sagsforløbet inden Hannes tilstand og arbejdsevne var afklaret, havde hun kun erstatningen fra livsforsikringen som indkomst.

Faldt fra hinanden

Selve sagsforløbet blev kompliceret af, at Hanne måtte sygemelde sig helt, lige inden den tidligere regerings reform af førtidspensionsområdet trådte i kraft med blandt andet en hårdere modregning i de offentlige ydelser af den pension, der udbetales af livsforsikringsselskaber.

»Set i bakspejlet begyndte det allerede i 2011, hvor jeg var begyndt at råbe ad folk og have meget let ved at komme til at græde. Til sidste kunne jeg dårligt nok overskue at tage tøj på. Jeg sagde først til min chef, at jeg tog 14 dages ferie. Men da jeg kom tilbage, faldt det hele fra hinanden, og jeg blev efterfølgende sygemeldt – det var en forfærdelig følelse at skulle kapitulere og melde mig syg,« fortæller Hanne Dandanel.

Da hun blev sygemeldt faldt hun bogstaveligt talt ned af sin stol og kunne ikke skelne de enkelte bogstaver på sin computerskærm. Men hun blev ved med at forsøge at komme tilbage på arbejde – til sidst med det resultat, at hun knap kunne komme ind gennem arbejdspladsens hoveddør, før hun fik det dårligt.

Diagnosen klar

Nu er diagnosen af stress klar, og hun lever med konstante smerter, tinnitus og koncentrationsbesvær. Vejen frem til en klar diagnose var lang og blev kun gennemført med pensionsselskabet Danicas hjælp.

»Da jeg første gang blev chef, kontaktede Danica mig og gjorde mig opmærksom på, at man som chef typisk arbejder meget og har større risiko for at miste sin arbejdsevne. Derfor rådede de mig til at øge forsikringsdækningen. Men dengang var alt fantastisk både på arbejdet og privat, og jeg tænkte, at jeg bliver aldrig syg. Men de fik overtalt mig til at øge dækningen,« siger Hanne Dandanel, som mener, at hun kun klarede sig gennem det efterfølgende forløb med hjælp fra Danica, som blandt andet var bisidder ved møder.

q

Da den såkaldte udredning af hendes tilstand og erhvervsevne efterfølgende gik i gang, landede hun lige i overgangen til de nye regler for førtidspension. Først forsøgte Hanne en praktik på en ungdomsskole og modtog sygedagpenge. Derefter fulgte ti måneder uden aktivitet, mens hendes tilstand måtte afgøres af et ankenævn, fordi kommunen ikke ville acceptere lægernes og Danicas vurdering af permanent tab af 50 procent af arbejdsevnen.

Da kommunen havde tabt sagen og måtte acceptere tabet af arbejdsevne, satte den et konsulentfirma til at afklare hendes fremtidige arbejdsmuligheder – hvilket endte lykkeligt med JS Electric. Men undervejs trådte reformen i kraft med fuld modregning af forsikringsudbetalingerne, ligesom de offentlige udbetalinger blev sat i bero i de ti måneder, sagen lå i ankenævnet.

Nu har fleksjobbet i Herlev trukket Hannes og hendes mands indtægt op på i alt 75 pct. af den oprindelige, og det er lykkedes parret at beholde deres hus.

»Det kan godt ligne et luksusproblem, men hvis jeg ikke havde haft en forsikring, så skulle vi have solgt vores hus, og uden Danicas hjælp ved jeg ikke, om jeg havde siddet her i dag,« siger Hanne Dandanel.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere