Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

SP-ordninger risikerer yderligere skat

Oven i de massive kurstab på SP-opsparingerne risikerer du også at den lave skat på 35 procent i stedet bliver en reel skat på omkring 40 procent.

Finurlige skatteregler for tab på pensionsopsparinger risikerer at sende den fordelagtige skatteprocent på 35 ved udbetaling af din SP-opsparing op i nærheden af 40 procent.

Pensionsselskaber betaler på dine vegne den såkaldte PAL-skat på 15 procent af dit afkast. Men når afkastet er negativt, så kan det modsat trækkes fra i PAL-skatten.
Hvis en pensionsopsparing hæves, mens den er i minus, skal den PAL-skat, der så at sige er overskydende, udbetales.

Efter halvandet år med tab på SP-opsparingerne står du dermed til at få udbetalt overskydende PAL-skat, hvis du vil udnytte den nye skattereforms muligheder for at trække SP-pengene ud af ATP, der administrerer dem.

Men det er ikke helt sikkert, at du får den overskydende PAL-skat med. Afdelingschef i Beskæftigelsesministeriet Lise Fangel, der arbejder på det nye lovforslag, vil hverken love eller afvise, at danskerne får deres PAL-skat med.

"Det er en af de ting, vi bakser med i lovforlaget," siger hun.

Men det er åbenbart heller ikke så ligetil at give kunder, der forlader kommercielle pensionsselskaber, deres overskydende PAL-skat med, som Dinepenge.dk tidligere har beskrevet.

Pensionsekspert Jørgen Svendsen har regnet på de konkrete tab, hvis lovforslaget ikke indholder en kompensation for overskydende PAL-skat.

For en kunde, der siden 1. januar 2008 har tabt 30 procent af sin SP-ordning, udgør kompensationen 4,5 procent. Og dermed kommer den reelle skat op på 39,5 procent af de første 15.000 kroner, hvis der ikke gennemføres en kompensation.

For en af de danskere, der selv har placeret sin opsparing på Folkebørsen og oplevet de største tab på måske op mod 60 procent, vil kompensationen for PAL-skat udgøre 9 procent. Og dermed kan den reelle skat komme helt op på 44 procent.

"Hvis der ikke gives PAL-kompensation, så vil jeg nok overveje, om jeg skal hæve min SP-opsparing," siger Jørgen Svendsen.

Læs også: Din SP-opsparing kan være halveret


Mest læste - 3 timer



Markedet lige nu