Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Så meget efterløn har du sparet op

Du kan højest få godt 60.000 kroner udbetalt fra din efterlønsordning, hvis det besluttes at udbetale den.

13 Kommentarer

Hvis den store efterlønskalv skal slagtes, og danskerne skal have deres indbetalte efterlønsbidrag tilbage, så afhænger beløbet selvfølgelig af indbetalingsperioden.

TV2 Nyhederne har fået den uafhængige A-kasse Frie Funktionærer til at regne på, hvor mange penge man har til gode efter nogle givne indbetalingsperioder, og beløbet kan højest blive godt 60.000 kroner, hvis man har været tilmeldt siden 1. april 1999.

Ellers ser regnestykkerne sådan ud:

  • 2 års indbetaling giver 10.724 kr. før skat.
  • 5 års indbetaling giver 26.810 kr. før skat.
  • 10 års indbetaling giver 53.620 kr. før skat.
  • Indbetaling siden 1. april 1999 - da efterlønsbidraget blev indført - giver 60.568 kr. før skat.

Beløbene er højere end indbetalingerne, da de forrentes med reguleringen af dagpengene.

Allerede med de nuværende regler kan man fortryde sin tilmelding og få beløbet overført til en anden pensionsordning. Her skal man dog være opmærksom på det loft på indbetalinger på ratepensioner med fradrag i topskatten, som trådte i kraft i 2010.

Men der bliver måske også en mulighed for at få beløbene udbetalt, så de kan anvendes efter lyst og behov. I det tilfælde bliver pengene beskattet.

Man kan under særlige omstændigheder også med de nuværende regler få pengene udbetalt - og beskattet. Det gælder, hvis man har indbetalt til efterlønnen i mindre end ét år, er fyldt 60 år eller har fået tilkendt førtidspension.

Indtil videre er der kun tale om et udspil fra regeringen, så det ligger ikke fast, om man kan vælge at få pengene udbetalt, eller om de skal øremærkes til en anden pensionsordning.

Efterlønnen for 60-årige kan højest udgøre 91 procent af højeste dagpengesats, og det udgør i øjeblikket en udbetaling på 181.220 kroner før skat om året. Hvis du forbliver på arbejdsmarkedet i yderligere to år, efter du har mulighed for at gå på efterløn, så stiger beløbet til 199.160 kroner før skat.

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.

Kommentarer

som at tisse i bukserne

Fortsæt jeres efterlønsforsikring.

Dens værdi er dagpengesatsen, som anført 91 % af dagpengesatsen x 12 måneder x 5 år.
Eller 100 % x 12 måneder x 3 år.

Værdien er op imod 900 000 kr.

Sig nej til at give afkald på din efterlønsforsikring for en skilling, hvor du snydes for mere end 800 000 kr, fordi du opsiger efterlønskontrakten i utide!

Derudover er efterlønsforsikrede sikret, at kommunen skal give dem et seniorjob til fuld løn - uden loft på beløbet - fra den forsikrede er 60 til de bliver folkepensionister.

Det mister den forsikrede hvis h'n opsiger sin forsikring.

De er ved at tage røven på jer!!!

Behold jeres efterlønsforsikring.

bredere udsyn

@ Christian Wittrock | 04.01.11 - 13:07 - din påstand om at det kun handler om engagement i jobsøgning, der afgør om man får job -i en høj alder - viser at du mangler et realitetsyn på virkeligheden.

Du burde også lave et realitetstjek på hvor sindsygt svært det er at kunne få sygdomsbasseret pension - uanset sygdomsbillede - lige som den syge, handicappede trækkes gennem HELE aktiveringscirkuset og arb prøvninger.
Ja pensionsordningen ér der, hensigten er ok, men i den virkelige verden er den méget svær at komme i betragtning til.

Jeg forstår ikke at, at man i al den snak om afskaffels af efterlønne, hele tiden behændigt og med selvfølgelighed undlader at bringe de mange RENTER ind i regnestykket!
Dé penge er smuttet til daglig drift af riget i fald de bliver udbetalt - samrt - lige lovlig smart!

Dernæst: Hvad er vigtigst? - at give de unge en mulighed for en plads på arb.markedet - eller at rsikere at se arb.duelige trække sig tilbage (mange fra ledighedsrækkerne)?

Alt for mange unge er rigtig dårlige til at håndtere ledighed - hvilket viser sig i mange statistikker (kriminalregistre, misbrug osv) samt at opgivenheden for fremtidens muligheder skaber negativt samfundsyn og engagement.

...og så har vi slet ikke forholdt os til det medfølgende HUL i statskassen, ved udbetaling!

Overraskelse i vente

Det skulle ikke undre mig, om Enhedslisten ikke forlanger efterlønsordningen nationaliseret for at stemme for den kommende finanslov.
Et forventet kommende kæmpeunderskud på de offentlige statsfinanser får derved et kærkomment bidrag, men for borgernes hårdt optjente penge.

Efterløn eller ej.

Man ser mange forskellige beregninger, eksempler på at en person som hele livet sætter efterlønsbidraget ind på en opsparing med en forrentning på gennemsnitlig 8 % ville på denne måde være selvfinansierende til en efterløn. Man ser beregninger hvor en Magister i 25 løngruppe går på efterløn og han erstattes af en nyuddannet magister der i dag går arbejdsløs og her ser regnestykket ud til at samfundet sparer Kr 850.000. Nej efterlønsdebatten meget farvet af forudindtaget holdninger og det er ikke ofte vi som borger bliver oplyst om de reelle problemer eller hvor store problemerne egentlig er. Hvad jeg dog ser, er at bare ved at afskaffe efterlønnen skaber vi ikke de jobs vi mangler til at finansiere vores velfærd og afskaffelsen af efterlønnen kan heller ikke hjælpe den øjeblikkelige situation med underskud på statens budget. Lad nu ikke denne efterlønsdebat tage fokus væk fra de problemer vi har her og nu.

Efterlønen

Det kommer aldrig rigtigt frem hos politikkerne, hvem der skal have gavn af de næsten 60 milliader,der står i efterlønspuljen. Jeg synes,at
vi er godt i gang med at blive snydt af de rige, der lider af Joakim von and-syndromet. At tænke sig,at Venstre i begyndelsen af 1900-tallet var et
meget demokratisk parti. Ak ja.
Men som nævnt kunne jeg godt tænke mig at vide,hvor de næsten 60 milliader bliver, når efterlønsmodtagerne KUN vil få udbetalt 60.ooo kr.
Svar udbedes fra dem der kan formulere sig.

kontraktbrud, igen, igen!

Det er indiskutabelt,at ethvert indgreb mod efterlønsordningen er et klart brud på indgåede aftaler for borgere, der har indgået dette kontraktlige forhold med staten. At indbetalingerne til efterlønnen eventuelt tilbagebetales, omgør ikke, at det er et klart kontraktbrud. I øvrigt indeholdt aftalen for efterlønnen jo også det krav, at man skulle være medlem af en a - kasse i en lang årrække, og disse bidrag bør så også tilbagebetales. A-kasse bidraget var jo også en forsikring mod arbejdsløshed, vil nogle måske ytre. Ja, og disse forsikringsbetingelser er så også halveret, som endnu et aftalebrud, og er endnu en understregning af, at statsmagten, i alle henseender, er utroværdig og uvederhæftig.

Og vem skal så betale?

Det er bedre at bryde en kontrakt end at stjæle dvs. at beskatte de få som gider at arbejde og ikke kan gøre dette sort. Betal for dine egne lyster så vil dit udsvævende liv hurtigt få en mere passende karakter.

Hvad er gevinsten ved at fjerne efterlønnen ?

Den samlede samfundsgevinst ved at fjerne efterlønnen kan vise sig langt mindre end det, som politkere og aviser normalt skriver.

Udgiften til brutto-efterløn oplyses til 16 milliarder kroner. Men når skatten trækkes fra, og alle omkostninger til aktivering af de flere arbejdsløse samt meromkostningen til de således flere arbejdsløse, samt den mindre økonomiske aktivitet i samfundet og den herved mindre købekraft og mindre omsætning i samfundet, så giver gevinsten ved at fjerne efterlønnen maksimalt 6 milliarder.

Og skulle den nuværende regering få efterlønnen fjernet - og S og SF så efterfølgende få den indført igen, så vil det være det beløb, som de vil gå ud fra i argumentet for at få den indført igen.

Og med i dette billede vil så være, at de mange, som har egen bolig og således ikke vil kunne få kontanthjælp - de vil så enten skulle sælge denne ejerbolig eller gå for "lud og koldt vand".

Det vil sige, at hele "ældrebyrden", som ellers gik på efterløn, de vil pludselig se sig henvist til total fattigdom - hhv. spise de mursten, som de ellers først ville gøre, når de var på pension. Ved pensioneringen vil så disse "mursten" allerede være spist !

At tro, at mange kan komme på førtidspension, er og bliver en myte.

efterløn

det er måske EU der i bund og grund står bag?
er det således SÅ SIG DET DA! det er jo et gode
andre lande misunder os.
ja jeg spørger bare

Betaler vi selv for den?

Det er egentlig et underligt argument Michael Andersen fremfører, at vi ikke selv har betalt for efterlønnen. Hvor kommer de skattekroner der bruges til at betale for efterlønnen fra? Det er vist ikke kun fra Nordsø-olien, men fra de skattekroner som er indbetalt i de år der er gået, mens man har arbejdet og betalt til sin efterløn, og A-skat, og moms og punktafgifter osv. Der er hele tiden focuseret meget på de der er på efterløn som nogle der lever fedt på samfundets bekostning. Da jeg gik på efterløn efter 42 år på arbejdsmarkedet, var det "frivilligt", jeg blev nemlig fyret efter 38 år på samme virksomhed, hvor jeg var blevet specialiseret til et arbejde, der ikke findes på andre virksomheder her i området. (nu er der ikke så mange virksomheder tilbage her i nordjylland i det hele taget) Valget stod derfor mellem at søge nyt arbejde indenfor et andet fagområde, mens jeg søgte det, kunne jeg opbære fuld understøttelse på det tidspunkt i 4 år, uden reel udsigt til at finde et arbejde, det ville koste 9% mere + udgifter til aktiveringskonsulenter m.v. Når de 4 år var gået uden jeg havde fundet arbejde kunne jeg så gå på efterløn (91%) efter 4 år med massive nederlag. Udsigten til det fik mig til at vælge efterlønnen.
Jo, vi betaler selv for efterlønnen, og hvis arbejdsgiverne ville komme på banen med jobs til alle os halv- og helgamle, så ville det ikke være noget problem. De fleste (alle de der har helbred og kræfter) vil helt sikkert fortsætte med at arbejde, så hvis arbejdsgiverne kom med en gulerod ville Løkke slet ikke have brug for at afskaffe efterlønnen.


Mest læste - 3 timer



Markedet lige nu