@ Christian Wittrock | 04.01.11 - 13:07 - din påstand om at det kun handler om engagement i jobsøgning, der afgør om man får job -i en høj alder - viser at du mangler et realitetsyn på virkeligheden.

Du burde også lave et realitetstjek på hvor sindsygt svært det er at kunne få sygdomsbasseret pension - uanset sygdomsbillede - lige som den syge, handicappede trækkes gennem HELE aktiveringscirkuset og arb prøvninger.
Ja pensionsordningen ér der, hensigten er ok, men i den virkelige verden er den méget svær at komme i betragtning til.

Jeg forstår ikke at, at man i al den snak om afskaffels af efterlønne, hele tiden behændigt og med selvfølgelighed undlader at bringe de mange RENTER ind i regnestykket!
Dé penge er smuttet til daglig drift af riget i fald de bliver udbetalt - samrt - lige lovlig smart!

Dernæst: Hvad er vigtigst? - at give de unge en mulighed for en plads på arb.markedet - eller at rsikere at se arb.duelige trække sig tilbage (mange fra ledighedsrækkerne)?

Alt for mange unge er rigtig dårlige til at håndtere ledighed - hvilket viser sig i mange statistikker (kriminalregistre, misbrug osv) samt at opgivenheden for fremtidens muligheder skaber negativt samfundsyn og engagement.

...og så har vi slet ikke forholdt os til det medfølgende HUL i statskassen, ved udbetaling!

Det skulle ikke undre mig, om Enhedslisten ikke forlanger efterlønsordningen nationaliseret for at stemme for den kommende finanslov.
Et forventet kommende kæmpeunderskud på de offentlige statsfinanser får derved et kærkomment bidrag, men for borgernes hårdt optjente penge.

Man ser mange forskellige beregninger, eksempler på at en person som hele livet sætter efterlønsbidraget ind på en opsparing med en forrentning på gennemsnitlig 8 % ville på denne måde være selvfinansierende til en efterløn. Man ser beregninger hvor en Magister i 25 løngruppe går på efterløn og han erstattes af en nyuddannet magister der i dag går arbejdsløs og her ser regnestykket ud til at samfundet sparer Kr 850.000. Nej efterlønsdebatten meget farvet af forudindtaget holdninger og det er ikke ofte vi som borger bliver oplyst om de reelle problemer eller hvor store problemerne egentlig er. Hvad jeg dog ser, er at bare ved at afskaffe efterlønnen skaber vi ikke de jobs vi mangler til at finansiere vores velfærd og afskaffelsen af efterlønnen kan heller ikke hjælpe den øjeblikkelige situation med underskud på statens budget. Lad nu ikke denne efterlønsdebat tage fokus væk fra de problemer vi har her og nu.

Det kommer aldrig rigtigt frem hos politikkerne, hvem der skal have gavn af de næsten 60 milliader,der står i efterlønspuljen. Jeg synes,at
vi er godt i gang med at blive snydt af de rige, der lider af Joakim von and-syndromet. At tænke sig,at Venstre i begyndelsen af 1900-tallet var et
meget demokratisk parti. Ak ja.
Men som nævnt kunne jeg godt tænke mig at vide,hvor de næsten 60 milliader bliver, når efterlønsmodtagerne KUN vil få udbetalt 60.ooo kr.
Svar udbedes fra dem der kan formulere sig.

Det er indiskutabelt,at ethvert indgreb mod efterlønsordningen er et klart brud på indgåede aftaler for borgere, der har indgået dette kontraktlige forhold med staten. At indbetalingerne til efterlønnen eventuelt tilbagebetales, omgør ikke, at det er et klart kontraktbrud. I øvrigt indeholdt aftalen for efterlønnen jo også det krav, at man skulle være medlem af en a - kasse i en lang årrække, og disse bidrag bør så også tilbagebetales. A-kasse bidraget var jo også en forsikring mod arbejdsløshed, vil nogle måske ytre. Ja, og disse forsikringsbetingelser er så også halveret, som endnu et aftalebrud, og er endnu en understregning af, at statsmagten, i alle henseender, er utroværdig og uvederhæftig.

Den samlede samfundsgevinst ved at fjerne efterlønnen kan vise sig langt mindre end det, som politkere og aviser normalt skriver.

Udgiften til brutto-efterløn oplyses til 16 milliarder kroner. Men når skatten trækkes fra, og alle omkostninger til aktivering af de flere arbejdsløse samt meromkostningen til de således flere arbejdsløse, samt den mindre økonomiske aktivitet i samfundet og den herved mindre købekraft og mindre omsætning i samfundet, så giver gevinsten ved at fjerne efterlønnen maksimalt 6 milliarder.

Og skulle den nuværende regering få efterlønnen fjernet - og S og SF så efterfølgende få den indført igen, så vil det være det beløb, som de vil gå ud fra i argumentet for at få den indført igen.

Og med i dette billede vil så være, at de mange, som har egen bolig og således ikke vil kunne få kontanthjælp - de vil så enten skulle sælge denne ejerbolig eller gå for "lud og koldt vand".

Det vil sige, at hele "ældrebyrden", som ellers gik på efterløn, de vil pludselig se sig henvist til total fattigdom - hhv. spise de mursten, som de ellers først ville gøre, når de var på pension. Ved pensioneringen vil så disse "mursten" allerede være spist !

At tro, at mange kan komme på førtidspension, er og bliver en myte.

det er måske EU der i bund og grund står bag?
er det således SÅ SIG DET DA! det er jo et gode
andre lande misunder os.
ja jeg spørger bare

Det er egentlig et underligt argument Michael Andersen fremfører, at vi ikke selv har betalt for efterlønnen. Hvor kommer de skattekroner der bruges til at betale for efterlønnen fra? Det er vist ikke kun fra Nordsø-olien, men fra de skattekroner som er indbetalt i de år der er gået, mens man har arbejdet og betalt til sin efterløn, og A-skat, og moms og punktafgifter osv. Der er hele tiden focuseret meget på de der er på efterløn som nogle der lever fedt på samfundets bekostning. Da jeg gik på efterløn efter 42 år på arbejdsmarkedet, var det "frivilligt", jeg blev nemlig fyret efter 38 år på samme virksomhed, hvor jeg var blevet specialiseret til et arbejde, der ikke findes på andre virksomheder her i området. (nu er der ikke så mange virksomheder tilbage her i nordjylland i det hele taget) Valget stod derfor mellem at søge nyt arbejde indenfor et andet fagområde, mens jeg søgte det, kunne jeg opbære fuld understøttelse på det tidspunkt i 4 år, uden reel udsigt til at finde et arbejde, det ville koste 9% mere + udgifter til aktiveringskonsulenter m.v. Når de 4 år var gået uden jeg havde fundet arbejde kunne jeg så gå på efterløn (91%) efter 4 år med massive nederlag. Udsigten til det fik mig til at vælge efterlønnen.
Jo, vi betaler selv for efterlønnen, og hvis arbejdsgiverne ville komme på banen med jobs til alle os halv- og helgamle, så ville det ikke være noget problem. De fleste (alle de der har helbred og kræfter) vil helt sikkert fortsætte med at arbejde, så hvis arbejdsgiverne kom med en gulerod ville Løkke slet ikke have brug for at afskaffe efterlønnen.