Del : SMS
Berlingske Business

Rige pensionister taber på skattereform

pensionister
Foto:

Modregningen af din egen formue i den offentlige pension stiger med skattereformen - lønninger over 400.000 kroner rammes.

Artiklen fortsætter under annoncen
Din egen pensionsopsparing bliver i højere grad modregnet i de offentlige pensionsydelser efter den skattereform, der blev vedtaget torsdag. Og danskere med indkomster fra 400.000 kroner og opefter bliver dårligere stillet. Til gengæld får de pensionister, der ikke selv sparer op til pension, mere udbetalt.

Det er konklusionen i en analyse af pensionsforholdene efter skattereformen, som pensionsselskabet Danica har lavet.

Forklaringen er, at folkepensionens grundbeløb, som alle får, fremover bliver reguleret langsommere, så ydelsen gradvist bliver 5,1 procent mindre. Til gengæld forhøjes pensionstillægget og ældrechecken, som gives til pensionister uden eller med kun en lille pensionsopsparing, tilsvarende mere.

Dermed påvirkes det maksimale højeste beløb, som man kan få i folkepension, ikke, konkluderer økonom Lars Kjeldgaard i analysen.

"Det gør til gengæld folkepensionens indkomstafhængighed. Indgrebet betyder nemlig, at det indkomstafhængige pensionstillæg kommer til at udgøre en større del af den samlede folkepension, mens den universelle del af folkepensionen, grundbeløbet, bliver forholdsmæssigt mindre," skriver han i sin analyse.

Stort set alle indtægter fra for eksempel udbetalinger fra pensionsordninger, ATP, renteindtægter og aktieindkomst bliver også fremover modregnet i pensionstillægget. Men for de nuværende pensionister er det dog kun et mindretal af de mest velhavende, der rammes af ændringerne, mens de dårligst stillede vil opleve både en forhøjelse af pensionstillægget på 750 kroner og 4.500 kroner mere i ældrecheck hvert år.

Men i takt med, at de danske arbejdsmarkedspensioner bliver fuldt udbyggede, så vil flere og flere opleve den skærpede modregning i folkepensionen. Ældrechecken, der i dag er på 11.200 kroner årligt, bliver aftrappet, hvis den øvrige indkomst overstiger 18.500 kroner om året. Den forsvinder helt ved en indkomst 64.300 kroner og en likvid formue på over 77.700 kroner for ægtefæller.

Grænsen for at modtage folkepensionens tillæg er en pensionsopsparing på omkring 2,5 millioner kroner pr. person for par, eller en opsparing på omkring 4,4 millioner kroner for enlige - et beløb, der kan lyde højt lige nu, men som i fremtiden ifølge Danica vil være en helt almindelig pensionsopsparing.

"Mange af fremtidens pensionister, der i dag har en almindelig indkomst eller højere, får pensionsopsparinger større end 2,5 millioner kroner, når de går på pension. 2,5 millioner kroner svarer til, hvad en person med en indkomst på 400.000 kroner kan spare op gennem et helt arbejdsliv på 40 år med en indbetalingsprocent på 16," skriver Lars Kjeldgaard i sin analyse.

Netop planlægningen af pensionsopsparingen i forhold til de offentlige ydelse vil give en del af fremtidens pensionister hovedpine, vurderer økonom Claus Blendstrup fra Ældresagen.

"En del burde ud fra skattemæssige årsager lægge deres pensionsopsparing om og overveje balancen mellem opsparing i frie midler og pensionsopsparing," siger han.

For en del flere danskere vil det efter skattereformen ikke længere kunne betale sig overhovedet at spare mere op, fordi det vil udløse en tårnhøj marginalskat i form af et meget lille er slet intet pensionstillæg til folkepensionen.

Det kan for eksempel være på grund af følgende faktorer:
  • Ens opsparing nærmer sig grænsen for, at pensionstillægget beskæres eller bortfalder
  • Man er over 50 år og har dermed ikke så mange år til at forøge sin egen pensionsopsparing
  • Hvis man ikke kan få fradrag i topskatten for indbetalingerne.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere