Del : SMS
Berlingske Business

Pensionsværktøj er stadig ikke komplet

19BUSAP-Pension-reklamer-Lo.jpg
I Pensionsbranchens eget sammenligningsværktøj kan du ikke sammenligne med AP Pension. Foto: Torben Christensen

Ét selskab optræder stadig ikke i pensionsbranchens fælles værktøj til sammenligning af produkter. Og produkterne er ikke direkte sammenlignelige.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er stadig ikke muligt for danske forbrugere at sammenligne de pensionsprodukter, der er på markedet. Branchens eget sammenligningsværktøj, Fakta om Pension, indeholder stadig ikke AP Pension, og branchen har valgt at lade selskaberne lægge deres mest solgte produkter ind i systemet – og dermed ikke direkte sammenlignelige produkter.

Det møder kritik fra blandt andre aktuar og pensionsrådgiver Jørgen Svendsen, som efterlyser en fælles metode til opgørelse af afkast, som forbrugerne kan blive klogere af.

»I Norge er de blevet enige om en fælles robust standard for, hvordan man skal sammenligne afkast. De var trætte af uendelige diskussioner og har sat krav til information og konsistens, så ingen kan snyde,« oplyser han.

Jørgen Svendsen efterlyser håndfast regulering af området i lyset af den årelange diskussion om sammenlignelige oplysninger til pensionskunderne.

»Finanstilsynet er lovgivers forlængde arm og god til det regulatoriske. Men al fagligheden ligger i Forsikring & Pension, så det er selvfølgelig dem, der skal beskrive det. Men når nogen undslår sig, så skal det være et regulatorisk krav,« siger Jørgen Svendsen.

Og situationen netop nu er, at AP Pension ikke optræder i Fakta om Pension, fordi selskabet ikke er enig i retningslinjerne. AP Pension insisterer på at vise sit såkaldte basisprodukt i værktøjet, hvilket vil sige passive fonde med meget lave omkostninger.

»Vi har stadig en drøftelse af, hvordan markedsprodukter skal vises. Vi mener, at vi skal kunne vise basisprodukter såvel som udløbsprodukter. Basisprodukter er lettest at sammenligne, fordi man ikke er i tvivl om, hvad der er i dem,« siger Lasse Tryde, direktionsassistent i AP Pension.

Han oplyser, at diskussionen går på en blanding af principper for Fakta om Pension og teknikken bag systemet.

19BUSPix-Bil1.jpg

Adm. direktør i Forsikring & Pension Per Bremer Rasmussen påpeger, at sammenligningen af de mest solgte produkter og ikke sammenlignelige pensionstyper er et bevidst valg fra brancheforeningens side.

»For livscykluspensioner er vores kriterie, at det skal være det produkt, som selskaberne sælger mest af. Selskaberne konkurrerer jo netop på at have forskellige produkter. Vi har taget stilling til, hvordan vi vil vise det, og vi er glade for den måde, vi gør det på. Vi vil have, at det er det mest repræsentative produkt, man kan sammenligne selskaberne på,« siger han.

Per Bremer Rasmussen oplyser i øvrigt, at brugerne af Fakta om Pension opfatter systemet som kompliceret at bruge, og derfor har Forsikring & Pension sat gang i et projekt, der skal gøre systemet mere brugervenligt.

I forhold til AP Pension oplyser han, at parterne har en god dialog, og at der er tanker om at lade selskaberne vise flere produkter, så de både kan vise et prisbilligt basisprodukt og deres mest solgt pensionstype.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere