Del : SMS
Berlingske Business

Pensionskasser flokkes om guldfugle

02BUSjakob.psd
De tidligere DONG-guldfugle med Jakob Baruël Poulsen i spidsen får op mod ti milliarder pensionskroner ekstra at investere for. Foto: CIP

Flere pensionskasser tripper for at få lov at stille op med milliarder til de såkaldte guldfugle, som under dramatiske omstændigheder blev smidt ud af DONG for mere end to år siden.

Artiklen fortsætter under annoncen
De tidligere meget omtalte guldfugle med Jakob Baruël Poulsen i spidsen får op mod ti mia. kr. ekstra at investere i for. Flere pensionskasser er klar til at skyde penge i ny investeringsfond, der kommer blot få år, efter at de tidligere højtplacerede direktører i energikoncernen DONG fik syv mia. kr. fra PensionDanmark til blandt andet at købe vindmølleparker for.

Den nye fond, der efter planen bliver lanceret i slutningen af 2015, sker gennem Copenhagen Infrastructure Partners, CIP, der har fem tidligere højtplacerede DONG-direktører som partnere.

»Vi er tæt på at rejse en ny fond til Copenhagen Infrastructure Partners på ti mia. kr. Flere andre pensionskasser er interesserede i at være med,« siger Torben Möger Pedersen, adm. direktør i PensionDanmark.

Beslutningen kommer, efter at pensionskassen i oktober 2012 først skød seks mia. kr. ind i Copenhagen Infrastructure Partners og siden forhøjede beløbet til syv mia. kr. Investeringsfonden har brugt pengene på investeringer i vindmølleparker, i et biomassefyret kraftværk og i et transmissionsnet, der transporterer el fra vindmølleparker i Nordsøen.»Vores investeringsbehov i infrastruktur er meget stort i de kommende år, og vi har været meget tilfredse med det arbejde, som Copenhagen Infrakstructure Partners har lavet. Derfor tager vi nu initiativ til denne nye fond, hvor andre investorer vil deltage,« siger adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark.

Pensionsselskabet skyder flittigt penge i såkaldte alternative investeringer, fordi de traditionelle investeringer i bl.a. aktier og obligationer ikke ventes at give det store afkast i årene, der kommer.

I modsætning til den første fond skal fond nummer to tiltrække andre pensionsselskaber også. Det kan gøre det muligt at byde ind på endnu større infrastrukturprojekter. Desuden skal alle investorerne så dele omkostningerne til de såkaldte guldfugle, som dog ikke er så dyre, som de fik kritik for at være, da de var i DONG. Dengang var Jakob Baruël Poulsen centrum for et opgør i DONGs ledelse på grund af nogle mulige meget høje bonusser. Han og andre fra hans investeringsteam endte med at blive fyret, men de fandt hurtigt ly under Torben Möger Pedersens vinger. Pensionsdirektøren afviser dog, at »guldfuglene« skulle være dyre:

»Det løbende management fee i fonden er på under en tredjedel af, hvad normale forvaltere får i honorarer,« siger han med henvisning til, at de opkræver mindre end halv pct. af fondens penge i årlige omkostninger. Til sammenligning ligger standarden for infrastrukturfonde på ca. halvanden pct.

Der kommer dog også et bonuselement i pakken, som kan gøre guldfuglene gyldne igen, hvis ellers investeringerne går som håbet. Et specielt træk ved investeringsteamet er, at de sidder i et såkaldt partnerselskab. Det 20 mand store team minder således om en kapitalfondskonstruktion, som både ejes af partnerne og PensionDanmark. Selskabet får en bonus, hvis det lykkes at levere et afkast, som er ud over det forventede. Normalt i kapitalfonde er et afkast på 20 pct. af fondens afkast ud over otte pct. om året i fondens samlede løbetid. Men Copenhagen Infrastructure Partners ligger på et lavere bonusniveau:

»Vi ligger lavere end det,« siger Torben Möger Pedersen, som ikke vil oplyse den præcise bonussats.

PensionDanmark tilbyder interesserede pensionsselskaber at investere på samme vilkår, som pensionsselskabet selv.

CIP består i dag af fem partnere, der alle har en fortid fra DONG. Her gav den tidligere topchef Anders Eldrup dem pæne lønninger i et forsøg på at fastholde dem i energikoncernen. Modellen er PensionDanmark nu i gang med at videreføre, vurderer Mogens Rüdiger, professor ved Aalborg Universitet.

»De er et sammentømret team, der kender hinanden fra lang tids samarbejde. De har udtænkt en måde at finansiere vindmøllerparker på i DONG, som langt hen ad vejen har været en succes. Og så har de haft succes med at opføre og lede projekterne på en effektiv måde,« siger Mogens Rüdiger.

Jakob Poulsen og Copenhagen Infrastructure Partners ønsker ikke at kommentere oplysningerne.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere