11. januar 2012, 08:47 – opdateret 11. januar 2012, 08:50

Alle planer i pensionsbranchen om at lave et privat alternativ til efterlønnen ser ud til at blive i skuffen.
Branchen var ellers langt fremme med planer om at tilbyde en anden pensionstype, så danskere alligevel kunne gå på pension på efterlønstidspunktet, skriver Ugebrevet A4.

Men samfundsforsker og professor i statskundskab, Jørgen Goul Andersen, Aalborg Universitet, tror, at branchen er blevet bange for at provokere politikerne ved at lave et alternativ til en ordning, som politikerne ønsker fjernet.

Hans egne beregninger viser, hvor let det ville være at lave en privat efterlønsopsparing, som indirekte ville undergrave politikernes intentioner om at få flere til at blive på arbejdsmarkedet. Ifølge Jørgen Goul Andersen har pensionsselskaberne givetvis droppet tanken om en privat efterløn, fordi det har vist sig at være svært at målrette opsparingen til det 62. år - men han tror, at der også ligger en anden dagsorden bag.

"Det ville være en uhyggelig provokation at lancere privat efterløn. Og finanssektoren er ikke populær i forvejen," siger han til ugebrevet.

Efterlønnen er kraftigt forringet, og det forventes, at tusindvis af danskere vil afmelde sig efterlønsordningen i dette forår, når muligheden åbnes, skriver ugebrevet.

Men pensionsbranchen har opgivet private efterlønsordninger, siger underdirektør i Forsikring og Pension, Anne Seiersen.

"På det her tidspunkt sidste år var der en interesse i markedet for at kunne tilbyde nogle helt og fuldt private løsninger til erstatning for de offentlige løsninger, der forsvandt. Men vores medlemmer har ikke pushet os særlig hårdt siden dengang for at kræve lovændringer. Om det er fordi, der ikke er noget behov længere, eller fordi efterspørgslen forsvandt, det ved jeg ikke," siger hun.

PFA var et af de selskaber, der sidste år luftede tanker om at kanalisere efterlønsmilliarderne over i pensionsopsparinger. Nu siger selskabets PA-direktør Thomas Torp til ugebrevet:

"Det er ikke vores opgave at modarbejde de politiske intentioner, der er bag tilbagetrækningsreformen. Vi synes ikke, det ville være naturligt at lave smutveje for at finansiere en tidlig tilbagetrækning. Det har vi ingen intentioner om," siger Thomas Torp.