Del : SMS
Berlingske Business

Mænd taber stort på pensionsligestilling

ligestilling
Arkiv Foto:

De private pensionsordninger bliver særligt hårdt ramt, når EU kræver ligestilling på pensionsområdet, påpeger Danica Pension. Også Tryg ærgrer sig over statslig indblanding.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er en dyr omgang for mandlige pensionsopsparere, at EU kræver, at mænd og kvinder skal behandles lige – også på pensionsområdet. Det betyder nemlig, at de to køn får det samme udbetalt hvert år, hvis de har opsparet det samme beløb på en livsvarig pension – også selv om en kvinde i gennemsnit lever fire år længere og dermed har længere tid til at hæve pensionschecken.

Danica Pensions cheføkonom, Jens Christian Nielsen, bemærker dog, at det særligt er de private pensionsordninger, der bliver ramt, mens de brede firmapensionsordninger allerede er tilpasset den nye verden af unisex, hvor mænd og kvinder ikke længere må forskelsbehandles inden for forsikring.

»Bestående pensionsordninger berøres ikke af dommen. Det er kun nye privatkunder, der berøres,« oplyser Jens Christian Nielsen.

Beregninger fra både Danica Pension og Topdanmark viser, at den nye pensionsmodel sammenlagt kommer til at koste op mod 100.000 kr. for en 65-årig mand. En jævnaldrende kvinde står omvendt til at tjene ca. 100.000 kr. ved den nuværende gennemsnitlige levealder for mænd og kvinder.

Pensionsekspert Jørgen Svendsen fra rådgivningsfirmaet Sejer & Svendsen peger på, at udviklingen p.t. går i retning af, at mænd lever lige så lang tid som kvinder. Det taler for ligestillingen, men da de ti-årige ratepensioner i disse år decimeres pga. skatteregler, og de livsvarige livrenter favoriseres, vil dette forøge kvindernes gevinst, fastslår Jørgen Svendsen.

Blot få tab for kvinder

Kun på enkelte områder taber kvinden på ligestillingen – bl.a gælder det, hvis en mand ønsker at købe sig til en dækning til sine pårørende, hvis han dør tidligt. Ifølge Danica Pension har en 55-årig mand hidtil betalt 5.543 kroner om året for at sikre en erstatning på en mio. kr. til de pårørende ved dødsfald inden 65 år, mens en 55-årig kvinde har betalt 4.215 kroner. Med de nye regler kommer alle til at betale 4.897 kroner.

På bilforsikringsområdet er det også kvinderne, der må betale ekstra. Forsikringsselskaberne har hidtil givet de unge kvindelige bilister billigere præmier end de unge mænd, fordi kvinderne forårsager færre skader, og det ærgrer landets største forsikringsselskab, Tryg, at EU blander sig.

»Det strider ikke bare mod Trygs principper, men også mod de gængse forsikringsprincipper, der tilsiger, at der skal være en nøje sammenhæng mellem risiko og pris,« siger Trygs kommunikationschef, Gerhard Dall, som oplyser, at man i en årrække har haft solid dokumentation for, at unge mænd har flere skader:

»Der er dog en tendens til, at det nu jævnes ud, fordi flere mænd køber de populære, små og billige nye biler i stedet for muskelbiler. Men mændene kører dog stadig dårligere og laver flere parkeringsskader.«

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere