6. august 2010, 19:33 – opdateret 2. november 2010, 15:14

Lysten til at spare penge op på livrenter er steget på nærmest dramatisk vis siden nytår, hvor nye skatteregler satte et øvre loft på 100.000 kroner for indskud på ratepensioner og ophørende livrenter.

Det oplyser flere pensionsselskaber.

Med til at gøre livrenterne mere populære er også, at der er kommet nye produkter på hylderne hos mange pen­sionsselskaber, så ens arvinger ikke mister penge, hvis man dør i opsparingsperioden, og hvor man ikke længere skal undersøges af en læge, før man opretter en livrente.

Begrænset udbetaling

Hos Nordea Liv og Pension taler vicedirektør Henrik Engmark om »en markant øget interesse for livrenter.«

»Den skyldes skattereformen, som satte et øvre loft på 100.000 kroner for indbetalinger på ratepensioner. Men også at der er kommet nye produkter på markedet, som opfylder folks behov bedre end før,« siger vicedirektør hos Nordea Liv & Pension, Henrik Engmark.

Med til at gøre livrenten mere populær er også den stigende levealder. Den betyder, at ratepensionens maksimale løbetid på 25 år ikke længere er nok for de fleste.

Samtidig skal de sidste udbetalinger fra en ratepension falde, senest når man fylder 85 år. Så den rækker ikke, hvis man går på pension som 65-årig og har forventninger om at blive 90, eller måske endda 100 år gammel.

En livrente skal udbetales over mindst fem år, og maksimalt livsvarigt. Der kan knyttes forskellige former for garantiordninger til livrenten.
Den mest almindelige er en ægtefællegaranti. Den betyder, at udbetalingen fra livrenten fortsætter til ægtefællen, hvis man selv dør. Der kan også der laves en garantiordning, der giver begunstigede personer penge i fastsat årrække, hvis man ikke er gift.

Gennemsnitsrentemiljø

Hos Nordea Liv & Pension vælger de fleste at spare op på en livrente via et såkaldt gennemsnitsrentemiljø, hvor de er garanteret en fast årlig rente. Få vælger derimod markedsrentemiljøet, hvor det er de årlige afkast på aktier og obligationer, der bestemmer, hvor meget en pensionsformue vokser eller skrumper.
»Det skyldes, at dem, som sparer op på en livrente, typisk gerne vil vide præcist, hvad de får ud i den anden ende om måneden. Den sikkerhed kan ikke opnås på samme måde i markedsrentemiljøet, hvor aktiernes store op- og nedture gør det vanskeligt at forudse fremtidens ydelser,« siger Henrik Engmark.

Stor interesse

Ansvarshavende aktuar hos AP Pension Bo Normann Rasmussen siger, at langt de fleste, som sidste år sparede mere end 100.000 kroner op på en pension, har valgt at fortsætte med dette og lade de overskydende penge gå ind på en livrente.
»Så interessen og brugen af livrenter er i fremgang,« siger han.

Direktør i Topdanmark, Jan Hoffmann, siger på tilsvarende vis, at der lige siden nytår har været stor interesse og mange forespørgsler på livrenter.
»Så det er et produkt, der er i klar fremgang. Men der er nok færre end før, som sparer mere end 100.000 kroner op på en pensionsordning. Det er den nye udligningsskat som rammer store pensioner, der får en del til at spare mindre op end før. En anden ting er, at oppositionen vil indføre en millionærskat og beskatte store indkomster mere end i dag. Det gør, at færre har lyst til at spare meget store summer op på pensioner. De vil hellere have pengene udbetalt her og nu,« siger Jan Hoffmann.

Han tilføjer, at der er flere ,end de fleste lige tror, som sparer mere end 100.000 kroner op årligt på en pen­sionsordning.
»Mange vellønnede har nemlig en pensionsordning, hvor de får 20 procent i pension. I de tilfælde skal man bare have en indkomst på 500.000 kroner, før pensionsopsparingen kommer op over 100.000 kroner.«

Et fantastisk produkt

Jan Hoffmann kalder livrenter for »et fantastisk og ideelt produkt.«

»Hvis man ikke ryger og lader være med at drikke for meget, så skal man tegne en livrente,« siger Jan Hoffmann.
Bo Normann Rasmussen fra AP Pension peger dog på, at man skal spare op på ratepensionen, til man fylder 65 år, og først derefter flytte pengene til en livrente, hvis man ønsker det.

»Livrenter er et kompliceret produkt. Så det er vigtigt at få god rådgivning. Men grundlæggende skal man vælge mellem, om man ønsker en høj pension til sig selv, mens man lever, eller man vil sikre familien efter ens død, og derfor nøjes med en lidt mindre pension,« siger Bo Normann Rasmussen.
Hos AP Pension kan man kun stå i det såkaldte markedsrentemiljø med ens livrente, frem til man går på pension.

Derefter skal man skifte til gennemsnitsrentemiljøet, hvor alle får en fast årlig garanteret ydelse, der baserer sig på en renteforudsætning. Den er lige nu på 1,85 procent efter skat hos AP Pension, men bliver afkastet bedre end dette, udbetales en rentebonus, som anvendes til at øge pensionerne.